DTU AQUA: EN LILLE MILLION FOR 15 DAGES ARBEJDE?

Fisk & Fri & har stillet kritiske spørgsmål til DTU Aquas regnskaber og faglighed – bl.a. i forbindelse med ”Søhåndbogen”, hvor Fisk & Fri har dokumenteret et sandsynligt overforbrug på omkring 700 % for et groft fejlbehæftet stykke arbejde. Nu vil DTU Aquas Anders Koed tage cirka 970.000 kroner for de omtrent 15 dage, som et tilsyneladende mislykket forsøg på at dække over bl.a. dette, kan have taget. Hverken §7-udvalget, Fiskeristyrelsen eller Miljø & Fødevareministeriet, har blåstemplet Anders Koeds selvbestaltede “ekstra løn” til DTU Aqua.

AF JENS BURSELL

ABSURD MED ABSURDITET PÅ er de første ord, der faldt mig ind, da jeg så referetat fra det sidste §7 møde, hvor der står følgende: ”Anders Koed oplyste, at en redaktør på et online medie (RED: Fisk & Fri), mange gange har henvendt sig til DTU Aqua. Siden 2018 er det blevet til mere end 110 henvendelser og anmodninger om aktindsigt. Det er meget ressourcekrævende at besvare det store omfang af henvendelser, meget ofte om samme emne. Det estimeres, at DTU Aqua siden 2018 har brugt samlet ca. 1 ÅV på disse besvarelser – tid som bliver taget direkte fra Fiskeplejen. Samlet har DTU Aqua svaret 115 sider mailtekst eksl. bilag.”

Da vi går §7 udvalgets formand på klingen med dette bliver det rettet til, at pengene vil blive taget fra de til DTU Aquas basisbevillinger. Det ændrer dog intet på, at alt tyder på, at DTU Aqua tager en hel grotesk overpris for et mislykket forsøge på at dække over tvivlsom faglighed samt tilsyneladende fiktive regnskaber.

Det mest opsigtsvækkende er dog, at Anders Koed, vicedirektør fra DTU Aqua – kommer med dette postulat, når det er så utrolig let at tilbagevise, blot ved at lave en samlet oversigt over de ”svar” som DTU Aqua reelt set har givet. Når ”svar” står i citationstegn, så er det fordi, at de ”svar” DTU Aqua kommer med, i praksis ikke giver en god forklaring på en begrundet mistanke om i bedste fald faglig inkompetence og uduelighed – i værste fald måske potentiel politisering, magtmisbrug og økonomisk svindel. Tværtimod rejser ”svarene” blot mulighed for nye kritiske spørgsmål. I samme ”svar” afgiver DTU Aqua oven i købet urigtige oplysninger om, hvordan de har brugt Fisketegnsmidlerne – måske for at dække over et fiktivt regnskab for ”Søhåndbogen” – et projekt, der næppe har lovhjemmel i Fiskerilovens §61, som definerer hvad Fisketegnsmidlerne rent faktisk må bruge til.

Indtil en bedre forklaring fra DTU Aqua gives er der meget som tyder på at der er taget 700% i overpris på projektet Søhåndbogenb, - et projekt der iøvrigt næppe er hjemmel i fiskeriloven til at lave.

Indtil en bedre forklaring fra DTU Aqua gives, er der meget som tyder på, at der er taget 700% i overpris på projektet Søhåndbogen, – et projekt der i øvrigt næppe er lovhjemmel til at lave for Fisketegnsmidlerne.

DTU Aqua overdriver lysår bedre end lystfiskere

Når man hører, at DTU Aqua angiveligt har fået ”110 henvendelser og anmodninger om aktindsigt” lyder det måske af meget, og det er nok også Anders Koeds hensigt. Fakta er dog, at DTU Aqua kun har givet 2 aktindsigtsbesvarelser indeholdende en beskeden tekstvolumen på 3808 ord (inklusiv følgetekster i e-mails) samt 7 kopierede bilag og 2 simple databaseudtræk.

Fisk & Fri har helt sikkert sendt DTU Aqua mange mails, og som de selv skriver så rigtigt ”meget ofte om samme emne”. Men – at DTU Aqua har modtaget en hel del mails, siger ikke nødvendigvis noget om omfanget af DTU Aquas arbejde med disse mails. Sagens kerne er nemlig, at DTU Aqua som oftest slet ikke har besvaret disse mails – og i de få tilfælde, hvor de rent faktisk har ”svaret”, så har svarene reelt set ikke ”besvaret spørgsmålet”, hvilket har været årsagen til, at DTU Aqua så har fået en del returmails med opfordring til rent faktisk at besvare spørgsmålet. Tilsvarende har Fisk & Fri, med afsæt i almindelig god presseetik, givet DTU Aqua mulighed for at se samtlige kritiske artikler igennem, før de blev publiceret, så de havde mulighed for at tage til genmæle i samme artikel. Her har der i høj grad været tale om mails der, hvis de overhovedet blev besvaret, oftest blev besvaret med ”Vi har ikke yderligere kommentarer”.

Så når Anders Koed siger, at mailkorrespondancerne svarer til 115 sider, så siger det intet om, hvorvidt DTU Aqua kan forsvare at have brugt en masse tid på det. Og slet ikke noget der er i nærheden af den tid, som de påstår at have brugt på det. Hvis man medregner brevhoveder, autosignaturer, samt svar-gensvar-svar-gensvar i trådene, som jo er indeholdt i hver eneste mail, er faktum, at den samlede tekstmængde svar fra DTU Aquas side faktisk er ret begrænset.

For at illustrere og dokumentere dette sort på hvidt, har jeg samlet samtlige svar DTU Aqua har afgivet i forbindelse med 1) de to aktindsigtssvar og 2) de forskellige artikler, hvor DTU Aqua har besvaret spørgsmål til Fisk & Fri.

Hvor meget tid har DTU Aqua reelt brugt på at svare Fisk & Fri?

Kort opsummeret har Fisk & Fris DTU Aqua kritiske artikler taget udgangspunkt i spørgsmål til institutionens fagligt kritisable artikler og rådgivning om fx maller og sandart samt deres tilsyneladende fiktive regnskaber med projektet ”Søhåndbogen” som eksempel. Fisk & Fri har måttet hive svarene ud af DTU Aqua, og samtlige svar fra DTU Aqua er blevet publiceret i deres fulde længde.

Det er derfor meget, meget let at eftervise det helt præcise omfang af DTU Aquas arbejdsbyrde i forbindelse med deres fejlslagne forsøg på at bortforklare fagligt kritisabel rådgivning samt tilsyneladende tvivlsomme regnskaber:

Fisk & Fris spørgsmål er ikke taget ud af det blå, og eftersom samtlige spørgsmål fra Fisk & Fri jo netop tager afsæt i DTU Aquas eget arbejde og egne udtalelser, som de jo pr. definitioner er godt inde i, eftersom de jo må forventes at have sat sig grundigt ind i tingene, inden de rådgiver/udtaler sig. Her bør man derfor kunne forvente, at de ikke først har skulle sætte sig nævneværdigt ind i det faglige for at kunne svare. Det er således ret let at sætte tid på, hvor lang tid det kan have taget at svare.

En del af de svar DTU Aqua har givet Fisk & Fri har blandt andet drejet sig om institutionens holdninger til re-introduktion af mallen i Danmark.

                                                   En del af de svar, som DTU Aqua har givet Fisk & Fri, har blandt andet drejet sig om institutionens holdninger til re-introduktion af mallen i Danmark.

 

En fagperson, der bliver spurgt ret simple spørgsmål om noget de i forvejen er inde i, fordi spørgsmålene drejer sig om fagpersonens egne udtaleler, bør som et minimum kunne skrive 1000-2000 ord på en dag i et svar. Lad os give DTU Aqua ekstremt god tid til at svare – og tildele den en yderst realistisk produktion af 1000 ord/dag, hvormed der også er virkelig god tid til at læse og genlæse spørgsmål, drikke kaffe, snakke med kollegaerne – og lave lidt andre opgaver undervejs.

Summen af samtlige svar til Fisk & Fris artikler om Søhåndbogen, maller, sandart og konsekvenserne om DTU Aquas rådgivning til erhvervsfiskeriet er i alt 8760 ord. Det giver små ni dages arbejde – maksimalt. For at være helt sikker på ikke at gøre DTU Aqua uret, så lad os antage, at de slet ikke kan huske den faglitteratur, der danner fundamentet for egne udtalelser og rådgivning som spørgsmålene stiler til – og give dem fx 2 dage til at gensøge videnskabelige litteretur samt friske op på tingene. Så er der gået maksimalt 11 arbejdsdage med at besvare Fisk & Fris spørgsmål til artiklerne.

Hertil kommer så de to aktindsigt ”svar” samt følgemails, som fylder i alt 3808 ord – svarende til maksimalt 3-4 dages arbejde. Hertil kommer, at DTU Aqua har vedlagt 7 kopierede bilag og 2 simple databaseudtræk. Lad os sige det har taget en dag, at finde disse frem samt lave database udtrækkene. Alt i alt et arbejde, der ikke bør have taget mere end 4-5 arbejdsdage. Så er vi i alt oppe på 15-16 arbejdsdage, som et konservativt skøn, hvor de bør have haft god tid til at svare.

972.000 kroner for svar, der ikke besvarer spørgsmålene

Alt i alt kan DTU Aqua altså forsvare at have brugt op til cirka 15-16 arbejdsdage eller cirka tre normale arbejdsuger på at svare Fisk & Fri. Fra aktindsigterne ved vi, at en forsker på DTU Aqua går for cirka 60.000 kroner om måneden, hvilket giver en realistisk udgift på cirka 45.000 kroner for svarene. Hertil kommer overhead, der dækker de faste udgifter ved at have medarbejdere. I forbindelse med brug af Fisketegnsmidlerne er overhead´en 35 %, og antager vi, at denne vil være gældende også i dette tilfælde, kan svarene have koste 45.000 + 15.750 = cirka 60.000.

Med den selvbestaltede ekstra årsløn på 720.000 kroner + overhead = 972.000 kroner, som Anders Koed vil have det offentlige til at betale for noget, der maksimalt burde tage cirka 3 uger, tager han altså tilsyneladende en faktor 16 for meget i forhold til, hvad det burde koste. Og her ser vi så bort fra, at man reelt set overhovedet intet har fået ud af ”svarene”, fordi de overhovedet ikke giver en god forklaring på det, der spørges ind til.

Skal vi udregne Anders Koeds & Co´s timeløn på deres svar til Fisk & Fri, som næppe kan have taget mere end cirka 115 timer, svarer det til, at DTU Aqua får over 8450 kroner i timen for deres mislykkede forsøg på at dække over kritisabel faglighed og tilsyneladende fiktive regnskaber. Spørgsmålet er så – er det rimeligt? Svaret er selvfølgelig – nej.

Vi har forelagt Anders Koed og DTU Aqua denne artikel som de ikke havde kommentarer til. Vi har endvidere forelagt dem den komplette volumen af svar – og har bedt dem om at kommentere, hvis vi skulle have glemt noget i vores opgørelse af svarenes længde. Heller ikke dette har de ønsket at svare på.

Hvad tænker du? Giv din mening til kende på Fisk & Fris facebook i den tråd, der omtaler artiklen (15. april 2021). Enhver der ønsker at få tilsendt de samlede svar fra DTU Aqua som dokumentation for tidsestimater i denne artiikel kan henvendes sig på jb@fiskogfri.dk

 

Tradea brugt fiskegrej

 

 

 

 

 

 

 

DTU AQUA & SØHÅNDBOGEN – HOLDER REGNSKABET?

Prisestimater baseret på uvildige ekspertudtalelser tyder på, at DTU Aqua har taget i omegnen af 700% for meget i løntimer for projektet Søhåndbogen i perioden 2011-2015. Det er dog først, da Miljø- og Fødevareministeriet kræver en forklaring, at Fisk & Fris spørgsmål til regnskabet fra artiklen ”DTU Aqua´s Søhåndbog –  tre millioner for dyr?” bliver “besvaret”. Men – DTU Aquas “svar” forklarer ikke det ekstremt høje ressourceforbrug på projektet – tværtimod.

AF JENS BURSELL

Efter lang tid er det endelig lykkes Fisk & Fri at få lidt mere konkrete svar på vores spørgsmål til DTU Aqua vedrørende regnskabet for projektet ”Søhåndbogen” i perioden 2011-2015. Men – i DTU Aquas svar hverken afklares, godtgøres eller dokumenteres det reelt set, hvordan det kan have kostet så meget at producere så lidt – snarere tværtimod. I stedet kommer DTU Aqua med en række vildledende oplysninger, hvor det virker som om, at man fra DTU Aquas side bevidst forsøger at føre Miljø- og Fødevareministeriet, Fiskeristyrelsen og de danske lystfiskere bag lyset i et forsøg på at bortforklare et urimeligt højt forbrug af ressourcer på nogle ret små og overskuelige opgaver.

700 % overforbrug af timer?

Hvis vi udelukkende kigger på forbruget af løntimer fra DTU Aqua, så bør der ringe en kraftig alarmklokke hos de ansvarlige i Miljø- og Fødevareministeriet samt Fiskeristyrelsen: Fraregner man de dokumenterede omkostninger til eksterne bidragsydere med bilag inkl. overhead, har DTU Aqua brugt 3.272.150 lønkroner på projektet i 2011-2015. Sættes dette tal i forhold til Fisk & Fris estimat af, hvad det kunne have været gjort for i løn eksklusiv bilags dokumenterede udgifter (808.000 – 391.000 = 417.000), kommer man frem til, at DTU Aqua har brugt i omegnen af 7-800 % flere timer, end det man med rette kunne forvente på baggrund af de oplysninger, vi har om tidsforbrug på lignende opgaver fra uvildige kilder i forskningsmiljøet (3.272.150/417.000 = faktor 7,8).

