– Geddemesteren Lars Ôhman fra Team Westin i Sverige går stille med dørene, når han fanger noget stort. Han har dog netop løftet sløret for en af forårets flotteste fangster af de helt store krokodiller. Det er ganske vist ikke ny PR, men det er hans anden spinnefiskede gedde over 16 kilo!
– Fisken tog en 19 cm Platypus i farven ”Bling Perch”, som jeg spandt langsomt ind med min 60-180 gram Powershad-T, fortæller han. – Netop denne stang er jeg helt vild med til det langsomme fiskeri med wobler. Fisken huggede på et spinstop 5-6 meter nede i vandsøjlen, og jeg var med det samme klar over, at jeg havde kroget en virkelig stor fisk, for stangen fleksede totalt igennem. I det ginklare vand kunne jeg se gedden under en stor del af fighten, og hvis jeg havde været i tvivl om størrelsen, da den huggede, så var jeg det i hvert fald ikke mere. På land kunne jeg veje den 125 centimeter lange fisk til 16,34 kilo, slutter han.
Har du selv været ude at fiske gedder, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.