Under black light lys gløder og stråler fluer bundet af UV-reaktive materialer. Havørreden er særligt følsom overfor UV-reflekteret lys, og den bruger i høj grad dette, når den jager. Mange af dens byttedyr lyser nemlig selv ganske betragteligt op i solens UV-lys.
Havørreder er muligvis mere primitive væsener end os mennesker, men på nogle punkter er de overlegne. De har fantastiske reaktionsevner, et yderst veludviklet sanseapparat, og så kan de se lys i UV spektret. Og det sidste har overraskende stor betydning for, hvordan vi kommer i kontakt med dem. Og det gælder både når man fisker med fluer, blink og andre kunstagn.
AF RASMUS OVESEN
DIN FLUEFISKEMAKKER har inviteret dig med på kysten. Den seneste tid, har han fanget rigelige mængder fisk, og forventningerne til dagens tur er derfor forkromede og betragtelige. På vej i bilen forklarer han, at han har fået samtlige af sine fisk på en gammel klassiker, som han har peppet op med nogle nye og spændende materialer.
Han går ikke i flere detaljer end som så, men han tilføjer henslængt, at du er velkommen til at låne et eksemplar – hvilket du naturligvis takker nej til. Du har selv en håndfuld nøjsomt bundne eksemplarer af fluen i din flueæske, men for tiden fisker du stort set kun med den nye kutlingeimitation, som du udviklede i vinters. Den har endnu ikke fejlet, melder du tilbage med en selvsikker mine! Velankommet ved vandet trækker i wadersne på og rigger jeres fluestænger til. Herefter bevæger i jer ned mod den vejrbidte kyst og det langstrakte og grunde rev, som i kender så godt. Det er en rigtig mild og lun forårsdag. Solens varme stråler får det let-krusende vand mellem blæretangen og de store sten til at glitre krystallisk og forlokkende.
I bevæger jer nu ud på revet. De første forventningsfulde kast sendes ud over vandmasserne, og der går ikke længe før din makker – som tydeligvis har tur i den – er forbundet med en ilter blankfisk, der kaster sig hovedkulds fri at vandet flere gange under den korte, men intense fight. Kort efter er der bud efter hans flue igen, og endnu en fin blankfisk – denne gang et smukt eksemplar på omkring 50 cm – må ind til afkrogning.
Til din store fortvivlelse fortsætter det sådan. En hel stime havørreder er trukket ind over revet, men dine anstrengelser til trods, har du kun haft et enkelt forsigtigt hug på fluen. Du gør det eneste rigtige; sluger din stolthed og skifter over til mønstret, som din makker fisker med – og inden længe falder det forløsende hug. En gnistrende blank havørred slår forvildet omkring sig i overfladen, tager et par hidsige udløb og stanger arrigt i blæretangen, inden du får den bragt hen til det afventende fangstnet. Det er en flot fisk på den rigtige side af 50 centimeter i formidabel kondition, men den bliver da gens eneste for dit vedkommende.
Forfatteren med en fed fjordørred, der huggede på en Cutthroat Kutling med UV-reflekterende materialer. Henover mørk fjordbund kan det være en fordel at synliggøre sine fluer med UV-materialer.
Da i pakker sammen, har din makker fanget yderligere seks havørreder, og det til trods for, at i har fisket med identiske fluer de sidste to timer. Du skal lige til at beskylde ham for at have duftimprægneret hans flue, men i det samme tager han ordet: »De virker upåklageligt de her nye UV-materialer, jeg har brugt i mine fluer på det seneste!’ Han står med sin flueæske i næven, åbner den og frembringer en lille håndfuld fluer, som han nu hælder over i din afventende håndflade – iblandt dem er det gennemblødte og gennemtyggede eksemplar fra dagens fiskeri. »De er jo helt magen til den flue, jeg har fisket med de sidste to timer«, melder du lynraskt og let-forundret tilbage«. »Ja, men havørrederne derude kunne i hvert fald godt se forskellen i dag«, lyder responsen fra din makker. »Vent du bare, til du får dem under en UV-lampe, så skal du nok også se lyset!«
Med UV-fluer efter havørred på kysten
Havørreden har et veludviklet sanseapparat, der gør, at den kan høre, føle og se sig frem til potentielle byttedyr. Af de tre sanser, er det dog særligt synssansen som er af væsentlighed – men hvor godt ser havørreden egentlig? Havørreden har både monokrome stav – celler og farvefølsomme tappeceller i nethinden, og forskerne er generelt enige om, at synets skarphed er ligefrem proportionalt med tætheden af disse sanseceller.