Uanset hvordan DTU Aqua forsøger at vende og dreje tallene for at få det til at lyde som om, at man slet ikke kan regne med det estimater, Fisk & Fri har lavet på baggrund af uvildige og veldokumenterede kilder, så er fakta følgende: Alt tyder stadig på et ekstremt overforbrug af ressourcer i dette projekt. Selv hvis man antager, at forskerne fra fx KU slet ikke ved, hvad de taler om, når de udtaler sig om hvor lang tid det tager at lave lignende opgaver – og lægger 100 % oven i alle estimater – så er der stadig tale om et overforbrug af timer fra DTU Aquas side på i omegnen af faktor 7! Men – der er dog ingen grund til at lægge 100 % oveni estimaterne, for Fisk & Fris ressourceestimater er yderst realistiske – og som dokumenteret nedenfor snarere overestimerede end underestimerede.

Her bør man som ledelse i DSF, medlem af §7 udvalget, ansvarlig politiker eller embedsmand stille sig selv følgende spørgsmål: Er alt OK? – eller alternativt – er DTU Aqua ekstremt langsomme til at udføre deres arbejde? Og i så fald bør dette have en konsekvens for prissætningen og kontrollen på fremtidige opgaver? Eller kan der være tale om et fiktivt regnskab, hvor pengene reelt set bliver brugt til noget andet, end det man siger de bliver brugt til? Er det lovligt – og hvis det ikke er, hvad skal det i givet fald have af konsekvenser?

 

 

Fisk & Fri giver feedback på DTU Aquas svar på spørgsmål til Søhåndbogen

Hvorvidt de danske lystfiskere har fået nok for pengene med DTU Aquas projekt Søhåndbogen har stor betydning i en bredere sammenhæng, for hvis man får  alt for lidt for pengene i ét projekt som dette – hvad så med alle de andre projekter? At pengene udnyttes optimalt har stor betydning for vores fiskebestande, for jo bedre pengene anvendes – desto mere fisk og miljø får vi for pengene.

 

Feedback på DTU Aquas svar:

Indledningsvis siger DTU Aqua i deres svar på Fisk & Fris Spørgsmål, at de har brugt 2-3 måneder på at svare på spørgsmål til Fisk & Fri i denne sag. Hvis tidsforbruget på disse ret simple spørgsmål vitterlig har været så højt, som DTU Aqua siger det er, så tyder det på, at man enten ikke har haft orden i dokumentationen for sit arbejde i første omgang – eller at det sikkert kan tage lang tid at argumentere fornuftigt for, at et så begrænset et stykke arbejde, kan have kostet så mange penge. Når der har været mange mails mellem DTU Aqua og Fisk & Fri/Jens Bursell – så har det bl.a. noget at gøre med 1) at man i høj grad ikke besvarede spørgsmålene eller gav vildledende svar i første omgang (eksempelvis at man linker til budgetter, når der spørges efter regnskabet) og 2) at Offentlighedslovens tidsfrister ikke blev overholdt i forbindelse med den første aktindsigt – hvilket til dels kan være en fejl fra Fiskeristyrelsens side.

DTU Aqua skriver, at de har undersøgt muligheden for at få afprøvet holdbarheden af Fisk & Fris journalistiske metoder ved pressenævnet, og at det ikke kan lade sig gøre, fordi Fisk & Fri ikke er tilmeldt dette. Det virker mest af alt som et forsøg på at fjerne fokus fra det det drejer sig om – nemlig at der tilsyneladende er brugt alt for mange penge på alt for lidt. Fisk & Fri overholder helt almindelige etiske retningslinjer for journalistik – og alt hvad vi har gjort er at stille kritiske spørgsmål, hvoraf hoveparten dokumenterbart ikke tidligere var besvaret af DTU Aqua – hverken via tidligere mails eller aktindsigter. At de manglende svar fra DTU Aqua så måske stiller dem i det dårligt lys – det er jo deres egen skyld: De har haft alle muligheder og masser af tid til at svare, inden artiklen blev publiceret – og de er blevet tilbudt at tage til genmæle i selve artiklen. Samtlige normale journalistiske principper er fulgt på helt almindelig vis. Så selv, hvis DTU Aqua kunne havde fået testet sagen i Pressenævnet, ville der ikke have været noget at komme efter.

DTU Aqua skriver: ”En lang række af spørgsmålene, stillet af Fisk & Fri/Jens Bursell neden for går på tidsforbrug og drift i forbindelse med delopgaver lavet på Søhåndbogs-projektet. Denne information findes ikke, jf. ovenstående. DTU Aqua har flere gange i løbet af de seneste år informeret Fisk & Fri/Jens Bursell om dette.” Dette er ikke korrekt: Det er kun i ét enkelt af svarene i forbindelse med aktindsigten af 6. maj 2019 (svar 3), at DTU Aqua har oplyst om dette – og her har denne oplysning været specifikt møntet på produktionen af databasen til Vidensbanken. DTU Aqua har således ikke tidligere oplyst, at det tilsyneladende nu gælder projektet som helhed.

Det forekommer i min optik besynderligt, at man fra DTU Aquas side opgiver et timeregnskab med decimalers nøjagtighed hvert eneste år – helt uden at have en mellemregning? Det fremkomne timeantal må jo være fremkommet på basis af nogle indberetninger – hvis der da ikke, som meget tyder på, er tale om et fuldstændigt fiktivt timeregnskab? Så kan man så spørge sig selv, hvorvidt det er lovligt at opgive et fiktivt timeregnskab? Hvis der var tale om et rammebevilling, så ville der jo blot stå, at man havde brugt det aftalte beløb og ikke et specifikt antal timer? Dette er Fisk & Fri pt ved at undersøge.

Nedenfor vil jeg gennemgå DTU Aquas svar – og forklare samt dokumentere, hvorfor deres svar intet ændrer ved pointen i artiklen: Alt tyder nemlig stadig på, at projektet til cirka 3,8 millioner kroner kunne have været udført cirka 3 millioner billigere.

1 – Hvad kan teksten til Søhåndbogen have kostet?

DTU Aquas svar på Fisk & Fris spørgsmål til dette ændrer overordnet set intet ved det faktum, at produktionen af tekst til selve Søhåndbogen umuligt kan have kostet mere end cirka 200.000 kroner, på trods af, at vi efterfølgende har fået oplyst fra Peter Rask Møller, at finansieringen fra Aage V- Jensen ikke har været tilstrækkelig til at dække samtlige udgifter på Atlasprojektet over Danske Ferskvandsfisk, som arbejdsbyrden på Søhåndbogen sammenlignes med. Eftersom den KU medarbejder, som ikke har været dækket ind af Aage V Jensen midlerne kun har bidraget med cirka 10 % af bogen, ændrer dette intet nævneværdigt i det overordnede regnestykke på, hvor meget det i grove tal kan have kostet at lave ”Søhåndbogen”. At det nu viser sig at cirka 10 % af arbejdet på Atlas Projektet har været ufinansieret svarer jfr. Henrik Carls svar nedenfor til en forskel på cirka 20.000 kroner i prisestimatet for arbejdet, hvilket intet nævneværdigt ændre i udregningerne på et projekt til 3,8 millioner kroner. Og – denne mindre fejlkilde modvirkes til fulde af alle de mange underestimater vi refererer og dokumenterer nedenfor. Den helt tunge og tidskrævende arbejde i KU’s bidrag er jo netop selve den research, der ligger bag alle de mere sjældne og fåtallige arter – i modsætning til den del DTU Aqua har lavet, der primært fokuserer på velkendte arter, som forskerne har arbejdet med i mange år, hvor der findes massevis af litteratur – og som derfor er lettere at skrive. Og – tung baggrundsresearch har jo netop ikke været aktuelt på Søhåndbogen, da der som uddybet nedenfor er tale om simpel formidling af standard stof – der mere eller mindre er en forenklet og nedbarberet repetition af indholdet i Atlasprojektet, som DTU Aqua arbejdede med lige inden Søhåndbogen – betalt af andre midler.

Når DTU Aqua skriver, at deres arbejde har været delvist selvfinansieret på Atlasprojektet, kan man undre sig meget over, at det skulle tage så lang tid, når man ser hvor lille en del af det samlede projekt, de har lavet (196 sider = 28%) – et arbejde de ifølge K.U. har fået ca. 650.000 kroner for (hvoraf nogen var øremærket til indtastning). (DTU Aqua har skrevet siderne 37-48 (12s), 97-114/2 (8,5 s), 351-367 (17s), 375-385/2 (5,5 s), 385-502 8 (118s), 569-600 (32s) = 196 sider ud af 700 = 28 %).

DTU Aqua mener ikke, at der er ”valide metoder” til at beregne standard enhedspriser på ord. Det er klart, at det kan variere meget – og det er netop derfor, at Ferskvandsatlasbogen er brugt som eksempel på, hvad noget lignende og endda sværere har kostet. Og jo – så alligevel? For når man kigger på Søhåndbogen, så er det ekstremt vigtigt at holde sig for øje, at det jo netop IKKE er videnskabelige tekster – men blot helt almindelig simpel populærformidling af et emne, som forskerne er inde i i forvejen. Og det kan man selvfølgelig godt sætte mål for, for Søhåndbogen er ikke sværere at producere end så meget andet journalistisk arbejde, som laves om et emne, man i forvejen har sat sig ind i og ved noget om.

Selvfølgelig kan man sætte et omtrentligt antal ord på, hvad man gennemsnitligt kan producere af tekst på en arbejdsdag om et stof, som man i forvejen er fuldstændig inde i. Jeg er selv biolog samt har skrevet professionelt siden halvfemserne – og jeg ved, at man som minimum ved almindelige formidling bør kunne producere 1200-1600 ord dagligt – og i nogle tilfælde over 2-3000 ord som 100 % færdig tekst. Eller sagt på en anden måde. Hvis DTU Aqua vitterlig har været så lang tid om at producere teksten som de siger, kan der argumenteres for, at de simpelthen ikke har kompetencerne til at skrive tekster af den karakter. Jeg har selv skrevet over 10 bøger – så jeg ved præcist, hvor lang tid det tager at skrive om selv komplicerede emner, man er godt inde i allerede.

For at få uddybet skriveeksemplet fra Atlas Projeket har Fisk & Fri spurgt Henrik Carl fra KU om, hvor lang tid han har brugt på skrivearbejde i forbindelse med ”Atlas over danske ferskvandsfisk”. – Jeg har brugt cirka 60 % af min arbejdstid i et halvt år på selve skriveprocessen af brødteksten Det giver godt tre måneders løn til ca. godt 40.000 kr. om måneden (inkl. feriepenge osv. men uden overhead, da Aage V. Jensens Fonde ikke giver overhead) = godt 120.000 kr. for at skrive ca. 60 % af bogen, slutter han.

Atlasbogen er på 700 sider á ca 500 ord = 350.000 ord, så her har det altså kostet cirka 120.000 kroner at producere 210.000 ord. Omsættes dette til omfanget af DTU Aqua søhåndbog på 82.000 ord, svarer det til at denne, som jfr. argumenterne ovenfor bør have været markant lettere at skrive, kunne have været skrevet til 46.800 kroner (82.000/210.000 x 120.000 kr). Hertil kommer redigering af teksten, som maksimalt er en uges arbejde for så lille et projekt som Søhåndbogen – hvor man oven i købet kan efterredigere løbende, hvilket gør arbejde lettere end på en trykt bog. Så Fisk & Fris bud på, at det maksimalt burde have kostet i omegnen af 200.000 kr. at skrive Søhåndbogen er derfor på ingen måde overdrevet – tværtimod.

Jeg har tidligere spurgt DTU Aqua hvilke dele af deres tekster i Søhåndbogen, de mener har været så svære at skrive, at det er ikke er noget, som de burde kunne skrive på rygraden uden tung research – og jeg har aldrig fået svar. Måske er der en årsag til, at de ikke ønsker at præcisere dette?

I aktindsigten fra 14. maj stiller Fisk & Fri spørgsmålet: ”Har DTU Aqua måtte foretage specielle undersøgelser for at kunne producere teksten? Hvis dette er tilfældet, ønskes dokumentation for hvilke undersøgelser man evt. har lavet til brug for hvilke dele af Søhåndbogen (med konkrete links til dette) – samt hvorfor – plus hvor lang tid det har taget, samt hvornår arbejdet er udført, og hvad det har kostet. Eventuelle undersøgelser ønskes fremlagt enkeltvis i deres helhed, så det er muligt at bedømme arbejdsbyrden i disse.”

Hertil svarer DTU Aqua: ”Svar 10. Der er til produktion af Søhåndbogens tekster trukket på eksisterende vide fra litteraturen samt viden opnået gennem DTU Aquas egne forskningsprojekter. Ligeledes er ny viden løbende indarbejdet i Søhåndbogens tekster. I perioden 2016-2018 er der i regi af Søhåndbogen i samarbejde med Silkeborg Fiskeriforening, Naturstyrelsen og Silkeborg Kommune, gennemført et projekt med eksperimentel etablering af gyde- og opvæksthabitater for gedder i to af Silkeborgsøerne. Dette fremgår af handlingsplaner og Statusrapporter for de respektive år. Der er ikke ført separat regnskab for forbrug af tid og materialer til den del af søhåndbogsprojektet. ”

Her siger DTU Aqua altså selv, at de ikke selv har været ude at lave specielle undersøgelser for at kunne skrive teksten til Søhåndbogen, hvorefter de nævner et projekt fra 2016-18, der er i øvrigt er irrelevant i denne sammenhæng, eftersom det er regnskabet i 2011-2015, som er til debat fra Fisk & Fris side.

