FISKEFERIE: AMBERJACK PÅ TROLLING

– Jeg er netop nu en tur på Zakynthos i Grækenland, og jeg har selvfølgelig haft en plan om også at skulle fiske hernede! Sådan lyder det fra David Johnsen fra Team Westin. – I den forbindelse havde jeg anskaffet mig et par Platypus 16cm SW, som jeg ville forsøge mig med. Drømmen var at fiske målrettet efter blåfinnet tun, men desværre er de ikke dukket op eller blevet set hernede endnu. Jeg besluttede derfor at målrette mit fiskeri efter andre arter, da der også er gode muligheder for barracuda, amberjack og marlin. 

– Vi startede med at fiske nogen dybe områder med dyber op til 800 meter, men efter et par timers fiskeri kom vi så henover et lavvandet rev på 15-20 meter vand, hvor der kom et hårdt hug efterfulgt af et aggressivt udløb. En god fisk havde taget den ene Platypus-wobler i farven “Purple Wahoo”, og så startede en fight på 10-15 minutter, hvorefter jeg kunne lande en fantastisk amberjack på 13 kilo.

 

Fluebinding hos Grejxperten