Theis Kragh med turens største gedde på hele 13,3 kilo og 122 centimeter. Dette er blot en ud af hele 12 gedder over 10 kilo fanget på kun seks dage!

2.11.10 – STORGEDDEFISKEREN Theis Kragh har fanget flere gedder over 10 kilo end de fleste andre har i en hel menneskealder – og så på under en uge! Theis’ sidste tur er et eksempel på at det kan betale sig at bruge ekstra tid på at planlægge sine ture grundigt.

På seks dage fiskede Theis i tre forskellige større vande med et imponerede resultat! Svimlende 80 gedder over 7 kilo blev fanget på de 6 dage – heraf krydsede de 12 fisk drømmegrænsen på 10 kilo! Den største fisk var en skønhed på 13,3 kilo fordelt på 122 centimeter.

Theis brugte levende og død agn, og havde som nævnt planlagt sin tur meget grundigt. Det inkluderer ting som fiskekort, tilladelse til sejlads med båd, steder at fange agnfisk med mere. Theis Kragh, der også er biolog, brugte også sin viden til at undersøge de biologiske og fysiologiske aspekter af vandene og vandkvaliteten for at vurdere om de pågældende vande havde et storgeddepotentiale.

Samtidigt testede Theis en masse nyt grej fra Kinetic og Fairpoint Outdoors, her i blandt de nye Edge stænger, der kommer på markedet næste år.

Du kan læse mere om Theis Kragh og hans succes med utallige storgedder i Fisk & Fri’s online artikelarkiv: Find fiskene – Storgedder på stribe.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This