Et andet væsentligt argument, der taler for, at de 200.000 kr. for ”Søhåndbogen” snarere er overdrevet end underdrevet er, at er de nævnte 82.000 ord på https://www.fiskepleje.dk/soeer og undersider er screendumpet, gemt og talt i efteråret 2018. Men – det regnskabseksempel, Fisk & Fri taler om, er fra en femårig periode fra 2011-2015. Det betyder selvfølgelig, at det reelle antal ord i den tekst, som DTU Aqua har produceret for de nævnte beløb i 2011-2015, altså er markant mindre end det der er optalt tre år efter af Fisk & Fri, fordi man fra DTU Aquas side løbende har uploadet fra 2016-2018. En stor del af teksten er produceret i perioden 2011-2015, men det reelle antal ord produceret i 2011-2015 er derfor sandsynligvis mindst 10-20 % lavere end de angivne 82.000 ord, fordi de sidste 10-20 % er produceret i 2016-2019, som ikke er den periode, vi diskuterer.

DTU Aquas kommenterer, at ”det er et væsentligt forhold, at der tjenes penge på Atlas over danske ferskvandsfisk, som kun tilfalder KU, mens Søhåndbogen er gratis”. For at belyse dette har jeg talt med Henrik Carl fra K.U, der er redaktør på Fiskeatlasset. – Alle penge der ”tjenes”, sættes ind på en lukket konto, der udelukkende bruges til at finansiere et evt. genoptryk, svarer han. – Desuden vil der aldrig reelt set kunne blive tjent noget som helst eftersom a) Bogen sælges via boghandlere. På grund af avance til detailleddet + lageromkostninger, betyder det, at KU ikke modtager 399 kr/bog som DTU Aqua skriver, men derimod ca. 160 kroner/bog. Der er trykt 5000 bøger hvoraf ca. 2500 er solgt. Det giver ca. 400.000 kr. Hvad der pt. er omsat for, dækker altså ikke engang de cirka 500.000 kroner, der er afsat til tryk og grafiker, slutter Henrik Carl.

At bruge dette som et argument for at retfærdiggøre DTU Aqua ekstremt høje priser, holder derfor ikke som argument.

Alt i alt er der således intet belæg for, at det bør have kostet mere end i omegnen 200-250.000 kr. at producere teksten til Søhåndbogen.

DTU Angiver endvidere fejlagtigt, at prisen for skrivearbejdet er 10 kr./ord i deres ”sammenligning” til hvad deres svar har kostet at producere. Det er ikke korrekt – Peter Rask Møllers estimat er 3 kr. ord for selve skriveriet – jfr. teksten i Fisk & Fris artikel.

Spørgsmålet til DTU Aqua er nu følgende: Præciser venligst hvilke dele af Søhåndbogen der skulle have været så svære at producere, at teksten ikke kan betegnes som almindelig populærformidling af eksisterende viden, som man kan forventes at være godt bekendt med i forvejen som forsker inden for sit speciale inden for ferskvandsbiologi?

DTU Aqua har desværre ikke ønsket at besvare dette spørgsmål, men skriver: ”Artiklen bringer ikke spørgsmål på banen, som vi ikke tidligere har besvaret. Vi henviser derfor til tidligere svar.” DTU Aqua har dog dokumenterbart ikke på noget tidspunkt besvaret dette spørgsmål, som de tydeligvis helst undgår at besvare.

Vedrørende det absurde i, at DTU Aqua først aflægger et timeregnskab med decimalers nøjagtighed, hvorefter de – når man spørger ind til timeforbruget – siger at tidsforbruget ikke er opgjort, vil vi vende tilbage til. For hvordan kan man opgive et eksakt timeforbrug, når man siger, at man ikke har opgjort det – hvis der da ikke lige er tale om et fiktivt timeregnskab?

Hvis DTU Aqua ønsker, at der skal kastes lys over det reelle ressourceforbrug i projektet, så er det jo kun i DTU Aquas egen interesse, selv at give et bud på tidsforbruget på de forskellige underprojekter under Søhåndbogen. Spørgsmålet til DTU Aqua er derfor endvidere: Siden I siger, at der ikke eksisterer en opgørelse af timeforbruget for underprojektniveau (pkt. 1) – hvor lang tid vil I så omtrentligt estimere at have brugt på Søhåndbogen inkl undersider (.aspx) betalt af Fisketegnsmidlerne?

DTU Aqua har desværre heller ikke ønsket at besvare dette spørgsmål, men skriver: ”Artiklen bringer ikke spørgsmål på banen, som vi ikke tidligere har besvaret. Vi henviser derfor til tidligere svar.” DTU Aqua har dog dokumenterbart ikke på noget tidspunkt besvaret dette spørgsmål, som de tydeligvis helst undgår at besvare.

2 – Hvad kan undersøgelsen af Esrums Søs rovfisk have kostet?

DTU Aqua forholder sig slet ikke til, at Fisk & Fri sort på hvidt har afsløret, at DTU Aqua tilsyneladende forsøger at føre offentligheden bag lyset ved at opgive Esrum Sø arbejdet som ”et arbejde lavet 100 % for de midler, som er tildelt Søhåndbogen” – når fakta er, at kun en lille brøkdel af arbejdet reelt set er udført som lønnet arbejde fra DTU Aquas side. Hvorfor bliver det forbigået i tavshed?

DTU Aqua nævner 5 peer reviewed videnskabelige bogkapitler udgivet i 2018 i deres forsøg på at forklare ressourceforbruget i 2011-2015. Her kommer vi frem til en meget væsentlig ting: Hvis det virkelig er sandt, at disse videnskabelige artikler reelt set er produceret for samme midler, der er tildelt ”Søhåndbogen” i perioden 2011-2015, så forekommer det besynderligt, at DTU Aqua slet ikke har nævnt arbejdet med disse projekter i deres status rapporter fra 2011-2015, som jo netop er deres egen opsummering af det arbejde de har udført, der danner udgangspunkt for Fisk & Fris estimater på, hvad projektet burde have kostet. I disse status rapporter nævner DTU Aqua selv de mindste opgaver, de har lavet, så hvis det virkelig er rigtigt, at de har lavet 5-6 store videnskabelige artikler/kapitler i denne periode (ud over Esrum/gedder), hvorfor er det så ikke nævnt? Her bør der ringe en alarmklokke hos paragraf 7 udvalget der siger: Forsøger DTU Aqua efterfølgende, når man stiller spørgsmål til regnskabet, at henføre ting under Søhåndbogens regnskab i 2011-2015, som reelt set slet ikke hører hjemme her – blot for at skjule, et der reelt set er tale om et fuldstændig fiktivt timeregnskab?

Netop denne pointe understreges af DTU Aquas eget svar på aktindsigt 1 den 14. maj 2019: Her skriver man under pkt. c følgende på spørgsmålet om hvorvidt DTU Aqua har måttet foretage specielle undersøgelser for at kunne producere teksten: ”I perioden 2016-2018 er der i regi af Søhåndbogen, i samarbejde med Silkeborg Fiskeriforening, Naturstyrelsen og Silkeborg Kommune, gennemført et projekt med eksperimentel etablering af gyde- og opvæksthabitater for gedder i to af Silkeborgsøerne. Dette fremgår af handlingsplaner og Statusrapporter for de respektive år. Der er ikke ført separat regnskab for forbrug af tid og materialer til den del af søhåndsbogprojektet.”

Heraf fremgår det ganske tydeligt, at DTU Aqua selvfølgelig både skal og bør indskrive i statusrapporten til ministeriet og offentligheden, hvad man rent faktisk har foretaget sig for pengene i det forgangne år – også af fx praktisk projektarbejde. Så når nu DTU finder det naturligt at gøre det her i dette tilfælde – hvad er så årsagen til, at DTU Aqua slet ikke har nævnt ”arbejdet” med de fem store videnskabelige bogkapitler i status rapporterne for 2011-2015, som de angiver at have lavet i samme periode for Søhåndbogspengene? Er det mon fordi de 5 videnskabelige bogkapitler fra 2018 i virkeligheden er lavet for nogle helt andre penge, eller efter 2015 – og blot er trukket ind som ”en god forklaring” på det ekstremt høje forbrug af midler til Søhåndbogen i 2011-2015? Denne pointe underbygger blot, hvad jeg har skrevet ovenfor: Der bør ringe en alarmklokke hos de ansvarlige i §7 udvalget og ministeriet: Forsøger DTU Aqua at skjule et fiktivt timeregnskab? Og der det lovligt?

En anden ting er, at det regnskab Fisk & Fri har kigget på som nævnt er fra 2011-2015, men de artikler og bogkapitler DTU Aqua nu pludselig vil have ind under ”Søhåndbogens regnskab for 2011-2015” er én publiceret i 2017 og fem fra 2018. Bevares – der går noget tid fra, at man udfører ”feltarbejde eller research” og skriver artiklen til den er godkendt og publiceret – vel typisk cirka 2-3 år. Men hvis DTU Aqua har denne logik, og selv mener, at det tager over tre-fire år fra arbejdet er påbegyndt til det publiceret, kan man undre sig over, at de så selv oprindeligt har medtaget Esrum artiklen fra 2013 i forklaringen på 2011-2015 regnskabet. For hvis denne logik gælder, så må den jo også gælde for fx Esrum artiklen, som efter denne logik i høj grad må være produceret før 2011, hvor vores regnskabseksempel starter… I øvrigt er det pudsigt, at DTU Aqua slet ikke nævner, at flere af dem, der har lavet en stor del af arbejdet på de nævnt 5 videnskabelige bogkapitler ikke er fra DTU Aqua og dermed sandsynligvis eksternt finansieret (?). Og dermed kan det jo heller ikke tælle som fuldtidsarbejde fra DTU Aqua?

Tilsvarende er det helt store ”skrivebordsfeltarbejde” fra 2017 artiklen om aborrer i Esrum Sø udført af en frivillig ulønnet medarbejder i perioden før 2013, og hovedparten af det teoretiske fundament for denne må antages at være nogenlunde det samme som for søsterartiklen fra Esrum publiceret i 2013, som der allerede er betalt for. Derfor er det næppe sandsynligt, at en del af dette arbejde har større relevans for 2011-2015 regnskabet.

Endnu mere absurd forekommer DTU Aquas regneeksempel, hvor de siger: ”Skulle man nu følge Fisk & Fri/Jens Bursell logik burde dette have kostet 3 x 5 = 15 måneders arbejde for en fuldtidsforsker. I 2018 var udgiften til løntimer på Søhåndbogen 790,7 timer, svarende til 6 måneders løn til en seniorforsker. DTU Aqua skulle altså have arbejdet 9 måneder gratis, samtidig med udgivelse af 9 andre publikationer og tidsforbrug til rådgivning og forsøgsvirksomhed. Dette regnestykke viser med al ønskelig tydelighed, at antagelserne og metoden ikke er valid”. Nej – DTU Aquas dårligt valgte regneeksempel her siger blot noget om, at DTU Aqua tilsyneladende helt har glemt, at hovedparten af arbejdet i forbindelse de artikler/kapitler de nævner som eksempel (publiceret i 2017-2018) selvfølgelig ikke er udført i 2018, men derimod snarere de nærmeste år før – dvs fx 2016-2017 – eftersom hele redigerings, tryk og distributionsprocessen ved en sådan bog ofte er relativt lang. Ikke fordi det nødvendigvis tager årevis at lave kapitler som disse, men fordi der er lange venteperioder, hvor man afventer at peer reviewerne får læst og taget stilling til teksten – hvorefter der efterfølgende bruges tid på rettelser frem og tilbage mellem forfattere og reviewere. DTU Aqua modsiger også sig selv ovenfor, hvilket bl.a. kan dokumenteres ved, at de selv i deres statusrapport fra 2019 skriver: ”I 2017 er der endvidere arbejdet med international publicering af DTU Aquas ekspertviden om gedder i form af bidrag til en engelsksproget bog om gedder, Biology and Ecology of Pike, som er udgivet primo 2018. Bogen opsamler og sammenfatter den nyeste viden om gedders biologi, populationsdynamik og forvaltning. DTU Aqua har været medredaktør på bogen og desuden bidraget til 6 af bogens 14 kapitler”. DTU Aquas eksempel holder derfor ikke – for de skriver jo selv, at arbejdet de referer til er lavet i 2017 – hvorfor siger de så her flere år efter, at det er lavet i 2018?

Det er klart, at der er stor forskel på, hvor lang tid det tager at lave forskelligartede videnskabelige publikationer. De angive tal er blot givet for at sætte arbejdet i et groft perspektiv. Men uanset hvem der har ret i diskussionen om, hvor lang tid det gennemsnitligt tager at lave en peer reviewed videnskabelig publikation, så er den fuldstændig irrelevant ifht de store linjer med at bedømme DTU Aqua arbejdsindsats for de midler de har fået i 2011-2015 til Søhåndbogen. I denne periode er der nemlig kun fra officiel side godkendt produktion af én eneste videnskabelig publikation. Og det er Esrum Sø undersøgelsen, hvor vi jo netop har dokumenteret jfr. Pkt. 2 på https://fiskogfri.dk/dtu-aquas-soehaandbog-tre-millioner-for-dyr/ at kun cirka 10-20 % reelt set er produceret for løntimer hos DTU Aqua på del 1 publiceret i 2013. Eftersom del 2 publiceret i 2017 som nævnt hviler på samme data- og model grundlag, som altså for hovedpartens vedkommende allerede er ”betalt for i artikel 1 fra 2013”, så er del 2 om aborrer irrelevant for 2011-2015 regnskabet, fordi review processen sjældent tager mere end et år, hvormed del 2 må antages at være færdigt produceret i perioden 2016-2017 – altså uden for den periode vi taler om.

I den aktindsigt Fisk & Fri får svar på den d. 14 maj udbeder Fisk & Fri sig under pkt. 4 kontrakten eller den kommunikation, der dokumenterer, hvad det helt præcist er Fiskeristyrelsen og §7 udvalget aftaler at betale DTU Aqua for at producere i forbindelse med deres arbejde til Søhåndbogen. Her udbad vi os både den oprindelige opgaveformulering fra 2010-11 – og den nye opgaveformulering, da projektet ændrede officiel titel fra og med 2017. Hertil svarer DTU Aqua: ”Opgaveformuleringen, som er anbefalet af §7 udvalget og godkendt af Fiskeristyrelsen/ministeren, fremgår af de relevante Handleplaner, se svar 3”.

