Som lystfiskere søger vi ofte at forny os for at skabe nye oplevelser, erfaringer og ikke mindst bedre fiskeri. Flyderingsfiskeri med fluestangen byder på et spændende alternativ til traditionelt vadefiskeri ved kysten – og er ofte meget mere effektivt. Her giver Morten Jensen dig et indblik i dette spændende og givtige havørredfiskeri.
Af Morten Jensen
Det er en del koldere at sidde i en flydering en traditionelt vadefiskeri. Derfor er det vigtigt med masser af varmt tøj i vinterhalvåret, men sandelig også om sommeren.
VI KENDER DET ALLE. Vandet koger af fisk, rygfinner og halefinner bryder vandets overflade – og havørrederne fouragerer tydeligvis aktivt. Der er masser af fisk på pladsen, men der et bare et problem… De er liiige lidt længere ude, end hvad det er muligt at kaste med fluestangen. Hvad gør en fluefisker så? Jo han venter i håbet om, at fiskene trækker nærmere kysten, hvilket også sker nogle gange, men ellers vender han tomhændet hjem fra fisketuren. Eller gør han?
Personligt har jeg mangen en gang stået på revet og set fiskene 50 meter længere ude, end hvad mine kasteegenskaber rækker til, men én ting er sikkert: Når fluelinen er strakt ud og ligger fladt på vandet, vil der bogstavelig talt være oceaner af vand, som en fluefisker ikke kan affiske, og det er her flyderingen kommer ind i billedet.
De fleste flyderinge har et bæresystem. Dette gør at de trods deres noget klodset udseende relativt let kan transporteres over længere afstande.
EN SEPTEMBERDAG er starten på det hele. Jeg har anskaffet en gammel ring for at teste det ellers uopnåelige vand. Klokken siger 05.00 om morgenen, da bilen svinger ned ad grustigen og ind mod parkeringspladsen. Jeg træder ud af bilen, gnider de trætte billistøjne lidt, og strækker kroppen ud efter mere end en time bag rattet. Jeg står i to sekunder og mærker stilheden i mørket. Ingen vind. Perfekt!
Hurtigt vågner jeg, og begynder at pakke ud. Jeg har trods alt en mindre gåtur foran mig, inden jeg kommer til vandet, og jeg vil meget gerne være der, inden lyset bryder frem.
Fluestangen rigges til, og alt grejet pakkes, inden den gamle og slidte flydering pumpes op. Jeg kigger lidt mistroisk på flyderingen og efterrationaliserer på, om jeg tør sætte liv og lemmer over styr i den der tingest. Fiskelysten og eventyret overmander de ellers så fornuftige tanker. Jeg smider ringen på ryggen og traver af sted på eventyr.
Halvanden kilometer med flydering på ryggen, fuld oppakning og iført neopren waders, er ikke nogen dans på roser, men vil man fiske over jomfruvand, så må man tage det sure med det søde. Efter al sveden er fjernet fra øjnene, kan jeg skule ud over en havblik plads, hvor lyset så småt skiller vandet fra himlen. Jeg pakker ud og pludselig: Plask! Lyden er umiskendelig, da en ordentlig tamp af en havørred lander tungt på vandet. Den var et stykke ude, og inden længe ligger jeg i ringen.
Jeg vipper frem og tilbage for at tjekke sødygtigheden, og jeg føler mig sikker nok til at sejle mod dybere vand.
100 meter fra kysten påbegynder jeg mit fiskeri, og inden længe har jeg det første bud efter fluen. Jeg misser tilslaget, og forbander mig selv langt væk. – Nå – der kommer nok andre fisk forbi, tænker jeg.
Kastet er lidt svært at kontrollere til at starte med, men jeg finder hurtigt rytmen, og imens jeg fisker springer flere fisk fri af vandet, hvilket holder modet oppe. Jo fiskene er på pladsen, og tydeligvis ikke inde under land.
