Allan Zeuthen må flekse musklerne for at holde denne fabelagtigt smukke norske gedde frem til en hurtig fotosession. 14,2 kilo vejede fisken, og den blev fanget på en agnfisk monteret i en Lip Scull. 07.06.2011 – FISK & FRI’S ALLAN ZEUTHEN er netop hjemvendt fra Norge, hvor han har fisket gedder fra sin båd.

Som noget nyt havde Allan fået nogle af de nye Lip Sculls fra Savage Gear med, og heri agnede han en død agnfisk, som han trak efter båden. Det resulterede ikke blot i mange fisk men også særdeles store fisk. På toppen lå to 120cm+ fisk – en slank men stærk fisk på 10,2 kilo samt en utroligt flot og bred fisk på hele 14,2 kilo!!!

De nye 4Play Lip Sculls er fortrinlige til at montere Soft 4Plays i, men man kan også som Allan Zeuthen bruge døde agnfisk såsom skaller og sild. Desuden har man også muligheden for at kombinere Soft 4Plays med striber af fiskekød, som dermed giver agnen et godt duftspor i vandet.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This