Men – hvis man nærlæser ovennævnte, som er anbefalet af §7 og godkendt af Fiskeristyrelsen – både når man læser handlingsplanerne (hvor det, der er godkendt, fremlægges) samt status rapporterne (hvor det, der er udført, er opgjort) – så fremgår der absolut intet om, at man DTU Aqua skulle have fået godkendelse fra nogen instanser til at producere de fem ovennævnte videnskabelige bogkapitler, der blev publiceret i 2018.

DTU Aqua skriver og dokumenterer altså selv via aktindsigten, at DTU Aqua slet ikke har fået clearet og godkendt de 5 videnskabelige bogkapitler, som man efterfølgende prøver at føre ind under 2011-2015 regnskabet. Her bør man stille sig selv følgende spørgsmål: Kan det hænge sammen med, at disse projekter faktisk aldrig nogen sinde har hørt under ”Søhåndbogen”? – og at man fra DTU Aquas side tilsyneladende søger at føre offentligheden bag lyset ved at bruge disse projekter til at forklare, hvor alle pengene er blevet af i 2011-2015 regnskabet?

Sidst men ikke mindst er det normal praksis, at redaktøren (her projektlederen på Søhåndbogen”) og forfatterne (bl.a. samme redaktør), som forsøger at køre betalingen af deres arbejde ind under ”Søhåndbogen”– selvfølgelig må forventes at have modtaget betaling og/eller royalty for deres bidrag – præcis lige som alle andre redaktører og forfattere normalt gør det. Dette gælder selvfølgelig også videnskabelige bogpublikationer, som sælges kommercielt – fx ”Ecology and biology of Pike”, hvor de 5 videnskabelige bogkapitler er publiceret i 2018. Såfremt dette er tilfældet, kan man undre sig over, at DTU Aqua slet ikke nævner dette. Man kan jo ikke bruge disse bogkapitler som forklaring på et forbrug af timer under Søhåndbogsprojektet 2011-2015, hvis man samtidig har fået betaling for arbejdet fra forlaget CRC Press. Men – eftersom de 5 nævnte bogkapitler jo IKKE er godkendt som et arbejde under Søhåndbogen, er det dog en teoretisk diskussion. 

Spørgsmålet til DTU Aqua er nu følgende: a) Hvorfor opgiver i 5 store videnskabelige bogkapitler som ”forklaring” på høje udgifter i 2011-2015, når dette arbejde slet ikke er godkendt som hørende ind under projektet i perioden – og heller ikke er opgjort som udført arbejde af jer selv i status rapporterne for samme periode? Kan i forstå, at dette let kan opfattes, som at i bevidst forsøger at føre læserne af svaret bag lyset? b) Fremlæg venligst kontrakten mellem CRC Press og DTU Aquas redaktør/forfatterne fra DTU Aqua, så vi kan få afklaret, hvorvidt DTU Aqua har forsøgt at få betaling for det samme arbejde fra to forskellige instanser.

DTU Aqua har desværre heller ikke ønsket at besvare dette spørgsmål, men skriver: ”Artiklen bringer ikke spørgsmål på banen, som vi ikke tidligere har besvaret. Vi henviser derfor til tidligere svar.” DTU Aqua har dog dokumenterbart ikke på noget tidspunkt besvaret dette spørgsmål, som de tydeligvis helst undgår at besvare.

Vedrørende det absurde i at DTU Aqua først aflægger et timeregnskab med decimalers nøjagtighed, hvorefter de – når man spørger ind til timeforbruget – siger at tidsforbruget ikke er opgjort, vil vi vende tilbage til. For hvordan kan man opgive et eksakt timeforbrug, når man ikke har opgjort det – hvis der da ikke lige er tale om et fiktivt timeregnskab? Og er det lovligt?

Hvis DTU Aqua ønsker, at der skal kastes lys over det reelle ressourceforbrug i projektet, så er det jo kun i DTU Aquas egen interesse, selv at give et bud på tidsforbruget på de forskellige underprojekter under Søhåndbogen. Spørgsmålet til DTU Aqua er derfor følgende: Siden I siger, at der ikke eksisterer en opgørelse af timeforbruget for underprojektniveau (pkt. 2) – hvor lang tid vil I så omtrentligt estimere at have brugt på Esrum Sø artiklen betalt af Fisketegnsmidlerne?

DTU Aqua har desværre heller ikke ønsket at besvare dette spørgsmål, men skriver: ”Artiklen bringer ikke spørgsmål på banen, som vi ikke tidligere har besvaret. Vi henviser derfor til tidligere svar.” DTU Aqua har dog dokumenterbart ikke på noget tidspunkt besvaret dette spørgsmål, som de tydeligvis helst undgår at besvare.

3 – Hvad kan de øvrige artikler have kostet?

Igen er der intet hold og substans i DTU Aquas svar. DTU Aqua har vist misforstået teksten i artiklen fra Fisk & Fri, hvor vi udelukkende forholder os til regnskabet i Søhåndbogen fra 2011-2015. Derfor forekommer det besynderligt, at de fremkommer med en liste, der går til 2018. Er det mon for at få det til at se ud som om de har lavet en masse for pengene? Diskussion af de fem videnskabelige bogkapitler, og dokumentation for, at de overhovet ikke kan medtages i regnskabet fra 2011-2015, fordi de ikke er nævnt i DTU Aqua egne handlingsplaner og status rapporter, er givet ovenfor under pkt. 2.

DTU Aqua skriver, at 41 artikler er udeladt: Der er ikke korrekt, og meget tyder på, at DTU Aqua ikke har fået læst Fisk & Fris artikel ordentligt. Den liste, der refereres til (http://bursell.dk/articles/fishing/freshwater/predators/show/366) er jo netop alle de artikler, der ikke allerede er indeholdt på Søhåndbogen i perioden 2011-2015, som i Fisk & Fris terminologi dækker alt det, der ligger på https://www.fiskepleje.dk/soeer + disses undersider. De artikler som DTU henviser til som ”manglende”, er altså dem, der ligger på undersiderne https://www.fiskepleje.dk/soeer.aspx . De mangler ikke og er ikke glemt, men er en del af det samlede antal ord, som vi referer til, der fylder i alt 82.000 ord. Pudsigt nok er kun et par af de artikler, som DTU Aqua fejlagtigt refererer til som ”manglende” – pt on-line… Enkelte af dem er dog stadig on-line, så her har vi krydstjekket med vores dokument på de 82.000 ord – og de er selvfølgelig talt med. Måske ønsker DTU Aqua ikke, at man skal kunne dobbelttjekke det ret begrænsede omfang af denne tekst? Det drejer sig nemlig primært om mindre ”populær-webnyheder” og småartikler på typisk nogle få hundrede ord stykket.

Teksten i ”de 41 artikler” mangler altså ikke, men selv hvis den havde gjort det, så havde det intet rykket i de store linjer. Mindre webnyheder som flertallet af disse, tager nemlig max 30 minutter stykket at lave inkl. upload og web-skalering af fotos, så det kunne max have udgjort cirka 20-30 timers arbejde.

Listen på 23 artikler fra Fisk & Fri (http://bursell.dk/articles/fishing/freshwater/predators/show/366) er altså som nævnt de artikler, som IKKE er med i ”Søhåndbogen (https://www.fiskepleje.dk/soeer + https://www.fiskepleje.dk/soeer.aspx”), men som DTU Aqua tilsyneladende mener sig berettiget til at medtage i projektet, på trods af at det reelt set virker som helt almindelig populær formidling af DTU Aquas generelle arbejde, som intet har at gøre med ”Søhåndbogen”.  At man har fra §7 har godkendt Søhåndbogen (https://www.fiskepleje.dk/soeer + https://www.fiskepleje.dk/soeer.aspx”) med et formidlingsformål er da ikke det samme som, at man har givet DTU Aqua carte blanche til at køre alle formidlingsaktiviteter på søområdet – eksempelvis i eksterne medier – ind under finansieringen af dette projekt.  Argumentationen er derfor ikke som DTU Aqua antyder cirkulær

Spørgsmålet til DTU Aqua er nu følgende: a) Hvorfor tror i at Fisk & Fri mangler 41 artikler i optællingen af arbejdet? Samtlige undersider på Søhåndbogen (inkl dem der står som .aspx i litteraturlisten) er jo som nævnt medtaget i optællingen af de 82.000 ord, der danner udgangspunkt for Fisk & Fris prisestimater. b) Det virker umiddelbart som et meget pudsigt sammenfald, at hovedparten af de artikler, som DTU Aqua siger mangler i Fisk & Fris optælling – lige pludselige er offline. Er det fordi I ikke ønsker, at Fisk & Fri skal dokumentere sort på hvidt, at alt allerede er optalt og inkluderet i de 82.000 ord samt bilag 3 (http://bursell.dk/articles/fishing/freshwater/predators/show/366)? c) Hvorfor sender DTU Aqua en litteraturliste, der går til 2018, når den del af regnskabet, der stilles spørgsmålstegn ved, kun går fra 2011-2015? Kan I forstå, hvis det kan opfattes som, at I prøver at få uopmærksomme læsere til at tro, at der er lavet mere for pengene, end det i selv har opgjort i statusopgørelserne fra 2011-2015? d) Hvis DTU Aqua mener, at de artikler, der er nævnt i bilag 3, er så stort et arbejde at lave, at man mener det er relevant at medtage i opgørelsen for, hvad der er lavet for fisketegnsmidlerne under Søhåndbogen i 2011-2015 – hvorfor er dette arbejde så ikke nævnt i status opgørelserne for samme år, hvor i ellers minutiøst beskriver alt arbejde helt ned til den mindste detalje? Kan i forstå, hvis man som læser mistænker, at disse artikler oprindeligt slet ikke er lavet under projektet Søhåndbogen, men at DTU Aqua efterfølgende, når der stilles kritiske spørgsmål til regnskaberne, forsøger at henføre disse artikler under projektet for at få tidsforbruget til at se mere realistisk ud?

DTU Aqua har desværre heller ikke ønsket at besvare dette spørgsmål, men skriver: ”Artiklen bringer ikke spørgsmål på banen, som vi ikke tidligere har besvaret. Vi henviser derfor til tidligere svar.” DTU Aqua har dog dokumenterbart ikke på noget tidspunkt besvaret dette spørgsmål, som de tydeligvis helst undgår at besvare.

Vedrørende det absurde i at DTU Aqua først aflægger et timeregnskab med decimalers nøjagtighed, hvorefter de – når man spørger ind til timeforbruget – siger at tidsforbruget ikke er opgjort, vil vi vende tilbage til. For hvordan kan man opgive et eksakt timeforbrug, når man ikke har opgjort det – hvis der da ikke lige er tale om et fiktivt timeregnskab? Og er det lovligt?

Hvis DTU Aqua ønsker, at der skal kastes lys over det reelle ressourceforbrug i projektet, så er det jo kun i DTU Aquas egen interesse, selv at give et bud på tidsforbruget på de forskellige underprojekter under Søhåndbogen. Spørgsmålet til DTU Aqua er derfor følgende: Siden I siger, at der ikke eksisterer en opgørelse af timeforbruget for underprojektniveau (pkt. 2) – hvor lang tid vil I så omtrentligt estimere at have brugt på pkt. 3 betalt af Fisketegnsmidlerne?

DTU Aqua har desværre heller ikke ønsket at besvare dette spørgsmål, men skriver: ”Artiklen bringer ikke spørgsmål på banen, som vi ikke tidligere har besvaret. Vi henviser derfor til tidligere svar.” DTU Aqua har dog dokumenterbart ikke på noget tidspunkt besvaret dette spørgsmål, som de tydeligvis helst undgår at besvare.

4 – Hvad kan digitaliseringen af Vidensbanken have kostet?

DTU Aquas svar ændrer intet ved realiteterne i Fisk & Fris prissætning af dette arbejde. DTU Aqua skriver ”at de ikke er bekendt med valide metoder til at beregne enhedspriser på scanning”. Selvfølgelig kan man give et groft estimat over tidsforbruget, når man ved at 1) hovedparten af rapporterne i forvejen findes hos DTU Aqua, 2) man ved hvor få sekunder det tager at scanne en side 3) forholder sig til det faktum, at alle moderne scannere selv kan samle de enkelte scanninger til et dokument og 4) antager at man selvfølgelig sætter en studentermedarbejdere til det utrolig lette arbejde, det er at scanne. Det forekommer mærkeligt, at forskere med en så høj uddannelse, finder så simpelt et estimat så svært. Men måske ønsker man ikke at folk skal vide, hvor kort tid et sådant arbejde reelt set tager?

Jeg har selv billedbehandlet i Photoshop professionelt i over 15 år og kan blot sige, at Individuel justering af billeder med lys, kontrast og et par simple kloninger mv højest tager højest 2 minutter pr billede. Konvertering af negativ til positiv er jo blot et tryk på en knap i Photoshop, så det kan næppe heller være dette, der har belastet DTU Aquas medarbejdere hårdt ved denne opgave. Så selv hvis samtlige fotos er individuelt billedbehandlet, kan det max have taget 1-2 ugers arbejde at udføre dette. Med udgangspunkt i dette forekommer det besynderligt, at DTU Aqua har fået flere hundrede tusinde kroner for det ret begrænsede arbejde. Dette er selvfølgelig ikke betalt af lystfiskerne, men det siger – lige som resten af dette udregningseksempel – noget om, at man som ansvarshavende for brugen af Fisketegnsmidlerne, bør undersøge meget grundigt, hvorvidt der helt generelt kan være tale om et groft overforbrug af penge i DTU Aquas projekter? – der som bekendt ikke er i udbud…

Vedrørende det absurde i at DTU Aqua først aflægger et timeregnskab med decimalers nøjagtighed, hvorefter de – når man spørger ind til timeforbruget – siger at tidsforbruget ikke er opgjort, vil vi vende tilbage til. For hvordan kan man opgive et eksakt timeforbrug, når man ikke har opgjort det – hvis der da ikke lige er tale om et fiktivt timeregnskab? Og er det lovligt?

