DSF OG DL: REFORMER BRUGEN AF FISKETEGNSMIDLERNE
Til konferencen foreslog Torben Kaas blandt andet konkurrenceudsætning af forskningen under fiskeplejen – hvilket kun kan fremme at vi som lystfiskere for mest muligt, hvad vi betaler for.
På Fisk & Fri har vi over årene anskueliggjort de potentielle ulemper ved DTU Aquas monopol på faglig rådgivning, økonomistyring og forskningsprojekter omkring Fisketegnsmidlerne via en lang række artikler. Nu har DSF taget sagen op og videreført diskussionen af dette emne på højeste niveau. I mandags foreslog DSFs formand Torben Kaas til en temadag om emnet – nytænkning af §7-udvalgets arbejde, en brug af Fisketegnsmidlerne der i højre grad tilgodeser bredden – samt højere transparens i regnskaberne plus en konkurrenceudsætning af både udsætnings- og forskningsmidler. Ændringerne bakkes op af brancheorganisationen Dansk Lystfiskeri, som også har andre forslag til ændringer.
AF JENS BURSELL
DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND har rykket sig lysår over de sidste par år. Og det er i den rigtige retning. Med en ny formand – og en stærkt engageret bestyrelse er der sket et markant skred mod en kurs, som i langt højere grad tilgodeser bredden i dansk lystfiskeri – og som derfor på den lange bane kun kan være med til styrke forbundet og bidrage til at samle alle danske lystfiskere under én fane, så man mere effektivt kan tale de danske lystfiskeres sag.
Senest har DSF taget initiativ til en temadag, hvor fiskeplejen og brugen af Fisketegnsmidler over de kommende 10 år skal op til revidering. – Et initiativ der blev taget godt i mod i departementet hos Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri, som efterfølgende mandag den 30. oktober. Inviterede § 7-udvalget til en temadag, med det formål at anskue fiskeplejen i et længere perspektiv. Målet var at drøfte, hvad organisationerne pt ser som de vigtigste mål og indsatser i den fremtidige fiskepleje – samt hvordan disse mål bedst muligt opnås. Skal fiskeplejen fx indeholde nye indsatser, eller er der nuværende indsatser under fiskeplejen, som skal styrkes, nedprioriteres eller eventuelt helt udgå.
Som oplæg til drøftelsen var hver organisation inviteret til at holde et oplæg med udgangspunkt i følgende:
- Hvad er overordnet formålet med fiskeplejen?
- Hvad er de vigtigste indsatser i fiskeplejen?
- Hvordan opnås disse mål bedst?
- Er der indsatser under fiskeplejen, som bør hhv. styrkes eller nedprioriteres?
Torben Kaas – formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, foreslår en reformation af §7-udvalgets arbejde – samt bl.a. konkurrenceudsætning af Fisketegnsmidlerne.
DSF taler for en række større ændringer af fiskeplejen
På temadagen satte Torben Kaas fokus på flere vigtige emner: – Først og fremmest, mener vi, at det er vigtigt at brugen af Fisketegnsmidlerne afspejler den bredde, som de lystfiskere, der køber fisketegnene, repræsenterer. Eller sagt på en anden måde. Pengene skal bruges på en måde, der er interessant for dem, som betaler dem; hvad er det for et fiskeri, dem som betaler for fisketegn, interesserer sig for? Samtidig skal man selvfølgelig også se på, hvor er behovene. Aktuelt ser vi fx et stort behov for at se på, hvad der sker på det marine område – både i havet og på kysterne, så vi mener, at der bl.a. skal skubbes nogle ressourcer i den retning.
– For at sikre en høj kvalitet på aktiviteter og forskning – er det vigtigt, at man konkurrenceudsætter den. Det vil sige, at både indkøb af udsætningsmateriale og forskningsprojekter skal i en eller anden form for åbent udbud, så den bedste kan vinde opgaven i forhold til de udbudskriterier, som man nu laver. Og der er selvfølgelig også andre kriterier end prisen. Og i den forbindelse skal vi jo så tale om, hvad det er, vi vil fremme med de udbud, som vi laver. I dag er det DTU Aqua, der er faglig rådgiver i udvalget, så hvis de også skal byde ind på projekterne, så skal det ske på en måde, hvor de ikke går hen og får et habilitetsproblem, hvilket de jo sådan set har i dag. Det er noget rod, så det er udemærket, at vi får gjort op med det. Jeg har indtil videre blot påpeget, at den problemstilling er der. Så må vi finde en måde at løse den på senere. Det kan selvfølgelig sagtens løses.
