Kystkursus-bornholmer

En fin fisk som knaldede hårdt og kontant på Bornholmerpilen.

Fisk & Fris Tue Blaxekjær var i weekenden guide for et hold nordmænd på Falsters østkyst. På trods af høj sol, 22 grader og ingen vind, lykkedes det alligevel, at lande 15 havørreder hvoraf de fleste var flotte fisk på halvmeteren. Det holdt hårdt og der skulle virkelig arbejdes for fiskene fortæller Tue. Koden til weekendens fiskeri var gennemløbere i naturtro nuancer som skulle fiskes i et højt tempo med mange spinstop. Weekendens topfanger blev Bornholmerpilen fra OGP i blå/krystalina.

Der er stadig få ledige pladser på Fisk & Fris kystkursus som i år bliver holdt på netop Falster. Tue Blaxekjær som også er turleder på kystkurset fortæller, at fiskeriet på Falster kun bliver bedre fra nu og frem. Sådan som vejret har udviklet sig i år med sommertemperaturer helt til nu, burde få kysten til at eksplodere i fisk når vi når frem til midt oktober fortæller Tue. For mere information om kurset kan Tue kontaktes på tb@fiskogfri.dk eller på telefon nr. 2048 5045. I kan også læse mere om kurset her: https://www.fiskogfri.dk/tag-med-fisk-fri-pa-kystkursus/

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This