Kim Jæger og Jesper Lyngsie fra Team Svinet er lige nu i Nordnorge for at fiske skrei med Nichlas Iversen og Jonas Johansen fra Team Stormen, og det har givet massevis af målere med en del rigtig store imellem.

– I dag var det muligt at komme en hel dag på vandet, så det skulle udnyttes, fortæller Jesper Lyngsie fra Team Svinet. – Selv kaptajnens ryg kunne holde til strabadserne, og igen fandt vi godt med fisk og mange målere blev landet. Dagens mand i skysovs blev helt klart Nichlas, der forbedrede sin PR hele tre gange i dag – først med en fisk på 24.0 kilo, dernæst med en på 29.0 kilo og til sidst med en af de helt store skrei torsk på 30.5 kilo. Resultatet i dag blev dermed otte over “målet”, som heroppe er 20 kilo. I aften skal de ømme kroppe plejes med antibiotika mod corona.

– Vi bor på Sørvær Gjestehus, som nu ejes af Navia-drengene Daniel og Anders, og de skal nok levere varen, fortsætter han. – Efter de obligatoriske blæsevejrsdage, har vi været på vandet et par hele og halve dage hen over de sidste par dage, hvor det på trods af et begrænset antal timer på vandet er blevet til mange stortorsk hvoraf de syv af dem rundede 20 kilo. Her landede Kim fem af de syv med den største på 26 kilo og Jonas fik en flot fisk på 25 kilo.

– Status er altså nu 15 over de 20 kilo med fem over 25 kilo indtil videre på turen, slutter Jesper.

Har du også oplevet noget vildt, så husk at kontakte redaktionens samme dag, og gerne mens du står med fisken mellem hænderne, så vi kan få en dugfrisk beretning til Fisk & Fri.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This