Spørgsmålet til DTU Aqua er nu følgende: Kan DTU Aqua forstå, at man som læser af jeres svar, måske finder det mærkeligt, at højtuddannede forskere ikke mener det er muligt at sætte et omtrentligt tidsestimat på noget så simpelt som at plukke nogle rapporter ned fra ens egne hylder og scanne dem? Kan I forstå hvis det virker som om, at i ikke ønsker at folk skal vide hvor lang tid en sådan proces reelt set tager?

DTU Aqua har desværre heller ikke ønsket at besvare dette spørgsmål, men skriver: ”Artiklen bringer ikke spørgsmål på banen, som vi ikke tidligere har besvaret. Vi henviser derfor til tidligere svar.” DTU Aqua har dog dokumenterbart ikke på noget tidspunkt besvaret dette spørgsmål, som de tydeligvis helst undgår at besvare.

Feedback på Fisk & Fris spørgsmål 5-7

Til spørgsmålene ”Hvad kan vidensbankens database have kostet?”, ”Indledende arbejde til Fangstjournalen” og hvad kan vandmiljøagenterne have kostet? – vil vi blot gentage følgende:

Hvis DTU Aqua ønsker, at der skal kastes lys over det reelle ressourceforbrug i projektet, så er det jo kun i DTU Aquas egen interesse, selv at give et bud på tidsforbruget på de forskellige underprojekter under Søhåndbogen. Spørgsmålet til DTU Aqua er derfor følgende: Siden I siger, at der ikke eksisterer en opgørelse af timeforbruget for underprojektniveau (pkt. 5-7) – hvor lang tid vil I så omtrentligt estimere at have brugt på dette – punkt for punkt?

DTU Aqua har desværre heller ikke ønsket at besvare dette spørgsmål, men skriver: ”Artiklen bringer ikke spørgsmål på banen, som vi ikke tidligere har besvaret. Vi henviser derfor til tidligere svar.” DTU Aqua har dog dokumenterbart ikke på noget tidspunkt besvaret dette spørgsmål, som de tydeligvis helst undgår at besvare.

Vedrørende det absurde i at DTU Aqua først aflægger et timeregnskab med decimalers nøjagtighed, hvorefter de – når man spørger ind til timeforbruget – siger at tidsforbruget ikke er opgjort, vil vi vende tilbage til. For hvordan kan man opgive et eksakt timeforbrug, når man ikke har opgjort det – hvis der da ikke lige er tale om et fiktivt timeregnskab? Og er det lovligt?

8- Syntese om forvaltning af geddefiskeriet i Lillehammer

Fisk & Fris prisestimat på hvor meget dette kan have kostet er fuldstændig realistisk, eftersom alt hvad de har skulle gøre er at forberede et indlæg med resultater som allerede er produceret for andre penge.

Hvis DTU Aqua ønsker, at der skal kastes lys over det reelle ressourceforbrug i projektet, så er det jo kun i DTU Aquas egen interesse, selv at give et bud på tidsforbruget på de forskellige underprojekter under Søhåndbogen. Spørgsmålet til DTU Aqua er derfor følgende: Siden I siger, at der ikke eksisterer en opgørelse af timeforbruget for underprojektniveau (pkt. 8) – hvor lang tid vil I så omtrentligt estimere at have brugt på dette?

DTU Aqua har desværre heller ikke ønsket at besvare dette spørgsmål, men skriver: ”Artiklen bringer ikke spørgsmål på banen, som vi ikke tidligere har besvaret. Vi henviser derfor til tidligere svar.” DTU Aqua har dog dokumenterbart ikke på noget tidspunkt besvaret dette spørgsmål, som de tydeligvis helst undgår at besvare.

 

Friluftsland

DTU AQUAS SØHÅNDBOG – TRE MILLIONER FOR DYR?

De danske lystfiskere har i perioden 2011-2015 betalt DTU Aqua knapt 3,8 millioner kroner for projektet ”Søhåndbogen”, men en gennemgang af projektet viser, at det sandsynligvis kunne have været udført for blot  800.000-1.000.000 kroner, hvis det havde været i frit udbud. Vi har konfronteret DTU Aqua med vores prisestimater, men de ønsker ikke svare på spørgsmål til detaljerne i regnskabet samt at fremlægge de oplysninger, der skal til for at kaste lys over sagen. Læs hvad vi er kommet frem til, dan dig din egen mening – og giv den til kende på Fisk & Fris facebook.

AF JENS BURSELL

DET ER TANKEVÆKKENDE, at DTU Aqua tilsyneladende ikke ønsker fuld åbenhed omkring regnskaberne for de projekter, som de danske lystfiskere har betalt: En ting er, at ”Søhåndbogen” sandsynligvis kunne have været udført for et markant mindre beløb, men hvad med alle de andre projekter, som er også er betalt af de danske lystfiskere – eller er finansieret af staten?

Forestil dig et scenarie, hvor en nærmere undersøgelse af disse regnskaber viser, at også andre – eller måske ligefrem de fleste projekter fra DTU Aqua, faktisk også kunne have været udført markant billigere, hvis de havde været i åbent udbud? Hvis det skulle vise sig at være tilfældet; ja – så betyder det i praksis, at vi i rigtig mange år har fået alt, alt for lidt for vores Fisketegnsmidler. Det betyder også, at vi fremover sandsynligvis vil kunne få meget mere natur, miljø og bedre fiskebestande for vores penge ved at nytænke sammensætningen og funktionaliteten af §7 udvalget – samt måden Fisketegnsmidlerne bliver fordelt og brugt på.

Bliver pengene brugt rigtigt?

Danske lystfiskere betaler hvert år mange millioner til forskningsprojekter, som udføres af DTU Aqua for Fisketegnsmidlerne, men spørgsmålet er altså: Forvaltes pengene rimeligt, og får vi nok for pengene – eller kunne det have været gjort både bedre og billigere? Som det forholder sig nu, sidder DTU Aqua nemlig som den eneste faglige repræsentant i §7 udvalget, og rådgiver om hvilke projekter, der skal laves, hvorefter pengene automatisk uddeles til dem selv – uden at andre end DTU Aqua får lov til at byde ind med potentielt bedre priser på projekterne. Det siger næsten sig selv, at dette potentielt set kan føre til en situation, hvor man risikerer at betale alt for meget for alt for lidt.

For at undersøge og eksemplificere den potentielle prisforskel på et projekt udført til priser på et frit marked – med priser givet på et projekt, der ikke er udsat for konkurrence – har vi som eksempel valgt at undersøge regnskaberne for et enkelt DTU Aqua projekt – nemlig ”Søhåndbogen”. Formålet med dette projekt har været at skabe en digitalt baseret håndbog, der skal rådgive om, hvordan vi kan forbedre miljø og fiskebestandene i vores søer. I kølvandet på det oprindelige projekt er der opstået en del småprojekter, der som hovedprojektet alle er gode initiativer. Spørgsmålet er bare – kunne det have været gjort bedre og billigere, hvis det havde været i udbud?

 

Hvidovre Sport

 

DTU Aqua hemmeligholder detaljer i regnskabet

Fisk & Fri har siden efteråret 2018 stillet både DTU Aqua, Fiskeristyrelsen og §7 udvalgets daværende formand en lang række spørgsmål om ”Søhåndbogen” med henblik på en artikel om emnet. Desværre er vi blevet mødt med en mur af tavshed, samt udeblevne eller undvigende svar. I kølvandet på dette, har vi søgt flere aktindsigter, hvor svarene fra DTU Aqua, desværre ikke rigtig kaster lys over, hvordan et så lille projekt som ”Søhåndbogen” kan have kostet så meget.

Vi har i vores research fokuseret på perioden 2011-2015, hvor projektets indhold var klart defineret – og efter at have gennemgået regnskabet, er vi ikke i tvivl: Hvis ikke DTU Aqua ønsker at offentliggøre flere detaljer om regnskabet, som stiller sagen i et andet og nyt lys, så bør §7 udvalget gennemgå sagen meget grundigt og stille spørgsmålet: Kan det tænkes, at projektet har kostet betydeligt mere, end hvad man kan og bør forvente af en så lille og relativt afgrænset arbejdsopgave – eller har DTU Aqua har givet lystfiskerne fuld valuta for pengene? For at få afklaret det, bør de danske lystfiskere, §7 udvalget og politikerne kræve, at DTU Aqua offentligt fremlægger samtlige detaljer og poster for alle del projekter under ”Søhåndbogen” herunder både timeregnskab, specifikke omkostninger og diverse drifts udgifter – samt fremlægge alle bilag i projektet, så man har mulighed for at forholde sig til, hvorvidt den betalte pris står mål med det udførte arbejde.

Hvad består projektet ”Søhåndbogen” af?

Det udførte arbejde i projektet fra 2011-15 består ifølge DTU Aquas egne status rapporter fra www.fiskeristyrelsen.dk – samt oplysninger fra Fisk & Fris aktindsigter – af følgende otte hovedpunkter:

  1. Planlægning og produktion af tekst til Søhåndbogen, som kan ses på https://www.fiskepleje.dk/Soeer
  2. Produktion af  ”Voluntary angler logbooks reveal long-term changes in a lentic pike, Esox lucius, population.” – T. Jansen, R. Arlinghaus, T. Damm Als og C. Skov.
  3. Øvrige artikler mm under søhåndbogen, som ikke er publiceret på https://www.fiskepleje.dk/Soeer
  4. Indsamling og/eller digitalisering af de første par hundrede rapporter til sø-databasen ”Vidensbanken” i 2012-13, der kan ses på https://www.fiskepleje.dk/soeer/vidensbanken. Fra og med 2014 blev digitalisering af resterende rapporter og fotos betalt med 346.480 kroner af 15 Junifonden.
  5. Etablering af database til ”Vidensbanken” i 2013.
  6. Indledende research og forhandling med IT-firma om produktion af ”Fangstjournalen”, der i 2014 blev til et selvstændigt projekt med egen økonomi.
  7. Etablering af netværk med ”Vandmiljøagenter”, produktion en video – samt indledende arbejde til en on-line indrapporterings database.
  8. Syntese om udviklingen i forvaltning af geddefiskeriet, Lillehammer 2015

DTU Aqua har desværre ikke ønsket at oplyse detaljerne om de enkelte delprojekters andel af det samlede projekt i regnskabet for ”Søhåndbogen”. Vi har derfor sat os for at undersøge, hvad man kunne have gjort det samlede projektet for, hvis det havde været i udbud, så man havde fået lavet arbejdet til almindelige markedspriser – eller måske billigere?

Det overordnede budget og regnskab for Søhåndbogen finder du her.

Hvad burde Søhåndbogen have kostet?

Resultatet af Fisk & Fris undersøgelse, som viser, hvad projektet Søhåndbogen kunne have kostet i frit udbud ex moms jfr. ovenstående punkter, er følgende:

  1. Tekst til Søhåndbogen:                                        200.000 kr  (inkl. overhead på 35%)
  2. Produktion af videnskabelig artikel:                    36.000 kr  (48.600 kr inkl. overhead)
  3. Øvrige artikler under Søhåndbogen:                   36.000 kr  (48.600 kr inkl. overhead)
  4. Digitalisering til Vidensbanken:                              9.035 kr  (12.066 kr inkl. overhead)
  5. Databasen bag Vidensbanken:                             60.000 kr  (81.000 kr inkl. overhead)
  6. Indledende arbejde til Fangstjournalen:             30.000 kr  (40.500 kr inkl. overhead)
  7. Netværk af ”Vandmiljøagenter”:                           21.000 kr  (28.350 kr inkl. overhead)
  8. Syntese om forvaltning af geddefiskeriet:           25.000 kr  (33.750 kr inkl, overhead)

I alt et beløb på 417.035 kr eksklusiv overhead eller 492.866 kr inklusiv 35 % overhead. Overhead går pr. definition til at dække basale driftsudgifter – fx husleje, rengøring, el, vand, varm, kaffe og toilietpapir.

Ud over dette opgiver DTU Aqua i perioden fra 2011-2015 samlet set driftsomkostninger for knapt 391.000 kroner, men beregner overhead ud fra summen af både løn og drifts omkostninger. Man kan undre sig over, at man også tager overhead på driften eftersom overhead jo i sig selv burde udgøre ”driften”. Eller sagt på en anden måde – man tager tilsyneladende ”overhead på overhead´en”. DTU Aqua har ikke villet forklare dette, men meget tyder på, at driften indbefatter alt andet end lønomkostninger. Tilsvarende kan man undre sig over, at DTU Aqua under driftsomkostningerne i regnskabet tilsyneladende finder der rimeligt at indregne eksternt udført arbejde som fx IT arbejdet bag ”Fangstjornalen” (>300.000kr). Hermed tager DTU Aqua altså 35 % i overhead – dvs betaling for at dække generelle interne udgifter, for noget der er udført eksternt, og som derfor pr definition derfor ikke er en reel intern udgift – hverken direkte eller indirekte. Eller sagt med andre ord – såfremt DTU Aqua ikke vil forklare, hvordan dette hænger sammen, virker det umiddelbart som om, at man i praksis tager betaling for en udgift, som man reelt set ikke har haft.

Uanset hvordan man vender og drejer alle disse tal, ser det – indtil DTU Aqua vælger at komme med en god forklaring – ud til at et projekt, som vi danske lystfiskere har betalt knapt 3,8 millioner for – i virkeligheden burde halve kostet i omegnen af 417.035 + 391.000 = 808.035 kroner uden overhead. Og – netop dette tal er vigtigt i diskussionen om, hvordan projekterne udbydes, for var de i frit udbud – så ville de konkurrerende udbydere ikke nødvendigvis kunne regne med at få fuld overhead – eller overhovedet at få nogen, hvis de ville vinde projekterne.