– Princippet med §7 udvalgets sammensætning med repræsentanter for interesseorganisationer, ministeriet og faglige rådgivere er fint – og vi kan også stadig godt se, at DTU Aqua fremover har en central rolle i det, men det vil være sundt og godt for opgaveløsningen, at DTU Aqua ikke fornemmer, at alle pengene er deres – uanset hvad. Men – det har en værdi, at de stadig er med, fordi de har en masse viden på området.
Fisk & Fri har i snart en del år skrevet om samt anskueliggjort det uhensigftsmæssige i den nuværende konstruktion, hvor DTU Aqua har monopol på faglig rådgivning, økonomistyring og projekter under de Fiskeplejen, der er betalt af de fisketegnspenge, som alle danskere betaler til. Nu er diskussionen om et paradigmeskift i det gamle system endelig kommet op på højeste niveau, hvor både DSF og DL nu taler for markante ændringer af, hvordan §7-udvalget arbejder – samt hvordan pengene skal bruges. Her Jens Bursell fra Fisk & Fri med en fin torsk fra Øresund.
Bedre transparens og økonomisk afrapportering af aktiviteter
– Et andet emne, jeg berørte til temadagen, var ønsket om en bedre transparens og økonomisk afrapportering af alle aktiviteter i regi af Fiskeplejen, fortsætter Torben. – Det skal være synligt for enhver, der interesserer sig for det, hvordan økonomien hænger sammen i de enkelte projekter. En anden ting jeg var inde på, var behovet for at kommunikere aktiviteter og forskningsresultater i fiskeplejen bedre. Ikke kun via fiskepleje.dk, men også bredt ud til de danske lystfiskere via andre kanaler, så de ved, at de får noget for deres fisketegnsmidler. Og det leder videre til markedsføring af Fisketegnet, for hvis det bliver synligt, hvad pengene bliver brugt til, så vil det automatisk hjælpe til at markedsføre Fisketegnet. Og jo flere der køber fisketegn, desto flere penge er der at gøre godt med for de danske fiskebestande og dermed dansk lystfiskeri.
DTU Aqua har i mange år modtaget flere hundrede tusinde kroner for formidling af forskning, selvom de allerede via Universitetsloven er forpligtiget til at gøre dette for de penge de allerede har modtaget, hvormed de i praksis har fået dobbelt betaling for dette. Blev det bragt på banen? – Nej – det bragte vi ikke op her, fordi så ville vi komme en tand for langt ned i detaljeniveauet, fortsætter Torben. – Men – det er ikke det samme som, at det ikke er noget, der skal følges helt og ordentligt til dørs. Det kommer vi videre med, når vi i fremtiden forhåbentlig får nogle mere transparente regnskaber. Så vil vi går nærmere i detaljer med ting som dette.
Nye toner i paragraf 7 udvalget
Man kunne næste forvente, at dit oplæg skabte en del debat? – Nej det gjorde det egentlig ikke, svarer Torben. – De andre, som sagde noget, var langt hen ad vejen enige med os – eksempelvis med at prioritere bredden i fiskeriet. Men de øvrige oplæg havde mest at gøre med konkret indhold til projekter – og ikke så meget om den overordnede brug om midlerne samt konstruktion af udvalget.
– Det der med rammerne for ordningen – transparens, set-up, kommunikation, økonomi osv – det havde de andre ikke ret mange nye inputs til. Men – der var heller ikke nogle, der var uenige – eller gjorde modstand mod DSFs oplæg. Jeg opfattede det derfor som om, at der var nogenlunde opbakning, til det jeg sagde. Uanset hvad, så kommer vi til at følge det til dørs. Vi kommer til at blive ved med at stille de spørgsmål her, indtil der sker væsentlige ændringer i den retning, som vi ønsker.
Fisketegnsmidlerne – hvad sker der så nu?
– Nu har vi kommet med alle de her udsagn, synspunkter, ønsker og holdninger, men hvad så nu? Hvordan kommer vi derfra og så til, at der rent faktisk sker noget som helst? Jeg forestiller mig at DSF kommer til at have en ret tæt dialog med ministeriet her efterfølgende, om hvordan der bliver skrevet sammen på resultaterne fra temadagen, uddyber han. – Jeg har allerede forslået, at det vil være naturligt, at vi tager et §7-udvalgsmøde ret hurtigt, for at se hvor meget vi kan nå at implementere allerede her i 2024.