Jo flere stave og tapper desto skarpere syn. I havørredens tilfælde er disse sanseceller dog relativt sparsomme, og det må derfor antages, at havørredens syn ikke er nært så godt som eksempelvis os menneskers. Vi har nemlig omtrent 14 gange så mange sanseceller i nethinden. Der, hvor det menneskelige øje kommer til kort – og havørredens syn er overlegent – er, når det gælder refleksioner af sollysets ultraviolette (UV) spektrum. Sollys er basalt set elektromagnetisk stråling, der frekvensmæssigt spænder fra det ultraviolette til det infrarøde. Farverne, som det menneskelige øje opfatter, er resultatet af en kontinuerlig tolkning af de forskellige frekvenser, der opstår, når lys afbøjes eller reflekteres. Hvad reflekteret UV-lys angår, har det en frekvens på 10-380 nanometer, og det ligger uden for det bølgelængde-vindue på 400-700 nanometer, som det menneskelige øje kan opfatte – på lidt samme måde som infrarødt lys. Havørreden – til gengæld – ser UV-reflekteret lys, og den bruger i høj grad denne evne, når den jager.
Forfatteren i gang med at binde fluer med diskrete islæt af UV-materialer til alment brug året igennem. Til forårets fiskeri, hvor havørrederne er særligt sultne og hugvillige, indkorporerer han ofte lidt flere UV-materialer end ellers.
Hvordan ses UV-lys?
Vi mennesker kan i udgangspunktet ikke se UV-lys, men vi kan se afbøjet eller reflekteret UV-lys i de tilfælde, hvor lysets bølgelængder påvirkes radikalt. Disse UV-refleksioner er indirekte, og kan ses ved hjælp af såkaldt sort lys, »black light« eller UV-A lys, der filtrerer det ultraviolette lys og gør, at UV-reflekterende genstande ligesom gløder og lyser op. I et sådant lys, som kan genereres med blacklight pærer eller UV lamper, viser det sig, at mange ting i sig selv er UV lysreflekterende i større eller mindre grad. Eksempelvis er ret mange naturlige fluebindingsmaterialer UV-reflekterende. Dette gælder eksempelvis en del fjer – heriblandt påfuglefjer, white-tip kalkun, gåsefjer, blå skovskadefjer og junglecock samt hårfibre fra eksempelvis hvidtippet egern.
I denne forbindelse er det væsentligt at differentiere mellem UV-Reflekterende og UV-Reaktive egenskaber – også når det gælder fluebindingsmaterialer.
Det er ikke umiddelbart til at se det med det blotte øje, men i denne æske er der flere kystfluer forstærket med indslag af UV-materialer. De UV-reaktive af dem kan ses under en black light pære.
UV-reaktive (UV-F) fluer
Fluebindingsmaterialer der er UV-reaktive kender de fleste. De er fluorescerende og gløder varmt, hidsigt og kraftfuldt i høj belysning – særligt under stærk UV-belysning. Fluorescens forekommer, når UV-lys kastes tilbage med en længere og mindre energieffektiv bølgelængde – en bølgelængde, som er synlig for det menneskelige øje. Enkelte af de UV-reaktive materialer (de fosforescerende) evner desuden at lagre og afgive lys længe efter den eksterne belysning er ophørt eller indstillet. En del flash typer er UV-reaktive, og det samme er materialer, som er indfarvet chartreuse og pink eller afbleget hvide.
UV-reflekterende (UV-R) fluer
Materialer til fluer der er UV-reflekterende er materialer med en overflade, der i høj grad reflekterer sollysets UV-spektrum lys – uanset materialets farve. Ud over en del naturligt UV-lysreflekterende fluebindingsmaterialer, findes der efterhånden også en lang række materialer, der er behandlet, så det i højere grad end ellers reflekterer UV-lys. Disse materialer lyser op på en langt mere naturlig og diskret måde end UV-reaktive materialer.
Spirit River har lanceret en serie af UV-reflekterende materialer under navnet UV2. Flere af dem er UV-reaktive (fluroscerende),
men de UV-reflekterende egenskaber kan ikke ses med det menneskelige øje – heller ikke under black light.
