4-årige Oskar fangede denne flotte aborre på 600 gram i Esrum Sø på Sjælland. Agnen var en fjordreje.13.10.10 – DEN UNGE LYSTFISKER Oskar Guldager på bare 4 år var sammen med fiskekammeraten Mathias taget på aborrefiskeri på Esrum Sø, hvilket gav nogle fine fisk.
Oskar og Mathias fiskede med fjordrejer på skrænterne ud mod dybt vand og fandt fiskene efter lidt tid. Oskar havde dog mest held med sig, da han fangede en rigtig flot aborre på 600 gram. – Den kæmpede rigtig godt og den var lidt svær at trække ind, men jeg klarede det selv, fortæller Oskar. For god ordens skyld må vi også hellere nævne, at børnenes fædre også var taget med, men det er stadig rigtig flot klaret af unge Oskar. – Det var rigtig sjovt at fange den og det er ihvertfald ikke sidste gang vi skal prøve det, tilføjer Oskar.
Foruden aborrefiskeriet er Oskar også på vej til at blive en ivrig geddefisker. – I efterårsferien, skal jeg fiske gedder med min storebror i Sverige. Det glæder jeg mig meget til, fortæller Oskar afslutningsvis i sin rapport til Fisk & Fri.