Lige inden de første solstråler rammer vandet, kommer hugget. Den lille kutlingimitation suges ind og linen bliver stram. Denne gang sidder tilslaget perfekt, og da fisken mærker krogen, rejser der sig en tung krop halvvejs fri af vandet, og havørreden kaster sit hoved fra side til side. Det er en god fisk. Tunge dybe rusk afløses af hidsige eksplosive udløb, men efterhånden får jeg overtaget, og jeg kan lande en smuk efterårsfisk på 72 centimeter og cirka fire kilo. De efterfølgende timer, byder på endnu fem fisk fra ringen fra 55 cm til 72 cm, hvilket bekræfter flyderingens potentiale for en fluefisker. Siden da er det blevet til en opgradering af flyderingen og til mange ture med mange fisk.
Fluefiskeri og flydering er en yderst effektiv cocktail til havørredfiskeri – og så er det enormt vanedannende.
FLYDERINGEN RUMMER MULIGHEDER for fluefiskeren til at afdække det fiskevand, som ser så indbydende ud, men ellers ville være uden for vores rækkevidde. Fluefiskeren kan afdække mere vand, finde nye hotspots, fiske til alle sider og alle fisk på pladsen – samt ikke mindst få tilført et nyt element til fiskeriet, hvor man oplever sin fiskeplads og naturen på en helt ny måde.
Det er min erfaring, at specielt fighten adskiller sig fra det almindelige fiskeri. Fiskene er utroligt stærke, når de kroges over det dybe vand! De tager måske ikke altid de længste udløb, men de er eksplosive! Desuden er der noget helt specielt ved en fisk, som går tur med dig i din flydering, snurrer dig rundt og alt dette, mens du kan se fisken nogle meter under dig.
Samtidig giver en flydering muligheden for at komme helt tæt på fiskene. Jeg har prøvet mange gange, at ligge på helt blankt vand, og pludselig brydes overfladen af flygtende tobiser efterfulgt af store trykbølger og hvirvler – og alt dette foregår lige ved siden af ringen.
Jeg husker specielt en aften ved Stevns, hvor en fisk bryder overfladen i et akrobatisk spring to meter fra flyderingen. Jeg sidder tilfældigvis med tobisfluen i hånden og nyder solnedgangen. Det kræver ikke mere end et vip med stangspidsen, og så ligger fluen i havørredens aftryk i vandet, og millisekunder efter bryder fisken igen overfladen, men denne gang med fluen i munden! Lidt efter lander jeg en smældertyk sensommerfisk på 58 centimeter.
Oplevelser som disse går ofte igen, og mange fisk er taget på kort line, så det virker som om fiskene ikke er bange for den overdimensionerede badeand på deres jagtmarker. Efter min bedste overbevisning anser de ikke en flyderingsfisker som en trussel, hvilket uden tvivl kommer fluefiskeren til fordel i jagten på deres drømmefisk.
Jesper Rasmussen med hans første fisk fra ringen. En smuk tre kilos på 63 centimeter.
PLADSERNE jeg fisker mest, er steder med 2 til 5 meter vand, eller rev hvor man ikke kan afdække de yderste områder. Da jeg er bosiddende på Sjælland, er det ofte fjordene, Stevns eller Nordkysten, som jeg besøger.
De erfaringer jeg har gjort mig med flyderingen er, at den er en fordel for fluefiskeren på pladser, hvor stejle skrænter besværliggør bagkastet, eller områder hvor fiskene ikke trækker tæt under land. Jeg opsøger gerne disse områder, men også almindelige kyststrækninger med badekar for så at affiske yderkanten.
En af flyderingens absolutte forcer er, at den giver mulighed for at opdage sin gamle fiskeplads på ny! Udstyret med et par gode polaroidbriller opdager man nye sten, rev og tangplamager, som man ikke kendte før, og disse områder holder ofte fisk – og kan i mange tilfælde ikke nås fra kysten.
En flot to kilos fra revet. Denne fisk var en af mange i en stime der lige præcis ikke kunne nås ved vadning.
FISKETEKNIKKEN fra flyderingen er simpel og giver langt større mulighed for at afdække vand. Personligt fisker jeg gerne i cirkler omkring mig selv for på den måde at affiske et stort område på kort tid. Dét samt kombinationen af strøm og vind, giver muligheden for at dække langt mere vand end ved vanligt vadefiskeri.
