Sommertorsken her vejder 16,4 kilo og blev fanget på en 300 grams Pallex pirk18-06-08 – KLOKKEN TO OM MORGEN d. 31. maj stævnede 10 mand ud fra Hirtshals med M/S Albatros. Turen gik til revet ud for havnen, men fiskeriet her var desværre meget skidt. – Det gav nogle småtorsk og nogle langer, så efter nogle timer blev de enige med skipper om, at sejle til "14 favns-holdet" – et vrag der ligger 12-14 sømil nordvest for Hirtshals. Vi lagde ind på første drev som gav en del pæne torsk og sej, fortæller Erik Grøntved fra Frederikshavn til Fisk & Fri. – Efter nogle drev fik jeg et rigtig godt hug, som efter en god reel fight og masser af sved på panden, resulterede i min til dato største torsk. Fisken blev fanget på en 300 grams Pallex pirk og vejede 16,4 kilo og godt 110 centimeter. I følge skipper var torsken den største på Albatros i halvandet år.