– Efter lang tid væk fra kysten skulle lørdagen bruges ved vandet, fortæller Ole Steen. – Så trods sne og kulde blev vind og vandstand tjekket. Der var faldende vandstand og en let vind fra sydvest, hvilket var perfekt. Blinket, der skulle prøves var et F-22 i sølv/hvid på 22 gram fra MS Lures. Da jeg købte, sagde Milli, at det helt sikkert blev et giftigt blink her til vinterfiskeriet. Og det kan jeg jo kun give ham ret i.

– Da jeg ankom til pladsen, var der er ingen andre fiskere end mig, så jeg vadede ud og kastede. Derefter lod jeg blinket synke, spandt ind og lavede et langt spinnestop. Først troede jeg, at jeg havde fat i bunden, men da jeg begyndte at lægge lidt kræfter i, gav fisken sig til kende. Havørreden tog et godt udløb, og der kunne jeg med det samme mærke, at der var noget kraft bag. Efter nogle minutter lå den sikkert i nettet – en 62cm stålblank overspringer. Sikke en start på dagen. Dagen gav yderligere to fisk – en undermåler og en lidt over målet. Tak til de to fiskere, der kom og hjalp med at tage billeder.

 

Fluebinding hos Grejxperten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This