Stadler2

Fisk & Fri-turen til Værøy i Lofoten med Per Sjøstrøm fra Wildwater/Verona blev en gedigen succes med fem fangede helleflynder samt masser af torsk og sej. Der var fem deltagere i Pers båd: udover skribenten fra Fisk & Fri var det Niels fra Odense og Randi, Rikke og Knud fra Jels.

Helleflynder
-Det begynder at værke i min arm, klager Randi, men fisken for enden af linen reagerer ikke med nogen som helst form for barmhjertighed. Stangen står fortsat spændt og linen synger, når den da ikke overdøves af knarren fra Penn-hjulet.

Det er første dag på Værøy og Randi har fået hug af en helleflynder. Det er der ikke spor tvivl om – der er heller ikke tvivl om, at hun er en sej kvinde, der vil have den fisk, som også uden tvivl er den største hun nogensinde har kæmpet med. Dagen efter er der en pris, der skal betales i form af øm overarm, men den tid den sorg, for lige nu drejer det sig om at få fisken til bådsiden og indenbords. Randi giver sig ikke og til sidst må helleflynderen kapitulere, Per gaffer den og slæber den op over rælingen. Alle jubler – og så bryder helvede løs – helleflynderen hamrer rundt i båden med en krog i gabet og agnkrogen svirpende rundt, mens Per brøler, at vi skal trække lemmerne til os. Det gør vi gerne, indtil dyret er passiviseret med en våd klud over øjnene. Randi er overlykkelig, og vi andre glæder os virkelig på hendes vegne over, at en stor og i bogstavelig forstand våd drøm er gået i opfyldelse. Målebåndet viser 128 cm helleflynder og på vægten ved Værøy Brygge bliver den vejet til 28½ kilo. Flot fisk!
På førstedagen blæser det meget og er diset, så vi går kun efter helleflynder på lavt vand, og det lykkes at fange to mere – Niels får en flynder på 12½ kilo og skribenten en på 22 kg. Fiskeriet på lavt og klart vand er fantastisk spændende, fordi man ofte ikke bare mærker fisk, men også kan se dem, og vi stirrer ned i dybet i håb om, at en monsterstor bordplade skal svæve gennem vandet. Det sker ikke denne dag, men helleflynder i mere almindelig størrelse ser vi et par stykker af, men oftest bliver vi narret af svajende kelp.

Endnu større helleflynder
Andendagen er det mindre blæsende og diset, men dog så meget, at kvinderne vælger at tage en slapper i land. Vi andre har fået smag for flynder og starter igen på lavt vand, og det viser sig at være et rigtig, rigtig godt valg, for skribenten fanger sin drømmefisk. Først ligner det et bundbid, men da ’bunden’ rusker i stangen, er vi klar over, at noget andet er på spil. At det er en helleflynder, tvivler vi ikke på, selv om hugget i første omgang ikke lignede den sædvanlige helleflynder-snasken i agnen, for den trækker bare afsted, som om der ikke var stang, mand og båd i den anden ende. Endnu større kræfter mobiliserer dyret, da gaffen i første forsøg ikke får fat, men blot dasker til fisken, som kvitterer med et rasende udløb. Hvordan fisken kan ræse afsted, når bremsen er helt i bund er en gåde, men en stor helleflynder er en voldsom fisk, og da den endelig er gaffet og hevet ombord, viser den hvor voldsom. Det er som om et nedrivningsfirma er gået i gang med at arbejde ombord, halen hugger i dørken med formidabel kraft, men heldigvis kan den ikke flintre rundt i båden, da den på grund af størrelsen er mere eller mindre låst fast mellem bådsider og centerkonsol. Helleflynderen måles til 148 cm og vejes i land til knap 50 kilo. Fantastisk fisk – og ny PR for skribenten.
Eftermiddagen tilbringer vi på dybere vand, selvom der stadig er en urolig sø med ubehagelig dinglevand, men vi skal have et par stortorsk med hjem. Det får vi – og Knud fanger ovenikøbet en helleflynder på en meter!
Torsk i metermål
På tredjedagen er vejret skiftet til højsommerlignende forhold – temperaturen er på 15 grader, solen brager fra en skyfri himmel, vinden har lagt sig og havet er silkeblødt. Kvinderne, der jo ikke var med på gårsdagens torskefiskeri, vil også gerne prøve kampen med stortorsk, så vi går i det gode vejr direkte ud på dybt vand ved skrænterne vest for Værøy. Resten af dagen hives og slides der i stortorsk og sej. Vi får ingen over 20 kg, men Niels fanger fisk på 16 – 17 kg og dem er der et par stykker af, og der er tale om velproportionerede og velnærede spisefisk – ikke grimme rogntykke trofæfisk. Midt i torskekalaset under drift over et undersøisk plateau får skribenten hug af en helleflynder, og selv om den senere viser sig kun at være godt en meter, så giver den kamp til stregen for at få den op fra 160 fods dybde. Randi får brug for alle sine armkræfter igen, og slår sin egen PR for torsk med adskillige kilo, eftersom den største hun hidtil har fanget var på 4 kg.

Dagsprogrammet
Dagene startede udover morgenmaden hver gang med at vi fiskede efter småsej, som skulle bruges som agn. Det foregår med ’sildeforfang’ og med samme fisketeknik, så det er hurtigt overstået, hvis man ellers kan finde sejstimerne, og det kan Per. Derefter gik det ud til den fiskeplads, som efter forholdene var mest optimal – tidevandet bestemmer. Efter fiskeriet trådte sjakket ind i ’produktionshallen’ – tre mand fileterede fisk i passende stykker og to kvinder vakuumpakkede og fordelte i flykasserne, som selvfølgelig opbevaredes i frysehus til hjemturen. Man må tage 15 kilo filet med ud af Norge. Bagefter hjalp vi guiden med aftensmad, hyggede med øl og whisky og trimlede omkuld efter dagens strabadser.
Lofoten og Værøy – vi ses igen!
Vil du med på næste Fisk & Fri-tur efter store fisk højt mod nord, så kontakt Søren Honoré eller fiskeguide Per Sjøstrøm, tlf. +45 23 24 98 41, mail: Per@wildwater.dk.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This