Denne teknik giver desuden et utroligt godt overblik over din fiskeplads, da du ikke er begrænset af kystlinjen. Du har således muligheden for både at fange de fisk som en kystfisker kan nå, men også dem som han ikke kan komme i nærheden af.
UDSTYRET SKAL VÆRE I ORDEN, når man begiver sig af sted på flyderingsfiskeri. Specielt sikkerheden må man ikke tage let på. Det skal anerkendes, at man befinder sig i en ring og ikke en mindre færge, og derved er man udsat for både vind og strømforhold. Jeg padler gerne ud og ligger mig helt stille for på denne måde at bedømme strømmens retning. Når strømretningen er fundet, kan man udnytte den til sin fordel ved drivefiskeri, men vær altid opmærksom på ændringer i strømretningen. Desuden tager jeg ikke ud i flyderingen ved kraftig fralandsvind, eller hvis strømmen simpelthen er for stærk. Jeg danner gerne en handlingsplan over det værst tænkelige scenario. Så føler jeg mig mentalt forberedt på en ulykke, og dette giver mig en mindre frygt for panik, hvis uheldet skulle være ude.
Alfa og omega, når man skal sikre sig selv er, altid have en redningsvest på – samt telefon, og anker med ud. Jeg har desuden altid et kompas med i tilfælde af tåge, og så giver jeg altid besked om hvor jeg tager hen, så folk ved, i hvilket område jeg befinder mig i. Sikkerhedsmæssigt er det klart en fordel at være minimum to ude, men jeg tillader mig dog at tage alene ud, på de pladser som jeg kender godt. Er vandet koldt er en tørdragt en billig livsforsikring, hvis du skulle ryge i vandet.
Der findes også godt med fisk på distancen. Helt derude hvor selv den dygtigste spinfisker ikke kan nå ud.
SELVE GREJET er for mig ikke revolutionerende. Jeg bruger en ni-fods klasse seks stang monteret med et intermediate skydehoved og et forfang af flourcarbon med en 0,25 tip. Jeg har desuden altid forskellige skydehoveder med ud samt diverse forfang. På den måde kan jeg hurtigt justere mit grej til de udfordringer, som fiskeriet byder på.
Nogen vil måske mene, at et kortere skydehoved ville være at foretrække ved flyderingsfiskeriet, men jeg mener nu ikke, at man er placeret længere nede i vandspejlet, end hvis man vader til livet. Selvfølgelig kræver det noget træning at kaste siddende, men det vænner man sig hurtigt til.
Desuden kan jeg kun anbefale brugen af en flexistripper, da denne ikke fylder noget i forhold til en almindelig kurv, og derved nemmere at have med i ringen.
10 gode råd til flyderingsfiskeri
Tjek vejr og vind inden du tager ud, og hold dig orienteret mens du fisker.
Fisk aldrig uden redningsvest, anker, telefon i vandtæt pose og tag gerne kompas med samt test sødygtigheden på flyderingen.
Start på pladser du kender i forvejen. Fisk helst med en makker, og orienter hjemmefronten om hvor du tager hen samt hvornår du hjemme: specielt hvis du fisker alene!
Fisk kun alene, hvis du selv føler dig tryg ved det, og du har noget erfaring. Husk du fisker på eget ansvar.
Vær opmærksom på, at luft udvider sig, når det bliver varmt, så når solen bager, skal trykket tages af.
Udnyt flyderingens potentiale og opsøg pladser, hvor almindeligt fluefiskeri besværliggøres af klinter – eller hvor fiskenes fødepladser ligger længere ude end du kan nå fra kysten.
Som altid så affisk det kystnære vand, inden du sejler ud.
Fisk aktivt og dæk alle områder omkring dig – på den måde er du mest effektiv.
Hold øje med bundforholdene, og husk stederne hvor du fanger dine fisk. Der fanger du sikkert også næste gang.
Sidst men ikke mindst: Husk en galge til opbevaring af fangsten. Tro mig. Du får brug for den!
