Gennem 10 år har Storebælts Småbådsklub afholdt Storebælt Cup – og i år er ingen undtagelse. Så har du en båd/jolle og kan du fange en fladfisk eller en makrel? Så er Storebælt Cup noget for dig. Du kan vinde præmier i både en fladfiskerække og en artsrække, fortæller formanden for foreningen Kristian Carøe. – Samtidig er der en junior-række, hvor der er præmier til alle juniorer, samt en top tre makrel-række.

– Konkurrencen har som sagt jubilæum, og derfor er der gjort lidt ekstra ud af arrangementet. Der er blandt andet arrangeret en stor kage til alle deltagere.

– Fiskeriet har været svært i Storebælt de sidste par år, men vi ser en fremgang i år, som vi håber fortsætter. Der er eksempelvis fanget fladfisk på de gamle pladser – og også med nogle størrelser, der sagtens kan give en placering i konkurrencen. Vi glæder os derfor til at byde en masse glade lystfiskere velkomne i Skælskør i weekenden 31. august – 1. september 2024. Tilmeldingsfristen er d. 23/8-2024

Se meget mere på Storebælt Småbådsklubs hjemmeside her, slutter Kristian, som du ovenfor ser med en fin 600 grams skrubbe fra Storebælt taget i juni.

 

Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This