MED VANDRESTAVE PÅ KYSTEN
Traditionelle vadestave til kystfiskeri er ofte både tunge – uhandy og ikke justerbare. Fisk & Fri har igennem en periode testet en række letvægtstrekkingstave – og der er masser af inspiration at hente. Her får du opskriften på, hvordan du kan vade og vandre mere sikkert på kysten – med højere komfort og færre gram at bære på.
AF JENS BURSELL
VADEFISKERI PÅ KYSTEN er ofte en balancegang på spejlglatte sten, hvor man let kan blive væltet omkuld af bølger eller uventede dønninger. Normalt betyder et fald blot en ubehagelig kold dukkert, men falder du uheldigt, kan det betyde alt fra forstuvede fødder til brækkede ben. Og – fisker du eksempelvis på kanten af dybt, koldt vand med udgående strøm, kan et utilsigtet fald i værste fald koste dig livet. En vadestav, der hjælper dig til at holde balancen kan derfor være guld værd.
På trods af dette lader folk tit vadestavene blive hjemme – måske fordi man synes de normale vadestave er for tunge og lange at slæbe rundt på. I praksis bruger de fleste kun vadestave, når der skal vades ekstremt dybt, men selv på lavt vand og ved helt normalt kystfiskeri kan det indebære en stor fordel at have en vadestav.
Udover det sikkerhedsmæssige aspekt er der flere andre fordele ved en vadestav. Er vandet fx uklart, kan stavens bruges som sonde for at føle, hvor man skal sætte sine fødder, og helt generelt går man bare mere sikkert når man kan støtte sig til en stav. Rent fiskemæssigt kan der også være en fordel med en stav, for når man har staven at støtte sig til, nedsætter man risikoen for at man skræmmer fiskene, fordi man hvert andet øjeblik fumler og plasker rundt for at finde fodfæstet.
KYSTVANDRING. Men det er ikke kun, når du vader, at en vade/vandrestav kan være særdeles nyttig. Under kystfiskeri vandrer man ofte lange stræk op og ned af kysten, hvor man går på glatte sten, skal forcere større stenskred – eller får brug for at bakse sig op eller ned af klinter og skrænter. Her er en vandrestav guld værd, fordi den aflaster knæ og muskler enormt, hvilket betyder, at du bruger mindre energi, som du i stedet kan bruge på at have overskud og koncentration til dit fiskeri.
Undersøgelser viser, at man bruger cirka 20% mindre energi ved at bruge vandrestave, så der er helt klart noget at hente – både under og over vandet. Brug af vandrestave i vanskeligt terræn nedsætter – også over vandet – risikoen drastisk for, at du falder og forstuver en fod – eller knækker din stang.
Til vandring på land mellem pladserne samt til og fra fiskepladserne, er en decideret vandrestav lysår bedre end de normale vadestave. Udover, at de er lettere og giver et bedre greb på underlaget, så kan det betyde meget, at man kan justere længden på staven. Går du fx lange stræk på langs af en hældning får du den bedste aflastning og sikkerhed, hvis staven holdes i den hånd, der vender nedad, og her er det selvsagt en fordel at kunne justere længden. Går du op ad vil det være en fordel at kunne gøre den kortere – og omvendt – går du nedad, får du brug for, at den er længere. Med en traditionel vadestav, der typisk vil være alt for lang som vandrestav, kan man selvfølgelig holde længere nede på staven – men det giver slet ikke den samme støtte og komfort som en justerbar vandrestav. For det første er der ikke nogen håndledsrem, der er med til at støtte hånden korrekt – og for det andet er der ikke noget håndtag længere nede på staven, hvilket i fx koldt vejr vil give et ubehageligt greb om det kolde metal på eksempelvis aluminiums vadestave.
Vandrestave designet til friluftsbrug er gennem årtier optimeret og fintunet til maksimal ydeevne og minimal vægt. Stavene kan groft inddeles i teleskopiske og foldbare modeller.
TELESKOPISKE VANDRESTAVE har som antydet sin helt store force ved, at de kan justeres helt præcist til den optimale længde i den givne situation. Fuld nedkortet er stavene typisk 60-65 centimeter lange, hvilket er en længde, der gør, at man let kan have den hængende i vadebæltet eller spænde den uden på sin drybag.
