maj 24, 2024 | Nyheder
– På trods af blæsevejr har jeg nået på Esrum Sø et par gange her i maj, fortæller Thomas Ratzlaff. – Fiskene har været meget spredt, og jeg har fundet dem på dybder mellem 3 og 20 meter. Almindelige flådtakler både med eller uden paravaner samt bundstænger har alle givet fine gedder – uden at der dog har været det store mønster i fangsterne. På tre ture er det blevet til i alt syv over fem kilo op til 7,0 kg.
– Alle gedderne blev fanget på skaller og samtlige i heftigt blæsevejr, som har drillet mht følingen med, hvad der foregik ude på den sidste meter, slutter han.
Thomas fik i øvrigt ny PR på malle her i foråret – se fisken og hvad der ledte op til fangsten i denne video fra den spanske Ebroflod.
Thomas Ratzlaff med en af sine flotte gedder fra Esrum Sø.
okt 30, 2023 | Nyheder
– De seneste par år, har jeg oplevet flere og flere gedder med skarv bid i bugen, og jeg ser selvfølgelig også skarv, der æder de små gedder. Sådan lyder det fra Jan Jensen, der har fisket den store sø i mange, mange år. Jeg fanger efterhånden alt for mange gedder over 70 – 80 cm med dybe skære sår fra skarvens næb. Forleden krogede vi, som det er typisk en gedde 12 meter nede i vandsøjlen. Fisken var i fin kondition og gav en fantastisk fight på det lette aborregrej. Den var 90 cm lang, med smukke tegninger og farver. Det triste var dog, at gedden havde et langt dybt snitsår i siden efter skarv bid, et sår hvor indvolde og tarme hang ud. Jeg har set det flere gange før, men ikke så ofte på plus 5 kilos gedder. Vores gedder i søen går ofte dybt, givet også på grund af skarven, men jeg tror ikke, at de sultne fugle kan se hvad de hugger ud efter, nede i dybet og mørket på 10 – 12 meter. Måske er de store rovfisk ikke så opmærksomme på at blive angrebet oven fra, lang nede i dybet – mit gæt.
– Trist at se de skadede gedder hen over sæsonen. I øvrigt beundrer egentlig de smukke og effektivt jagende fugle, dog vi efterhånden så kolossale flokke i perioder, at jeg opgav at tælle de mange hundrede, sultne fugle, der jagtede lidt panisk oppe i søens nordende her i sensommeren. Jeg er jo selv løbet lidt træt i at fiske på Nordkysten og i Sundet, efter tre årtier med småbåd, så jeg vil næsten sige, at jeg forstår de kolossale flokke af fiskesultne skarv – vi har noget til fælles…
2
Flere og flere store sjællandske søer huser kæmpestore flokke af skarv.
Morten Wandall med en smuk gedde – vansiret af en sulten skarv.
sep 28, 2020 | Nyheder
Der er så småt begyndt at komme godt gang i geddefiskeriet i takt med, at efteråret er ved at tage fart:
– Lørdag formiddag d. 26 september blev brugt på at fange store lækre rimter og rudskaller i Køge Å, fortæller Mads Skyth Jensen til Fisk & Fri. – Søndag var vi så klar til at fiske. Vi riggede foreningsbåden til i Sørup Havn kl. 8.00 og satte agnfiskene, så snart vi kom ud af havnen.
– Konservativt startede vi kun med fire stænger ude på mellem 5 og 9 meter, og vores takler bestod af flourocarbon 0,80 med 2 til 3 trekroge og stingers til at sætte i fiskene. Efter kun en halv time var der bud efter en af mine skaller. Fisken stod tungt og gav nogle seriøse udløb, da den kom i nærheden af båden. Til sidst lykkedes det dog at lande den 9,3 kilo tunge gedde – og jeg var lykkelig! Det var nemlig ny PR. Resten af dagen bød på ekstremt svært fiskeri med kun tre gedder i 3 kilos klassen.
Har du selv taget hul på geddesæsonen, hører vi meget gerne om dine fangster på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36