Men – regner man alligevel med en overhead på 35 % – på trods af, at det reelt set ikke giver mening i en potentiel udbuds sammenhæng, kunne projektet sandsynligvis have været gjort for i omegnen af 492.866 + 527.850 = 1.020.716 kroner.

At gennemgå alle delprojekter og detaljerne, som danner baggrund for ovenstående prisestimater er omfattende. For at lette overskueligheden har vi derfor besluttet at publicere gennemgangen af regnskabet for ”Søhåndbogen” samlet, i stedet for at gøre det i en længere artikelserie, som det oprindeligt var planlagt. Her får du derfor den samlede gennemgang af hele regnskabet (del 1-8) – samt alle de spørgsmål DTU Aqua ikke ønsker at besvare.

1 – Hvad kan teksten til Søhåndbogen have kostet?

Vi har spurgt Peter Rask Møller, associate professor på Danmarks Naturhistoriske Museum om, hvad det har kostet at lave Atlas-projektet for ferskvand, der på flere områder er sammenligneligt i arbejdsbyrde med Søhåndbogen.

–  Det er ikke helt let at opgøre den slags udgifter præcist, men jeg skal forsøge at give et nogenlunde retvisende overslag, svarer han, og fortsætter: – Bogen ”Atlas over danske ferskvandsfisk” var et frugtbart samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum og DTU Aqua og omhandlede alle danske ferskvandsfisks biologi samt udbredelse. Projektet fik en bevilling på 3.575.100 kroner fra Aage V. Jensens Fonde, og produktet var en bog på 700 sider. Prisen pr. side kan således opgøres til ca. 5.107 kr. Bogen rummer i gennemsnit ca. 500 ord pr. side, så de 700 sider løber op på i alt ca. 350.000 ord svarende til ca. 10 kr. pr. ord. En stor del af midlerne gik imidlertid til etablering af den bagvedliggende database med ca. 110.000 registreringer ved bogens afslutning – og til feltarbejde, idet vi var nødt til selv at undersøge udbredelsen af mange af arterne. Af budgettet fremgår det, at 2.181.900 kr. var afsat til løn. Der er ikke sat tal på, hvor mange timer, der blev brugt på selve skrivearbejdet, så det bedste bud her 7 år efter projektets afslutning er nok, at cirka halvdelen af de 2.181.900 kroner blev brugt på skrivning – dvs. 1.090.950 kroner. Bruger man dette tal, lander man på ca. 1559 kroner. pr. side eller ca. 3 kr. pr. ord. Som jeg husker det, var det et hårdt arbejde at skrive teksterne, da vi gik meget op i at inkludere referencer på de udsagn, der blev bragt i teksterne, således at læseren kan se, hvor vi har fundet informationerne, slutter han.

Søhåndbogen medtager ikke referencer i hovedteksterne og omhandler kun velkendte arter, hvilket gør det til et relativt let arbejde at skrive teksten for en person, der er ekspert på området. Atlasprojektet derimod – medtager referencer og omhandler mange ukendte arter, hvilket betyder, at teksterne som omhandler de enkelte arter, har krævet en langt højre grad af research. Der er derfor ingen tvivl om, at kostprisen pr ord burde have været markant lavere for Søhåndbogen end for Atlas Projektet, men meget tyder på, at det stik modsatte er tilfældet. Det helt præcise regnestykke for dette vender vi tilbage til.

Til at starte med kan vi sige, at selve Søhåndbogen, der blot er på 81.800 ord burde have kostet 245.400 kroner, hvis man regner med de samme pris pr. ord som ”Atlas over danske ferskvandsfisk” er produceret for. Men – tager man højde for, at Søhåndbogen sandsynligvis har været betragteligt lettere at skrive, samt redigere og korrekturlæse, fordi det er en on-line publikation, hvor det er markant lettere at lave rettelser, burde prisen måske have været helt nede på omkring 200.000 kroner.

Men – hvad har Søhåndbogen så kostet de danske lystfiskere i virkeligheden? Det nemmeste ville jo helt klart være, hvis DTU Aqua åbent ville fremlægge alle detaljer i regnskabet, men de ønsker tilsyneladende ikke, at offentligheden, som har betalt projektet, skal have nærmere indsigt i dette – eftersom de har afvist at Fisk & Fri kunne få alle detaljer i disse informationer.

Vi stiller dog gerne DTU Aqua endnu et par spørgsmål om tilblivelsen af den del af Søhåndbogsprojektet man kan se på  https://www.fiskepleje.dk/Soeer

  • Hvor mange løntimer Har DTU Aqua brugt på den del af formidlingen der ses på https://www.fiskepleje.dk/Soeer – i 2011-2015 samt i 2016 og frem til nu?
  • Hvilke materiale og driftsomkostninger, som ikke er timelønsrelateret, har der været til denne del af projektet – og med hvilke beløb samt på hvad fordeler posterne sig?
  • Hvad har den del af Søhåndbogen, der ses på https://www.fiskepleje.dk/Soeer, samlet set kostet med og uden overhead?

Desværre har DTU Aqua ikke ønsket at besvare disse spørgsmål, men skriver: ”Under henvisning til din mail af 16. september 2019 kan oplyses, at DTU har gennemgået dine udtalelser og der ses ikke at være nye aspekter i forhold til de spørgsmål og de aktindsigtsbegæringer DTU allerede har besvaret i 2019, der henvises derfor til tidligere besvarelser.”

Fakta er dog, at DTU Aqua på intet tidspunkt har givet en præcis besvarelse på de spørgsmål Fisk & Fri stiller til detaljerne for regnskabet med Søhåndbogen.

Et nærmere prisestimat for hele projektet kræver, som nævnt at vi også regner lidt på de forskellige andre småprojekter, som har været kørt ind over Søhåndbogens totale økonomiske rammer i 2011-2015: Hvis man kombinerer de oplysninger, som DTU Aqua selv har givet i forbindelse med aktindsigterne, med tids- og prisestimater fra eksperter fra bl.a. forskningsmiljøet, kan vi nemlig i grove træk relativt let finde frem til, hvad de enkelte delprojekter under selve Søhåndbogen isoleret set kan have kostet under de samme præmisser men i frit udbud – og dermed hvad man kunne have fået det samlede projekt til, hvis ikke DTU Aqua havde haft monopol på udførelse af forskningsprojekter for Fisketegnsmidlernes penge.

2 – Hvad kan undersøgelsen af Esrum Søs rovfisk have kostet?

Blandt den formidling under projektet ”Søhåndbogen”, som ikke allerede er indeholdt i Søhåndbogen på https://www.fiskepleje.dk/soeer, der blev omtalt i den sidste artikel i serien om DTU Aqua regnskaber, er produktionen af den videnskabelige artikel ”Voluntary angler logbooks reveal long-term changes in a lentic pike, Esox lucius, population.”, der skrevet af Tenuis Jansen, Robert Arlinghaus, Thomas Damm Als og Christian Skov.

Der er ingen tvivl om, at produktionen af netop denne videnskabelige artikel har stor værdi for de danske lystfiskere, eftersom den dokumenterer, hvad der rent fiskemæssigt er at vinde ved at stoppe erhvervsfiskeriet på søerne.

Hovedmanden bag projektet – Teunis Jansen er seniorforsker ved DTU-AQUA og ivrig lystfisker gennem hele livet i både ROLK, Fred & Humle samt LF. I 2009 påbegyndte han et stort frivilligt arbejde med at indtaste alle månedsopgørelserne af fangster af gedder og aborrer i Esrum Sø med henblik på at undersøge, om der kunne være en sammenhæng mellem søens bestand af rovfisk – og indflydelsen fra erhvervsfiskeriet i søen.

– Lystfiskeriforeningen stillede velvilligt deres komplette samling af lystfiskeritidende tilbage til det første nummer i Maj 1889 til rådighed, hvorefter jeg i min fritid gik i gang med manuelt at digitalisere alle tallene fra månedsopgørelserne, fortæller Teunis. Efter mange lange aftener kunne han konkludere at data kunne bruges tilbage til 1949, og derefter gik han i gang med analysen af de 62 års fisk og fiskeri på Esrum Sø. Det udviklede sig til et inspirerende samarbejde med kollegaen Christian Skov, og senere også den tyske forsker Robert Arlinghaus samt Thomas Damm.

I 2013 fik han første del af sit store arbejde publiceret som hovedforfatter i det anderkendte videnskabelige tidskrift ”Fisheries Management and Ecology” under titlen ” Voluntary angler logbooks reveal long-term changes in a lentic pike, Esox lucius, population”. Anden del udkom i 2017 i ”Fisheries research”. – Det har været spændende! Både at finde ud af hvor megen information der faktisk ligger i de gamle fangstdata og at foretage analysen, men også at gennemgå anden historisk information om søen og søens brugere for at kunne fortolke resultaterne af de matematiske modeller. Vores resultater blev også præsenteret ved ”6th World Recreational Fishing Conference 1-4” i august 2011, slutter han.

Normalt kan der sagtens ligge cirka tre måneders fuldtidsarbejde for en rutineret forsker i at få en artikel af denne karakter publiceret, hvis han laver det hele selv, og der er ingen tvivl om, at de fire forskeres flotte arbejde med denne artikel, har været det hele værd.

Tilbage til regnestykket om hvad projekterne under Søhåndbogen kan have kostet: Til sammenligning er kravet til en phd-studerende 4 videnskabeligt publicerede artikler på 3 år, hvoraf det ene af årene skal bruges på undervisning og kurser. En Phd har altså to år til at få publiceret fire videnskabelige artikler – og det er inklusiv feltarbejde, databehandling, statistik, skrive- og publiceringsarbejdet – udført af en urutineret forsker. Men – alle fire forskere i gruppen er både kompetente og rutinerede med mange års erfaring – samt hver deres spidskompetencer, så tre måneders arbejde alt i alt er sikkert et godt bud på arbejdsbyrden, fordi der ikke har været foretaget feltarbejde. Den ene af forfatterne har været finansieret af Besatzfisch www.besatz-fisch.de , men for ikke at underestimere det fine arbejde – udelader vi dette af regnestykket.

3 måneders fuldtidsarbejde for en forsker til en publikation som ovenfor nævnt giver en produktionsomkostning omkostning på cirka 3 x 60.000 kroner = 180.000 kroner. Men – som vi hører ovenfor, har hovedforfatteren udført arbejdet i sin fritid – dvs gratis. Antager vi, at man selvfølgelig ikke kan få arbejde udført gratis af en forsker i sin fritid fra et andet institut på DTU Aqua, og derefter bogføre det hos DTU Aqua i Silkeborg til 400 kroner i timen betalt af det offentlige, skal hovedforfatterens prisværdige fritidsarbejde selvfølgelig modregnes det samlede estimat for projektets pris.

Eftersom det er normalt, at hovedforfatteren – som navnet antyder – laver hovedparten af arbejdet, typisk 80-90 % – kan man forsvare, at den del af projektet der kan finansieres af Fisketegnsmidlerne til DTU Aqua i Silkeborg bør være i omegnen af fx 180.000 x 0,2 = 36.000 kroner. Og dem har de rettelig fortjent, for det er et godt og vigtigt stykke arbejde, de har gjort med denne publikation

Spørgsmålet til DTU Aquas ledelse er nu:

  • Hvad har DTU Aqua officielt opgivet i regnskabet af brugte timer på denne publikation? Eftersom DTU Aqua vedlægger den som dokumentation for arbejde udført under Søhåndbogen, må timeforbruget jo være noteret og bogført, for at den kan bidrage til den samlede regning man sender til Fisketegnsløserne?
  • Vi har bedt om aktindsigt for at klarlægge de reelle udgifter ved Søhåndsbogsprojektet. Men – hvis man ønsker at give et retvisende billede af de faktiske udgifter ved projektet, hvorfor vælger man så fra DTU Aquas side ikke at oplyse om, at hovedparten af projektet faktisk er udført gratis af en person fra et andet institut i sin fritid, hvorved det selvfølgelig ikke samtidig kan bogføres som en udgift til afholdt timeløn, når der reelt set ikke har været en udgift?
  • Hvilke materiale og driftsomkostninger, som ikke er timelønsrelateret, har der været til denne del af projektet – og med hvilke beløb fordeler posterne sig?

Desværre har DTU Aqua ikke ønsket at besvare disse spørgsmål, men skriver: ”Under henvisning til din mail af 16. september 2019 kan oplyses, at DTU har gennemgået dine udtalelser og der ses ikke at være nye aspekter i forhold til de spørgsmål og de aktindsigtsbegæringer DTU allerede har besvaret i 2019, der henvises derfor til tidligere besvarelser.”

Fakta er dog, at DTU Aqua på intet tidspunkt har givet en præcis besvarelse på de spørgsmål Fisk & Fri stiller til detaljerne for regnskabet med Søhåndbogen.

3 – Hvad kan de øvrige artikler have kostet?

I perioden 2011-2015 har DTU Aqua – tilsyneladende uden at nogen har modsagt dem – valgt at køre betalingen for en række sø-relaterede artikler ind over projektet Søhåndbogen. Oversigten over alle disse artikler og smånoter fås i skemaet nedenfor, hvor vi har tjekket alle artikler og kommet med et realistisk tidsestimat på, hvor lang tid det kan have taget at lave. I alt kommer vi frem til, at disse artikler sandsynligvis har taget cirka 90 timer at producere. Du kan se en liste over samtlige af de nævnte artikler, samt hvor lang tid de kan have taget at producere her.

Regner vi med en timeløn på 400 kroner i timen, giver dette en pris på 36.000 kroner.

Spørgsmålet til DTU Aqua er nu:

  • Man kan se alle artikler, som ikke er en del af https://www.fiskepleje.dk/Soeer eller undersøgelsen fra Esrum Sø i skemaet ovenfor. Eftersom DTU Aqua nævner disse artikler som dokumentation for udført og betalt arbejde, må I jo ligge inde med et timeregnskab, der viser, hvad I har brugt af timer på dette. Må vi se dette regnskab – eller kan I på DTU Aqua give jeres bud på, hvad I mener det kan have taget at lave hver af disse artikler. Der ønsket et timeestimat på samtlige artikler, som vist i regnearket.
  • Hvilke materiale og driftsomkostninger, som ikke er timelønsrelateret, har der været til denne del af projektet – og med hvilke beløb fordeler posterne sig?

