SEATROUT OPEN 2022 – OG VINDERNE BLEV…

I weekenden løb efterårets Seatrout Open, som afholdes af Go-Fishing, af stablen på Fyn og i Jylland. – Fredagen startede voldsomt ud med gigantiske fisk, fortæller arrangørerne. – Her blev der inden eftermiddagen var gået indvejet en fisk på hele 80 cm samt en flot andenplads på 74 cm. Så deltagerne gik hårdt fra start.

– Der blev fanget fint med fisk i gennem hele dagen, men det var først til aften, at de i Jylland for alvor slog til. Her blev der lige inden lukketid, indvejet en ny og flot tredjeplads. Dagen igennem fik vi indvejet 16 flotte fisk og top 10 stod skarpt til om lørdagen. Største fisk fik Keven Andersen på Langeland på hele 80 cm og 6050 gram.

– Lørdagen startede stille – for hele morgenen og formiddagen modtog vi ikke en eneste fisk til indvejning. Vi var derfor nervøse for, om folk overhovedet fiskede derude. Der kom dog omkring middagstid flotte fisk ind til indvejning, og der blev rokeret godt rundt på pladserne. Mange fisk blev skubbet ud af top 10, og der blev endda indvejet en flot ny tredjeplads på 71 cm og 3950 gram. En dum vind havde gjort Djursland enormt svær at fiske på, og det stod derfor stille til i Århus. Dog kom der i de sidste få minutter af lørdagen, en enormt tyk fisk ind, som sneg sig ind på en sjetteplads.

– Søndagen var enormt stille. Her blev der kun indvejet 4 fisk – og noget tyder på, at deltagerne har givet den gas de andre dage. Dog kom der 30 minutter før slutfløjtet en super flot fisk ind til indvejning i Århus på hele 63 cm og 3000 gram. Den hamrede ind på en flot 5 plads…

Mange flotte fisk til STO 2022

– Antallet af fotofisk, som er indsendt, er mere end, hvad vi har haft før, fortæller Go-Fishing. – Faktisk er hele 439 fisk blevet indsendt. Det er enormt dejligt at se alle de flotte og store fisk, som er blevet genudsat. Vi sætter derudover en rekord for antal deltagere i STO efteråret. I år har vi haft 594 lystfiskere til at fiske med i konkurrencen, og det er vi enormt stolte af. Tak til jer alle, slutter Go-Fishing.

Top 3 Seatrout Open 2022

1: Keven Andersen med en havørred på 80 cm og 6,05 kilo fra Langeland. Huggede på en Sandeel.

2. Joe Ejlersen med en havørred på 74 centimeter og 5,09 kilo taget på flue i Lillebælt

3. Mads Pedersen med en havørred på 71 centimeter og 3,95 taget på spin med Den Flade på Nordfyn.

 

Læs mere om konkurrencen og alle resultaterne her.

 

 

Den næste Seatrout Open konkurrence er d. 14-16 april 2023.

 

 

Fluebinding hos Grejxperten

 

MØD JENS BURSELL I ODENSE HOS GO-FISHING TORDSAG D. 6 OKTOBER

Som optakt til efterårets Seatrout Open, der afholdes af Go-Fishing, kan du torsdag den 6. oktober klokken 17-20 møde Jens Bursell fra Fisk & Fri, der sælger og signerer den helt nye 2022 udgave af kystbiblen – ”Havørred – Refleksioner på kysten”. I den nye opdaterede udgave af bogen, som han har produceret sammen med flueeksperten Rasmus Ovesen, er der en masse nye kapitler, samt et helt nyt layout og masser af super flotte fotos taget af en række af landets dygtigste fiskefotografer. I bogen lanceres en serie helt nye metoder, der gør betydeligt lettere at maksimere både skånsomhed og landingsrate med forskellige småkrogstakler til både spin-, flue- og bombardafiskeri på kysten.

Bogen sælges til 379 kroner.

 

Jans Lystfiskershop