Poul Jeppesen fra Todbjerg har netop været på spinnefiskeri i Gudenåen og skriver følgende til Fisk & Fri: – Et gammelt bekendskab til Carsten Frederiksen fik en venlig tanke, da der pludselig var godt træk i linen. Først troede jeg, at der var bundbid, men lidt efter troede jeg, at det var en gedde, for den store fisk gik både dybt og tungt  i starten. Men så kom der gang i den – og nu var der ingen tvivl længere. Der var dog ingen dramatik, og efter 30 minutters hårdt arbejde, kunne jeg roligt kane den i land, så det klassiske jubelråb over både skønhed og størrelse kunne slippes fri. Så pausen fra morfarrollen var godt brugt – og det var den sort/gule FC spinner også. Og så skinnede solen, slutter Poul sin beretning til fiskogfri.dk.
Har du selv været ved åen og fange noget spændende, så husk endelig at sende en rapport om dine fisk og oplevelser til jb@fiskogfri.dk, mens fangsten stadig er helt frisk.
Owner
    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This