De fleste teleskopiske stave er 140-145 centimeter i fuldt udfoldet tilstand, hvilket er rigeligt til 95% af det kystfiskeri man normalt kommer ud for. Vægten er typisk 170-230 gram. Skal der i specielle tilfælde vades ekstremt dybt vil en stav på op til 150-170 centimeter være nødvendig, og her må man så ty til de traditionelle fiskevadestave, som ofte vejer over 500 gram.
På de teleskopiske vandrestave låses staven i en bestemt længde med klemlåse – fx Powerlock. Husk at og til at spænde skruen, så den ikke bliver så løs, at klemlåsen ryger af.
“TREKKINGSTAVE VEJER OFTE KUN DET HALVE AF NORMALE VADESTAVE – OG SÅ ER DE JUSTERBARE SAMT AFLASTER KROPPEN BEDRE”.
STØDABSORBSION er også indbygget på nogle typer af teleskopiske stave – eksempelvis fra fx Leki. Forcen ved denne funktionalitet er, at led i hænder og albuer aflastes, så det virkelig kan mærkes efter en lang dag. Affjedringen skabes normalt af en indlejret fjeder mellem de to nederste dele i staven. Mekanismen er lavteknologisk og yderst holdbar, men fisker du i kystvand med meget høj saltholdighed, er det vigtigt at skylle staven grundigt, hvilket kan være svært. Mest oplagt er denne funktion derfor i de sydøstdanske kystområder med meget lav saltholdighed.
FOLDBARE STAVE holdes typisk sammen af en gennemgående elastik. Her er ikke meget, der kan gå i stykker og nogle modeller er helt ekstremt lette, men ulempen er selvfølgelig, at de ikke er justerbare i længden. De foldbare har dog den fordel, at de ofte er lidt kortere i sammenklappet stand – helt ned til 25-30 centimeter.
Hybrider mellem teleskopiske- og foldbare stænger findes også. De er typisk teleskopiske med en Powerlock i toppen – og foldbare på de nederste to dele af staven.
MATERIALER. Vandrestave laves normalt enten i aluminium eller kulfiber. Aluminium er ikke lige så følsomt over for frostsprængningsskader i ekstremt hård kulde som fx kulfiber, men ulempen er, at det kan være følsomt overfor saltkorrosion. Kulfiber er upåvirkeligt af salt, er 20-30% lettere end aluminium, og det er nogenlunde lige så stærkt. I praksis vil en kulfiberstav derfor ofte være det bedste allroundvalg, hvis man fisker kystfiskeri både i salt og brakt vand. Når det er sagt, skal der dog rigtig meget til, før bemalet aluminium begynder at korrodere – selv hvis man ikke skyller sine stave efter brug i saltvand. Ofte vil de kunne holde flere år alligevel.
TRENSEN – den lille skive nederst på staven, som hindrer den i at synke ned i fx sne bør afmonteres ved normalt kystbrug, da den vil have en tendens til at få staven til at sætte sig fast mellem sten og lignende. Vaderman på blød bund kan der dog være en pointe i at have dem på.
SNOR I STAVEN. Monter en snor i staven og hav den i en karabin i bæltet. Så kan du blot smide den fra dig når du fisker, så du ikke risikerer, at den driver væk. Tilsvarende kan du bare trække den efter dig, når du maskinfisker derudaf på stræk, hvor det er let at vade – fx grus eller sandrevler. Normalt vil du blive glad for en elastik snor, da snoren dermed kan gøres kortere, så den ikke er så meget i vejen, når man ikke lige bruger staven aktivt.
Prøv en moderne trekkingstav på din næste kysttur. Den kan let gå hen og blive et af de stykker udstyr, som du nødigt vil undvære – så er du advaret. En vandrestav kan bruges som meget andet end vandrestav. Vil du fx overnatte på kysten kan den fungere som teltstang på din tarp/bivuak – og på nogle modeller fra fx Komperdell kan håndtaget skrues af, hvorefter et kamera gevind dukker frem. På disse kan staven altså bruges som monopod på hårdt underlag – og som monostativ, der stikkes ned i jorden på blødt underlag.
Vandrestave som dem der er omtalt her kan man eksempelvis købe i Friluftsland og Spejdersport