WESTINS KYSTCUP 2021 – OG VINDERNE BLEV…
Vinderfisken til Westins Kyst Cup 2021 blev denne fantastiske 71 cm havøred taget af Rasmus Klokholm på Westins Sømmet.
Siden den første marts har de danske kystfiskere dystet om, hvem der har kunnet fange de flotteste blanke havørreder på Westin Kystblink. Vi har modtaget rapporter på mange fine fisk til fiskogfri.dk taget på Westin agn – og som altid i en konkurrence, er der nogle vindere:
Førstepladsen gik til Rasmus Klokholm med sin smukke havørred på 71 cm, der vinder en W6 kyststang plus 20 superfede Westin kystagn en værdi af 4379 kroner (frit valg mellem tre stangmodeller). Andenpladsen gik til Casper Lundqvist med sin havørred på 70,5 cm. Han vinder en W4 kyststang plus 9 superfede Westin kystagn til en værdi af 2600 kroner (frit valg mellem 13 stangmodeller). Tredjepladsen gik til Ander Blomkvist Korshøj Nielsen med en smuk blankfisk på 68 cm. For den fisk vinder han en W3 kyststang plus 9 superfede Westin kystagn til en værdi af 2100 kroner (frit valg mellem 15 stangmodeller). I vil blive kontaktet af redaktionen, så vi kan sende jer de flotte præmier i form af kyststænger og kystagn fra Westin Fishing.
Som du sikkert ved har der også været en flot lodtrækningspræmie, som efter en hurtig date med lykkens gudinde viser sig at være Frederik Lundov, der har vundet denne præmie – en W3 kyststang plus 9 superfede Westin kystagn til en værdi af 2100 kroner (frit valg mellem 15 stangmodeller). Her får du overblikket over de største fisk i konkurrencen. Godt fisket!
Top 10 stilling i Westin Kyst Cup:
- plads: Rasmus Klokholm, havørred 71 cm
- plads: Casper Lundqvist, havørred 70,5 cm
- plads: Anders Blomkvist Korshøj Nielsen – havørred 68 cm
- plads: Casper Lundqvist, havørred 67,0 cm
- plads: Niclas Johan Bech – havørred på 66 cm
- plads: Søren Erhard Hansen – havørred på 65 cm
- plads: Niclas Johan Bech – havørred på 65 cm
- plads: Niclas Johan Bech – havørred på 61 cm
- plads: Frederik Lundov – havørred på 61 cm
- plads: Frederik Lundov – havørred på 59 cm