Desværre har DTU Aqua ikke ønsket at besvare disse spørgsmål, men skriver: ”Under henvisning til din mail af 16. september 2019 kan oplyses, at DTU har gennemgået dine udtalelser og der ses ikke at være nye aspekter i forhold til de spørgsmål og de aktindsigtsbegæringer DTU allerede har besvaret i 2019, der henvises derfor til tidligere besvarelser.”

Fakta er dog, at DTU Aqua på intet tidspunkt har givet en præcis besvarelse på de spørgsmål Fisk & Fri stiller til detaljerne for regnskabet med Søhåndbogen.

4 – Hvad kan digitaliseringen af Vidensbanken have kostet?

”Vidensbanken”, der er finansieret af Fisketegnsmidlerne under projektet Søhåndbogen, er den database, hvor man via et kort kan klikke ind på en masse søer og finde tilgængelige rapporter om disse vande. En super god ide, men spørgsmålet er – hvor meget kan det have kostet at lave dette arbejde, hvis man fulgte almindelige markedspriser? Du kan se ”Vidensbanken” her: https://www.fiskepleje.dk/soeer/vidensbanken

Som grundlæggende research omkring, hvad der er tilgængeligt af rapporter, samt hvor svære de er at skaffe, har vi stillet Henrik Carl fra Danmarks Naturhistoriske Museum nogle spørgsmål:

I forbindelse med Atlas Projektet blev en stor mængde sø-rapporter samlet og digitaliseret. Hvor mange rapporter drejede det sig om? Hvem udførte og betalte dette arbejde? – Jeg har ikke noget præcist tal for, hvor mange sø-rapporter, der blev digitaliseret i forbindelse med ”Atlas over danske ferskvandsfisk”, svarer Henrik Carl. – De oplysninger, der var mest relevante for atlasprojektet, var konkrete fangstdata, som derfor blev digitaliseret, så de passede til atlas-databaseformatet.  Jeg vil dog tro, at der blev indtastet data fra flere hundrede rapporter samlet set. Hovedparten af arbejdet med at indtaste resultater fra de tidligere sø-undersøgelser blev foretaget af DTU Aqua i Silkeborg, som har et meget stort arkiv med den type litteratur – og som også selv har stået for et stort antal sø-undersøgelserne gennem tiden. Arbejdet med digitaliseringen var en integreret del af Fiskeatlasset, som var finansieret af Aage V. Jensens Fonde. Der var ikke noget særskilt budget til lige præcis denne opgave. Det blev ordnet sammen med indtastning af data fra vandløbsundersøgelser, udførelse af feltarbejde osv.

Hvordan har disse rapporter, der blev samlet og digitaliseret under Atlas Projektet, sidenhen være tilgængelige for andre forskere samt offentligheden? – Jeg har ikke overblik over, om selve rapporterne er stillet offentligt til rådighed, forsætter Henrik. – Mange ligger sikkert på nettet og kan findes med en simpel Google-søgning. De rådata fra rapporterne, som blev digitaliseret, blev afleveret til GBIF (Global Biodiversity Information Facility), så forskere fra hele verden har adgang til oplysninger om fiskenes udbredelse i Danmark – i en større detaljegrad, end det af pladshensyn var muligt at vise det i selve Atlasbogen.

Hvornår skete det ovenstående digitaliserings arbejde – og hvornår var det færdigt samt tilgængeligt fra andre forskere? – Vi påbegyndte arbejdet i 2006 og var mere eller mindre færdige med dataindsamlingen ved udgangen af 2008, siger Henrik. – Bogen ”Atlas over danske ferskvandsfisk” udkom i 2012, og ret hurtigt herefter blev den bearbejdede kopi af databasen afleveret til GBIF. Jeg er ikke bekendt med, om de originale sø-rapporter blev scannet i deres helhed, og om de blev stillet til rådighed på nettet.

Findes der andre steder, hvor der ligger en masse sø-rapporter samlet på et sted, som man blot kan rekvirere? Fx Århus Universitet eller andre steder? Var rekvirering af rapporter muligt herfra i perioden fra omkring 2011-12 og frem? – De institutioner og firmaer, som har stået for undersøgelserne gennem tiden ligger formentlig inde med de fleste rapporter, fortsætter Henrik. – Jeg ved, at DTU Aqua har et stort arkiv, og jeg ved, at DCE (tidligere Danmarks Miljøundersøgelser) også ligger inde med et stort materiale. Meget af materialet ligger også gemt hos Miljøstyrelsen. Herudover har firmaer som Bio/Consult as (nu en del af Orbicon) og Fiskeøkologisk Laboratorium, der har udført mange af undersøgelserne, naturligvis også arkiver. I forbindelse med Fiskeatlasset betalte vi faktisk Fiskeøkologisk Laboratorium et mindre beløb for at tilgængeliggøre data fra en masse af de tidligere sø-undersøgelser, som de havde været involveret i. Det har naturligvis været muligt at få adgang til rapporterne i perioden omkring 2011-12, men allerede på det tidspunkt var man (formentlig af sparehensyn) næsten holdt op med at lave egentlige rapporter i forbindelse med de enkelte sø-undersøgelser. Resultaterne blev i stedet tastet ind i en database, hvor de lettere kunne håndteres.

Findes der en central database for forskere, hvor der i forvejen er indtastet en masse sødata fra hele landet? – Der findes centrale databaser, hvor der gemmes data fra sø-undersøgelser. I en længere årrække har man brugt et system, der kaldes FiskBase til at samle oplysninger fra sø-undersøgelser. Systemet er en del af Miljøportalen, som forvaltes af Miljøstyrelsen. Det er ikke et system, der er direkte tilgængeligt for offentligheden, men forskere og andre aktører kan få adgang, slutter Henrik Carl.

Men hvor lang tid kan digitaliseringen til Vidensbanken have taget? På fiskepleje.dk kan man under Vidensbanken se, at der ligger 454 rapporter – inklusiv notater, bilag og søkort på https://www.fiskepleje.dk/soeer/vidensbanken. Vi har klikket ind på 25 tilfældige rapporter fra hele landet og fandt, at den gennemsnitlige rapport var 27 sider lang, hvilket giver estimeret antal sider på 12.258 sider. Eftersom en stor del af rapporterne er fra de sidste 20 år, hvor pdf har været et almindeligt brugt digitalt format, kan vi fx antage at mindst 25 % af rapporterne i forvejen har været tilgængelige digitalt som pdf. Lad os derfor antage, at man har skulle digitalisere i omegnen af 9000 sider.

Hvis man bruger en helt almindelige flatbed scanner uden arkføder og efterfølgende samler de enkelte sider med Acrobat Pro – samt navngiver filerne, systematisk, kan man uden problemer digitalisere 50 sider i timen, som er samlet i færdige dokumenter – klar til upload. Og regner vi med 50 sider i timen, er der rigelige god tid til at drikke kaffe, snakke med kollegaer samt tage en telefon. Dette giver maksimalt 180 timers arbejde til en studentermedhjælper, som vi eksempelvis kan give en god løn på 20.000 kroner om måneden eller 133 kroner i timen. For at være helt sikker på ikke at underestimere giver vi studentermedhjælperen 200 timer til digitaliserings opgaven, samt navngive de filer systematisk, som i forvejen var digitaliseret. Det giver 26.600 kroner for digitaliseringen Lad os antage, at en akademiker til 60.000 kroner om måneden har skullet hjælpe studentermedhjælperen med at finde de rette rapporter på det rette hyler og mapper – samt har brugt 2 dage til i alt 6.000 kroner på dette, så er det rimeligt at antage, at man har kunnet digitalisere hele indholdet af Vidensbanken for 32.600 kroner.

Men – DTU har selvfølgelig ønsket at gøre arbejdet så billigt som muligt. Derfor er en anden og mere oplagt mulighed, at man har leaset en kopimaskine/scanner til generelt brug på DTU Aqua. Her har vi for at få en idé om prisniveauet henvendt os til Rank Xerox for at høre til priseksempler med leasing aftaler. DTU Aqua bruger Rank Xerox – de ved vi, fordi de dokumenter, vi har modtaget i forbindelse med vores aktindsigter, er skannet på Rank Xerox.

Vi får oplyst, at den månedlige leasingpris for en god standard maskine som fx en Xerox Versalink C405 er 749 kroner, og at scan er helt gratis. Tilsvarende får vi oplyst, at den nævnte model scanner 55 sider i minuttet og som standard selv samler alle scan i et fortløbende dokument, som man super let selv navngiver via displayet på maskinen. Med en maskine som denne kan man altså – hvis man har sø-rapporterne liggende i orden og klar – scanne 3300 sider i timen, svarende til 3330/27 = 122 gennemsnitlige sørapporter i timen. Men – nu skal studenter medhjælperen, som laver dette arbejde, selvfølgelig også have tid til en kop kaffe og et puste rum – samt tid til at lægge rapporten tilbage i sin mappe. Lad os derfor antage, at vedkommende i stedet for 122 rapporter blot scanner 45 færdige sø-rapporter i timen. Det vil betyde, at de 454 rapporter kan scannes på cirka 10 timers arbejde. For nu at være helt sikker på ikke at underestimere arbejdsbyrden, antager vi nu, at DTU Aqua måske har brugt 20 timers arbejde x 133 kr/t = 2660 kroner i løn udgifter til scanningen for en studentermedhjælper. Hertil kommer max to dages arbejde til fagfolk til at fremfinde rapporterne til 6000 kroner + 749 kr i leasing/md/2 = 374,5 kroner. Her har vi så betalt for 2 ugers leasing selvom arbejdet reelt set har været max 20 timer. Så er vi oppe på en samlet udgift til denne del af digitaliseringen på 2660 + 6000 + 374,5 kroner = 9034,50 kroner.

Da man startede projektet omkring Vidensbanken har DTU Aqua ligget inde med en meget en stor del af rapporterne i deres eget arkiv, og hovedparten af de øvrige rapporter ligger samlet på et begrænset antal institutioner – jfr udtalelse fra Henrik Carl (ovenfor). DTU Aqua kender selvfølgelig de relativt få steder, hvor rapporterne er centraliseret – og har allerede et samarbejde med de fleste af dem. Det må derfor med rimelighed antages, at arbejdsbyrden ved at skaffe de første rapporter til opstartsfasen, som kørte under Søhåndbogens regnskab, har været relativt begrænset. Eftersom det vil være helt naturligt at plukke de laveste frugter først, må man antage at DTU Aqua selvfølgelig har startet med at indføre de rapporter, der i forvejen var i deres arkiv. Lad os derfor højt sat antage, at DTU Aqua indledningsvis har udført 50 % af indsamlings og digitaliserings arbejdet – uden at nedskrive beløbet i forhold til den rimelige antagelse, at man selvfølgelig har taget de lavest hængende frugter først – samt at de først indførte rapporter sandsynligvis har været dem man allerede havde liggende – og som fandtes digitalt i forvejen. Det giver en anslået udgift for digitalisering til vidensbanken under Søhåndbogens regnskab på maksimalt 9034,50 kroner/2 = 4517,50 kroner. Men for at være helt sikker på ikke at gøre nogen uret – regner vi blot med 9034,50 Kroner

Men – I 2014 fik og brugte DTU Aqua hele 346.000 kroner fra 15 Junifonden i 2014 til at digitalisere resterende rapporter og foto til Vidensbanken. Ovenfor har vi skitseret, at det er realistisk at få digitaliseret alt det der pr dags dato ligger i Vidensbanken anno 2019 for 9034,50 kroner, og derfor virker det besynderligt, at DTU Aqua har modtaget 346.000 kroner eksternt finansieret fra 15Junifonden for den resterende ”halvdel” af et arbejde, der sandsynligvis kan have været udført for 9034,50.

Spørgsmålene til DTU Aqua er derfor nu:

  • DTU Aqua har indtil videre ikke opgivet det præcise regnskab for digitaliseringen af rapporter til ”Vidensbanken”. Ovenfor har vi gives vores skøn på, hvad det kan have kostet. Efter som DTU Aqua tilsyneladende har brugt midler fra Søhåndbogsprojektet til at udføre arbejdet (?) må DTU Aqua jo vide, hvad det har kostet, for hvordan kan man ellers sende regningen videre og indregne omkostningerne for digitaliseringen i de samlede udgifter? Hvad er jeres bud? Redegør venligst for antal opgivne timer brugt + timeløn – og dermed antal kroner, der er brugt på den del af digitaliseringen fra 2011-2013, der ikke i forvejen er finansieret af 15Junifondens 346.000 kroner fra 2014.
  • Har DTU Aqua fået billig arbejdskraft som fx studentermedhjælper til at udføre den praktiske del af digitaliseringen, eller har man haft en akademiker til 60.000 kroner om måneden til at udføre dette arbejde?
  • Er scanningen udført på en leaset maskine som i eksemplet? – hvis ikke – hvordan er scanningen så foretaget?
  • Ovenfor har vi argumenteret for, at den samlede digitalisering næppe kan have kostet mere end 9034,50 kroner. Forklar venligst, hvordan kan det være, at DTU Aqua søger og bruger 346.000 kroner fra 15 juni fonden til digitalisering af de resterende rapporter og fotos, der – som vi læser det – allerede burde være indeholdt i det arbejde der allerede kunne være lavet for 9034,50 kroner under Søhåndbogen. Er der en stor del af de samlede arbejde, som vi slet ikke har kendskab til? Hvis ja – fortæl hvilket og dokumenter venligst dets omfang.
  • For at det er muligt at bedømme det samlede digitaliseringsarbejde, vil vi gerne udbedes os scan af samtlige rapporter, fotos og bilag, hvis indsamling og digitalisering er finansieret via Fisketegnsmidler samt 15Junifonden. Eftersom alle disse dokumenter selvfølgelig ligger samlet digitalt i nogle få mapper, da de er en del af samme database og projekt, tænker vi det er en nem opgave at overføre dette via wetransfer.com til Fisk & Fri, så DTU Aqua kan dokumentere det udførte arbejde for de danske lystfiskere. Endvidere ønskes det oplyst, hvilke dele af digitaliseringen, der er udført for hvilke midler.
  • Hvilke yderligere materiale og driftsomkostninger, som ikke er timelønsrelateret, har der været til denne del af projektet – og med hvilke beløb fordeler posterne sig?

