– Fra starten af havde vi egentlig ikke tænkt os, at vi skulle fiske, fortæller Johan Borg til Fisk & Fri. – Faktisk skulle vi bare køre ned med vores båd til Sundsveden ved Ålands Havet for at gøre den klar. Men eftersom det var dejligt roligt vejr, besluttede vi i Team Fläckebo at tage en lille tur.

– Vi riggede op og sejlede cirka fem timer, inden vi fik et hug på den yderste stang. Hugget faldt på en Ismo Magnum købt af vores ven Tim Trutta i hans egen farve – ”Truttapopcorn”. Blinket var nedblyet med 25 gram, og det var 150 fod ude. Det første udløb var omkring 200 fod og efter yderligere et par lange udløb, var laksen nu 800 fod fra båden.

– Efter et stykke tid blev den dog mere medgørlig, og vi troede egentlig ikke, at den var så stor. Men der skulle det vise sig, at vi tog fejl, for næsten ligegyldigt hvad vi gjorde, kunne vi ikke presse den tættere på båden end 60 fod. Og her på denne afstand fightede vi så fisken i cirka en halv time, hvor den også fik fat i en af de yderste liner, da vi kun havde hevet downrigger stængerne op.

– Efter et dybt udløb, hvor den var helt nede på cirka 90 fod, begyndte fisken at give sig – og da den kom i nettet, var der gået 1 time og 50 minutter. Fisken var 21,3 kilo og 120 centimeter, slutter Johan.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Her kan du se den Ismo Magnum Johan Borg og Team Fläckebos laks huggede på

Her kan du se den Ismo Magnum, som Johan Borg og Team Fläckebos laks huggede på.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This