– Vi er allerede et år inde i en treårig handlingsplan, hvor alting i princippet er vedtaget. Men hvis der er så massive ønsker om at prioritere bestemte områder – så må vi i praksis gå ind og se på, om ikke vi allerede nu kan starte på at bevæge os i den retning. Vi håber derfor på, at der kommer et nyt §7-udvalgsmøde engang i løbet af december. Der må nødvendigvis ske noget andet end den handlingsplan, der pt er lagt op til, for ellers er der en for stor risiko for, at processen kommer til at sande til og blot ende med det, der oprindeligt var planen. Der er behov for hele tiden at holde øje med, hvad der sker, og sørge for, at der er noget forandring i spil. Det er os, der skal gøre det – og det vil vi også gøre, slutter Torben.
Peter Lyngby – formand for Dansk Lystfiskeri, med en flot norsk laks. DL bakker om om DSF´s forslag til ændringer i §7-udvalget.
DSF bakkes op af brancheforeningen Dansk Lystfiskeri
– Vi bakker op om Danmarks Sportsfiskerforbunds oplæg til fremtidige ændringer omkring forvaltningen af Fisketegnsmidlerne mv, lyder det fra Peter Lyngby, der er formand for brancheforeningen Dansk Lystfiskeri, som repræsenterer alle professionelle aktører i den danske lystfiskerbranche. – Overordnet mener DL, at Fisketegnet og Fiskeplejen er en god og unik ordning, som vi skal være stolte af i Danmark – og vi påskønner initiativet fra FVM/DSF’s side til konferencen. Vi mener det er vigtigt at øge formidlingen omkring de mange projekter og resultater i Fiskeplejen, så lystfiskere i højere grad oplyses og får følelsen af at ”få noget for pengene”. I forlængelse af dette mener vi også, at selve Fisketegnet savner formidling og markedsføring. Der er nemlig for mange, især turister, som ikke kender til eksistensen af det, og undersøgelser tyder på store mørketal. DL har således medlemmer, som dagligt møder lystfiskere uden Fisketegn. Der burde helt enkelt være flere midler, og DL mener, at det er vigtigt, at alle voksne lystfiskere (inkl. pensionister og lystfiskere i ørredsøer) indløser Fisketegn for at vise ansvar og legitimere, at de anerkender mindstemål, fredningstider osv. Derfor ønsker vi også elementer af læring koblet på indløsning af Fisketegnet. Vi har anbefalet, at opgaven forankres under Lystfisker Danmark, og at der nedsættes en lille hurtigtarbejdende gruppe. Fisketegnet er noget, man som lystfisker burde være stolt af at indløse.
– Endvidere har vi foreslået, at man genoptager Krone-for-krone princippet, som blev anvendt i halvfemserne. Idéen er, at alle relevante aktører, klubber og interessenter kan søge projektpenge til fx udsætninger – og for hver krone de lægger, giver Fiskeplejen det samme beløb. Det er en god måde at inspirere samt motivere til flere lokale initiativer, som gavner dansk lystfiskeri. Ministerierne bør endvidere tale sammen om udfordringerne med prædation fra især skarv og sæl. Det kan ikke nytte noget, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sparker den over til Miljøministeriet. Der bør desuden laves indkøbsregler eller udbud om indkøb og opdræt af fisk til udsætning under Fiskeplejen. Det holder ikke som det er foregået i 2023, hvis Fiskeplejen kun har prisen som parameter. DL foreslog afslutningsvis, at FVM-ministeren mødtes med §7 én gang årligt til dialog og opdatering omkring Fiskeplejen og arbejdet under §7, slutter Peter.
Læs denne artikel på fiskogfri.dk, hvor Fisk & Fri allerede i 2020 foreslog en konference som den netop afholdte – samt opsummerede, hvorfor det er vigtigt for dansk lystfiskeri at få reformeret §7-udvalgets arbejde samt brugen af Fisketegnsmidlerne, så vi får mest muligt fisk og natur for pengene.
Læs også denne artikel om slagsiden ved det monopol DTU Aqua har haft i årtier – her.