Desværre har DTU Aqua ikke ønsket at besvare disse spørgsmål, men skriver: ”Under henvisning til din mail af 16. september 2019 kan oplyses, at DTU har gennemgået dine udtalelser og der ses ikke at være nye aspekter i forhold til de spørgsmål og de aktindsigtsbegæringer DTU allerede har besvaret i 2019, der henvises derfor til tidligere besvarelser.”

Fakta er dog, at DTU Aqua på intet tidspunkt har givet en præcis besvarelse på de spørgsmål Fisk & Fri stiller til detaljerne for regnskabet med Søhåndbogen.

5 – Hvad har vidensbankens database kostet?

Som en del af Søhåndsbogsprojektet, som DTU Aqua har lavet for Fisketegnsmidlerne, er der blevet lavet en database, til det der kaldes vidensbanken, som du kan se på https://www.fiskepleje.dk/soeer/vidensbanken Vi har kigget lidt på, hvad det kan have kostet.

Vi har i forbindelse med en aktindsigt til DTU Aqua spurgt efter de dokumenter, der viser hvad DTU Aqua har brugt af IT timer på specifikt på databasen til Vidensbanken. De har svaret følgende: ”Opgaven er udført som internt arbejde. DTU tidsregistrerer ikke dette, der er derfor ingen dokumenter”.

Vores spørgsmål til DTU Aqua er nu:

  • Hvis man fra DTU Aquas side tilsyneladende ikke har holdt tal på, hvor mange timer, det har taget at lave databasen til Vidensbanken, så kan man vel heller ikke opgøre et timetal forbrugt på dette til regnskabet for Søhåndbogen – og dermed få penge for arbejdet? Er det korrekt forstået?

Desværre har DTU Aqua ikke ønsket at besvare disse spørgsmål, men skriver: ”Under henvisning til din mail af 16. september 2019 kan oplyses, at DTU har gennemgået dine udtalelser og der ses ikke at være nye aspekter i forhold til de spørgsmål og de aktindsigtsbegæringer DTU allerede har besvaret i 2019, der henvises derfor til tidligere besvarelser.”

Fakta er dog, at DTU Aqua på intet tidspunkt har givet en præcis besvarelse på de spørgsmål Fisk & Fri stiller til detaljerne for regnskabet med Søhåndbogen.

Indtil vi har fået en god forklaring på dette, tænker vi, det er rimeligt at sætte betalingen for 0 kroner for databasen til Vidensbanken.

Men – for at have en ide om, hvad det kunne have kostet at producere og uploade den bagvedliggende database for Vidensbanken, har vi spurgt IT-konsulent Chiel Robben fra Fifty First Aps:

– Databasen ser ud til at være baseret på http://geoserver.org/ som er gratis, open source software, fortæller han. – Programmets funktionalitet i form af omrids af de forskellige søer samt popup-vinduer med links til PDF-filter er lavet med GeoExt. GeoExt er en gratis, open source udvidelse af ExtJS, som ligeledes også er et gratis, open source softwarebibliotek. Da både Geoserver og GeoExt udbyder de funktioner som vidensbanken på adressen http://130.226.135.83/soerMap/ er der formentlig tale om en opgave som primært har bestået i at forbinde de forskellige datapunkter med hinanden. Hvis opgaven skal laves eksternt af en konsulent som projektansættelse vil jeg vurderer omfanget af arbejdet til at vare cirka 1 måned eller cirka 100.000 kr. eks. moms, slutter Chiel Robben.

Men – eftersom DTU Aqua siger, at det er lavet som internt arbejde, må vi antage at det kan have kostet 50-60.000 kroner for en månedsløn. Desværre har DTU Aqua ikke ført regnskab med timerne, hvilket betyder, at man ikke kan opgive det som en reel udgift.

Vi slutter af med to yderligere spørgsmål til DTU Aqua:

  • I skriver ovenfor, at i ikke tidsregistrer internt arbejde. Hvis det er tilfældet, hvordan kan I så hvert år opgive et antal timer i brugt på Søhåndbogen og få penge for det? Hovedparten af dette er jo netop internt arbejde (?)
  • Hvilke materiale og driftsomkostninger, som ikke er timelønsrelateret, har der været til denne del af projektet – og med hvilke beløb fordeler posterne sig?

Desværre har DTU Aqua ikke ønsket at besvare disse spørgsmål, men skriver: ”Under henvisning til din mail af 16. september 2019 kan oplyses, at DTU har gennemgået dine udtalelser og der ses ikke at være nye aspekter i forhold til de spørgsmål og de aktindsigtsbegæringer DTU allerede har besvaret i 2019, der henvises derfor til tidligere besvarelser.”

Fakta er dog, at DTU Aqua på intet tidspunkt har givet en præcis besvarelse på de spørgsmål Fisk & Fri stiller til detaljerne for regnskabet med Søhåndbogen.

6 – Indledende arbejde til Fangstjournalen

Det indledende arbejde til den interaktive Fangstjournal, hvor lystfiskerne kan melde deres fangster ind til gavn for forskningen, er blevet foretaget som et projekt under Søhåndbogen. Dette er helt klart et godt initiativ fra DTU Aqua, der på sigt vil kunne øge vores viden om vandene, for på den baggrund at kunne træffe bedre beslutninger i forvaltningen af vores fiskebestande. Spørgsmålet er bare – hvad har det kostet?

Ifølge DTU Aquas egne status rapporter har man startet det indledende arbejde med fangstjournalen i 2012-2013, hvor man har fået planlagt App´ens indhold – samt fået lavet et mock-up, så et IT-firma kunne give tilbud på projektet. I april 2013 skriver man kontrakt om projektet, der i 2014 blev et selvstændigt projekt.

Umiddelbart tænker vi, at man godt kan have brugt 10 dages fuldtidsarbejde på indledende ideudvikling, mockup og kontraktforhandling – i alt en lønudgift på 25-30.000 kroner.

Spørgsmålet til DTU Aqua er nu:

  • Hvor mange timers arbejde har DTU Aqua opgivet til regnskabet for Søhåndbogen i forbindelse med det helt indledende udviklingsarbejde på fangstjournalen i perioden 2012-2013?
  • Såfremt arbejdet har indbefattet mere end 10 arbejdsdage, som vi og kilder i forskningsmiljøet estimerer et lignende arbejde til, kan I redegøre hvor mange timer, der er brugt på de forskellige dele af det indledende arbejde?
  • Af kontrakten med IT-firmaet fremgår det, at betalingen for projektet skal ske løbende. Oplys venligst hvor stor del af regningen for IT arbejdet på Fangstjournalen, der er betalt i 2013 og dokumenter det med bilag. Der ønskes også et præcist svar på – samt dokumentation for, hvorvidt det fulde beløb der er betalt til IT-firmaet, er bogført som en udgift på Søhåndbogen, selvom regningerne først evt. er forfaldet/betalt i 2014, hvor Fangstjournalen overgik til at være et selvstændigt projekt?
  • Hvilke materiale og driftsomkostninger, som ikke er timelønsrelateret, har der været til denne del af projektet – og med hvilke beløb fordeler posterne sig?

Desværre har DTU Aqua ikke ønsket at besvare disse spørgsmål, men skriver: ”Under henvisning til din mail af 16. september 2019 kan oplyses, at DTU har gennemgået dine udtalelser og der ses ikke at være nye aspekter i forhold til de spørgsmål og de aktindsigtsbegæringer DTU allerede har besvaret i 2019, der henvises derfor til tidligere besvarelser.”

Fakta er dog, at DTU Aqua på intet tidspunkt har givet en præcis besvarelse på de spørgsmål Fisk & Fri stiller til detaljerne for regnskabet med Søhåndbogen.

Af aktindsigten kan vi dog se drift omkostninger på knapt 339.876 kroner i 2013, hvilket – indtil DTU Aqua ønsker at forklare detaljerne, må antages at være den del af regningen for IT arbejdet på ”Fangstjournalen”, som man har valgt at køre under regnskabet for Søhåndbogen.

7 – Hvad kan vandmiljøagenterne have kostet?

Et af projekterne under Søhåndbogen i perioden 2014-2015 har været at etablere et netværk af frivillige ”Vandmiljøagenter”, der kan hjælpe med at måle og indberette sigtedybder fra søerne. Disse begyndte at melde sig i 2015, og lad os antage, at der var 10 ved udgangen af 2015, for DTU Aqua kan ifølge e-mail korrespondance ikke huske tallene. I 2017 er antallet af vandmiljøagenter ifølge DTU Aqua kommet op på 21.

Projektet er en fin idé, men hvad kan det have kostet i perioden op til udgangen af 2015?

For at belyse arbejdsbyrden med at planlægge indholdet af en sådan database og lave en mockup til IT-folkene, har vi spurgt en phd studerende – Emil Kristensen – fra Ferskvandsbiologisk institut, der har lavet et lignende arbejde. Han siger: – Jeg har sammen med en kollega lavet et udkast til en app, der skulle bruges til at indrapportere sigtedybde samt tid og sted som den ene del. I den anden del, som var lavet specifikt til gedder, skulle folk uploade et billede af deres fisk, hvor den var fanget, om den var mærket – samt hvad vægten og længden var. Jeg vil tro, at vi totalt brugte 1,5 fulde arbejdsdage eller hvad der svarer til 3 arbejdsdage for én mand fra vi fik ideen, til vi havde en plan til IT-folkene for, hvad app’en skulle indeholde. Vores IT mand kontaktede derefter et firma, som kom med et tilbud inden for cirka 14 dage, men det var desværre for dyrt for os, slutter han.

Vi har kigget lidt på status rapporterne og tænker med afsæt i ovenstående, at arbejdsbyrden kan have været følgende: 1 dag til formidling og PR, 1 dag til udsendelse af 10 secci-skiver samt et møde eller to, 1 dag til produktion af informationsvideo om, hvordan man måler sigtedybde. Hertil kommer et par dage til mock-up af databasespecifikationer, så et IT-firma har kunnet give tilbuddet, som i øvrigt lød på 25.000 kroner inkl. moms. Vi har ovenfor set et lignende arbejde lavet på 3 fuldtids arbejdsdage, men lad os give DTU Aqua 4 dage til dette for ikke at underestimere. Det er i alt 3 + 4 = 7 arbejdsdage in-house til fx 21.000 kroner. Det giver med overhead 28.350 kroner

Spørgsmålet til DTU Aqua er nu:

  • Hvor mange timer har DTU Aqua selv opgivet, at de har brugt på det indledende arbejde med on-line indrapporteringen for Vandmiljøagenterne?
  • Hvilke materiale og driftsomkostninger, som ikke er timelønsrelateret, har der været til denne del af projektet – og med hvilke beløb fordeler posterne sig?

Desværre har DTU Aqua ikke ønsket at besvare disse spørgsmål, men skriver: ”Under henvisning til din mail af 16. september 2019 kan oplyses, at DTU har gennemgået dine udtalelser og der ses ikke at være nye aspekter i forhold til de spørgsmål og de aktindsigtsbegæringer DTU allerede har besvaret i 2019, der henvises derfor til tidligere besvarelser.”

Fakta er dog, at DTU Aqua på intet tidspunkt har givet en præcis besvarelse på de spørgsmål, som Fisk & Fri stiller til detaljerne for regnskabet med Søhåndbogen.

Omkostningerne for IT arbejdet med denne del af projektet er indeholdt i de fra DTU Aqua opgive driftsomkostninger.

8 – Syntese om forvaltning af geddefiskeriet, Lillehammer

I 2015 holdt DTU Aqua et oplæg til en konference i norske Lillehammer omkring forvaltningen af geddefiskeriet. I oplægget blev der tilsyneladende for en stor dels vedkommende anvendt resultater og erfaringer fra DTU Aquas generelle forskning, der som sådan intet har at gøre med ”Søhåndbogen”. Man kan derfor undre sig over, at DTU Aqua har kørt dette oplæg ind under omtalte projekt. Vi har spurgt ind til detaljerne omkring denne del af projektet samt tidsforbruget ved det, men DTU Aqua har ikke ønsket at besvare spørgsmålene. Med et løst slag på tasken kan det have taget et 2-5 dage at sammenfatte powerpoint præsentationen, og så har der været omkostninger ved at deltage.

På trods af, at man kan stille et stort spørgsmålstegn ved, hvorvidt danske lystfiskere overhovedet skal betale for, at DTU Aqua fremlægger generelle forskningsresultater til en konference – kunne vi samlet sætte dette til en udgift på 15.000 kroner for oplæg og 10.000 kroner på transport, ophold og diæter = 25.000 kroner. Så er det også betalt godt.

Alt for mange penge brugt på alt for lidt

Ovenfor har vi sandsynliggjort, at et projekt, som de danske lystfiskere har betalt knapt 3,8 millioner kroner for, kunne have været udført for 800.000 – 1.000.000 kroner, hvis det havde været i frit udbud. Indtil DTU Aqua giver en god forklaring på, hvordan så lidt kan have kostet så meget – mangler vi altså stadig en redegørelse for, hvad der er blevet af de resterende cirka 3 millioner kroner, vi har betalt til projektet. Det kommer vi nærmere ind på i den kommende tid.

Men hvad synes du? Bliver Fisketegnsmidlerne brugt på den rette måde – og er det rimeligt, at DTU Aqua hemmeligholder detaljerne i, hvordan pengene bliver anvendt? Giv din mening til kende på Fisk & Fris facebook.