Jesper

Fisk & Fri har modtaget følgende rapport fra Jesper Larsen. Der skal lyde et stort tillykke til Jesper, som er den første der dokumenteret har fanget en bonito med dansk udgangshavn.

D.12/9 kl.02:45 stævnede jeg ud fra Gilleleje Havn, fordi et svensk super team havde fanget en bonito i Kattegat. “Man skal” rykke omgående når der er meldinger om disse dynamit torpedoer.

Pga. mørket sejlede jeg kun 20 knob og var fremme ved fiskepladsen efter 3,5 timers sejlads.

Fremme på spottet virkede alt dødt og der skulle trolles i 1,5 time før hugget kom. Selvfølgelig skete det i samme øjeblik at jeg var trådt af på naturensvegne!

Nå, fat i “stangen” og tilslag. Af med støvler og bukser som hang om anklerne samtidig med, de 3 andre stænger blev bjerget.

Nu kunne fighten begynde og det gjorde den. Fisken tog flere udløb på 30 – 40 meter og svømmede gentagne gange rundt om båden.
Selve landingen var også nervepirrende da bonitoen de 4-5 første gange den var tæt på stak af i  et hæsblæsende tempo. Den kom dog sikkert i nettet og det efterfølgende BRØL kunne sikkert høres hjemme.

Første “dokumenteret” bonito med dansk udgangs havn var missionen, og det lykkedes.

Bonitoen blev kontrolvejet til 2075 gram.

Efter en kort pause genoptog jeg fiskeriet indtil vinden 4 timer senere satte en stopper for det. Kursen blev sat hjemover med det største smil på læben. “i did’t it” again.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This