– Forleden gik turen til Simons Størsø, fortæller Erik Rasmussen. – Jeg havde booket to dages fiskeri i håb om at få fat i nogle af søens store stør, for jeg ved, at søen kan fiske rigtig godt på denne tid af året. Og jeg gik ikke skuffet hjem.

– Fiskeriet gik i gang klokken 17, og der gik kun et par timer efter ankomsten, inden den første store stør var på krogen. Jeg tabte desværre denne kamp efter 10 minutters hård fight, og øv – det var ellers en rigtig god fisk, så jeg var lidt ærgelig over at miste det første tilbud. Jeg skulle dog ikke vente længe, før jeg havde en ny kæmpestør på krogen, som holdt mig godt beskæftiget en 20 minutters tid. Det var en kæmpe belugastør, som kom i slyngen, og den trak vægten ned på 48,5 kg: Ny PR. Så turen var som sådan hjemme allerede på første fisk!

– Herefter fik jeg en mere på 35 kg. Inden jeg gik til ro, hev jeg stængerne op for natten, fordi det blæste rigtig meget og var hunde koldt. Jeg havde derfor ikke lyst til at komme ud af posen i tilfælde af fisk. Men jeg stod op tidligt, og så var det ellers ud med stængerne igen. Der gik en times tid, så fik jeg en fantastisk fisk på 45,5 kg, så det var en god start på dagen. I løbet af formiddagen fik jeg igen et tungt hug af en mega stor stør, og efter endnu en hård fight kom den også et smut i vejeslyngen. Her skete der dog desværre bare det, at min vægt lige pludselig ikke kunne veje normalt, den var blevet ustabil, så jeg måtte bare sætte den ud igen efter nogle gode fotos med hjælp af Nicolai Ulrik, som tilfældigvis var kommet forbi. Men stor var den: Holdt op i mod den jeg fik på 48,5 kg, så ville jeg sige denne var over de 50 kg. Det lykkes mig at fange seks store og flotte belugastør i alt, på 30 35 37,5 45,5 48,5 og så måske en 50 + Så helt igennem en fantastisk tur!

Hvis du vil vide mere om størfiskeri så se fx denne video fra Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis.

Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This