Det første møde med UV fluer var overbevisende
I Canada og USA, for snart otte år siden, stiftede jeg første gang bekendtskab med UV-reflekterende fluer. En lokal guide på Vancouver Island tippede mig om, at særligt kystnære sølv- og pukkellaks samt havvandrende cutthroat-ørreder reagerede voldsomt på kystfluer bundet af UV-reflekterende materialer. Han gav mig nogle enkelte fluer, og dem fik jeg efterfølgende nogle øjenåbnende oplevelser med. Under mundingsfiskeri på øen – side om side med op mod 30 andre ivrige lokale fluefiskere – krogede jeg den ene opgangsfisk efter den anden på disse UV-fluer. At hovedparten af de resterende fluefiskere på pladsen måtte gå tomhændede hjem, overbeviste mig om, at UV-fluerne var noget, som også skulle prøves under hjemlige forhold.
Sidenhen har jeg eksperimenteret en del med UV-reflekterende og UV-fluorescerende materialer i mine kystfluer med stor succes. Og ved at fiske simultant med to identiske kystfluer – hvoraf den ene har været UV-forstærket – har jeg fået et indblik i, hvor effektive UV-kystfluer kan være. Vigtigst af alt har jeg fundet ud af, at der er bestemte situationer, hvor UV-kystfluer er særligt relevante, og at forskellige typer UV-fluer egner sig til forskellige fiskesituationer.
UV lys er en naturlig del af solens lysspektrum, og særligt i klart vand lyser UV-reflekterende emner betragteligt op. Til afsøgende fiskeri er UV-kystfluer derfor oplagte – og det kan give nogle fine blankfisk som denne.
Med UV-fluer efter havørred på kysten
Kystfluer med gode UV-reflekterende egenskaber er først og fremmest interessante, fordi en lang række af havørredens fødeemner er særdeles UV-reflekterende. Brislinger og sild har eksempelvis skæl, som i høj grad reflekterer solens UV-spektrum, og på samme måde er flere børsteormsarter og mange delvist transparente krebsdyr – herunder rejer og tanglopper – UV lysreflekterende og let fluorescerende.
Det betyder i praksis, at disse fødeemner ligesom lyser op i vandet, og at havørreden ser disse fødeemner langt bedre og på afstand, end mange af de imitationer, vi fluebindere kreerer. At binde eksempelvis sine rejefluer med lidt UV-dubbing eller UV-chenille kan derfor både gøre fluerne mere troværdige i havørredens optik og gøre den mere synlig i vandet. Det første kan være en fordel, når der fiskes i klart og stillestående vand efter selektive, sky og skeptiske fisk, mens det andet kan være en fordel, når der fiskes i lavt lys, eller man gerne vil afsøge en masse vand hurtigst muligt. Sidstnævnte kan eksempelvis være effektivt i foråret, hvor fiskene ofte er sultne og ukritiske – og hvor det, at fluen bliver set, er det væsentligste kriterium for at få hug.
Virker UV-fluer om natten?
Til natfiskeri har UV-reflekterende fluer ikke samme berettigelse som i dagslys. Om natten (særligt på stjerneklare nætter) er der fortsat overraskende mængder UV-lys i spil, og det skaber en form for subtil lyståge – en lys tåge, der danner en baggrund imod hvilken havørreden jager. Her bliver UV-absorberende fluer – gerne i helt mørke nuancer – særligt synlige for havørreden. De tegner nemlig kraftige silhuetter imod UV-lyset. Ellers kan fos forescerende UV-fluer være interessante, da de kan lades, og dermed generere et eget og særligt klart lys – et lys, som havørrederne ganske let får øje på.
Det værd at notere, at UV-lys penetrerer vand i en helt anden grad end synligt lys. Det trænger faktisk op til 10 gange dybere ned. Desuden er UV lys dominerende i skumringsperioderne og i gråvejr, og det er medvirkende til, at hav ørrederne kan fortsætte med at jage effektivt i ellers svage lysforhold. For os fluefiskere betyder det, at UV-fluer er særligt relevante i lav belysning, hvor synlighed er et presserende tema. I forhold til omgivelserne lyser de nemlig op, når solen står lavt på himlen samt på tidspunkter, hvor de almene lysforhold er relativt ringe. Desuden kan UVR materialer være medvirkende til at gøre imitationsfluer i naturlige grundfarver såsom grøn, brun og grå mere synlige for fisken.
UV-reaktive (fluoroscerende) materialer er alment udbredte efterhånden – også i mode – verdenen. Her er det lidt UV-glimmer og neglelak, som er glimrende til opblanding i eksempelvis epoxy-lim.
UV-fluer ekstremt synlige på dybt vand
Hvad synlighed angår kan det også være en fordel at anvende UV-fluer, når der fiskes på større dybder med synkeline eller vægtbelastede fluer. På dybt og klart vand er både UV-R og UV-F fluer relevante – men særligt fluer i hvide, chartreuse, pink og blå materialer er synlige for fiskene på betragtelige dybder, eftersom disse farver lyser naturligt op i UV-lys. Deres synlighed i plumret eller farvet vand er til gengæld ikke nær så god. Under sådanne forhold spredes og flimrer solens UV-lys i vandet, og her giver det umiddelbart god mening at fiske med kystfluer, der er UV-absorberende – eksempelvis indfarvede sorte fluer. De aftegner sig nemlig i vandet med en skarp silhuet, står tydeligt frem i tågen af UV-lys og er på den måde nemmere for havørreden at få øje på.
UV-følsomhed hos fisk varierer
I løbet af sensommeren og efteråret, hvor havørrederne begynder at bevæge sig mod gydevandløbene, er de særligt følsomme overfor UV-lys. Her er kystfluer bundet af UV-R materialer særligt synlige for havørrederne, og de af fiskene, der allerede har afviklet huginstinktet kan ofte tirres eller provokeres til at hugge ved at hjemtage en flue bundet af UV-F materialer i hidsige ryk. Her kan man også tage fosforescerende UV-materialer i brug. Ellers kan det anbefales at være en smule påpasselig med UV-F materialerne. Som ophængerflue, kan de bruges til at lokke havørreder til og vække deres nysgerrighed, men man må ikke glemme at kraftig fluorescens er et relativt fremmed fænomen for havørreden. Det er nemlig ikke et udpræget karaktertræk blandt havørredens naturlige byttedyr, og fisker man på selektive og sky fisk i klart vand, kan overdrevent fluorescerende fluer tænkes at virke decideret afskrækkende på havørreden.
Hvad UV-R materialerne angår, så har jeg endnu ikke oplevet, at de gør mine kystfluer mindre effektive – tvært imod! Alligevel forsøger jeg at dosere dem relativt sparsommeligt, så de ikke virker overdrevne. Det er svært at vide, præcis hvordan kystens byttedyr ser ud for havørreden – hvordan de skinner og farvemættes i vandet, men ved at binde nogle kystfluer i naturtro nuancer, og samtidig »kode« dem med diskrete indslag af UV-R materialer opnår man nogle fluer, som lyser op i vandet uden at virke unaturlige. Og det kan føje nye dimensioner til dit kystfluefiskeri.
Under almindeligt dagslys, er det ikke umiddelbart til at se, at der er tale om et UV-reaktivt flue – bindingsmateriale og en UV-reaktiv flue. Her kunne lige så godt være tale om almindelig Polar Chenille.
I black light lyser UV-reaktive materialer betragteligt op, og nogle af dem gløder og ændrer farvetone. De violette farver her
skyldes dog UV-belysningens svage violette skær.
En jungle af UV-materialer til havørredfluer
UV-fluebindingsmaterialer bliver mere og mere almindeligt forekommende i mange fluebindingsforretninger som et supplement til UV-fluorescerende materialer. Og amerikanske producenter såsom Spirit River, Wapsi og Hareline har de seneste år brugt masser af ressourcer på at udvikle indfarvningsteknikker til at gøre deres fluebindingsmaterialer mest muligt UV-reflekterende. I produktion findes blandt andet gummiben, Polar Chenille, dubbing, påfugleherl, fasanfjer, hackler, CDC fjer, kaninstrips, kalvehaler og marabou. Hvorvidt de rent faktisk er UV-reflekterende i høj grad, er umuligt at afgøre uden avanceret UV-følsomt kameraudstyr. At mange af dem til gengæld er UV-fluorescerende kan påvises med en UV-lampe – og som oftest vil der være en vis sammenhæng mellem de to ting.
