Sommerstrategi på kysten

Sommerørreden er en pragtfuld skabning. Den brede, næsten sorte ryg, går over i en skinnende blank side med løse skæl ned til en kridhvid bug, som afslutter en perfekt ørredform, der er enhver lystfiskers drøm. Og netop nu indtager den med al sin pragt kyststrækningerne over alt i landet. Her får du nogle tips og råd til, hvordan du skal gribe dit havørredfiskeri an lige nu

Af Simon Gad

 

 

DET ER MED RYGSÆKKENE fyldt af optimisme og entusiasme, at min fiskekammerat og jeg en aften drager af sted mod kysten for at natfiske efter havørreder. Vi kender begge to kysten rigtig godt, men det er for mit vedkommende første gang, jeg skal prøve kræfter med natfiskeriet på denne plads. Kysten vi fisker på er fyldt med store sten, masser af blæretang, dybt vand tæt under land og som regel god strøm, så forholdende er således ideelle til natfiskeri

Vi ankommer til et næsten blankt hav, som spejler skyformationerne på overfladen, og det er kun ud for pynten til venstre for os, at strømmen danner hvirvler på overfladen. Vi finder en base tæt på det store rev ud for pynten, som vi begge to ved, der bliver kamp om senere på aftenen. Vi indsnuser luften, som er tyk af dufte fra hyben og nyhøstet korn. Ellers er der helt stille. Det føles som om naturen holder vejret i uforløst spænding, og vi sidder begge to spændte på nattens begivenheder.

Da det skumrer til, står vi begge plantet i havstokken og fisker aktivt kyststrækningen igennem med fluestang og bombardagrej. Fluerne er klassiske sorte natfluer, som Cigaren, Skumfluen, Night Skater og Night Tobis. Kendetegnet for dem alle er deres høje gang i vandet og deres evne til at danne kølvandsstriber i overfladen. Det er det rette guf for en sprudlende sommertrind havørred. Ja tankerne ledes hen på hvidhajens jagtteknikker efter søløver og sæler, når en havørred angriber fluen nedefra i en eksplosion af vand. Vi har ikke mærket nogen fisk, men er stadig fulde af optimisme, da kaffetrangen, som det tiltagende mørke, kryber ind over os. Vi giver glædeligt efter for lasten, men da vi har siddet og funderet over tilværelsens små skævheder og er godt i gang med den anden kop kaffe, bliver vi brat revet ud af snakken, da en fisk afslører sin tilstedeværelse med et ordentligt plask lige til venstre for os. Vi skynder os ud i havstokken igen, og jeg skifter til en stor tobiswobler, kaster den ud og tager et par meter line ind, da smældet i stangen forplanter sig ned i mine hænder, rent instinktivt løfter jeg klingen til modhug, og der er fast fisk. En herlig fight tager sin begyndelse og små 10 minutter senere ligger en smuk fire punds skønhed i tangen foran mig.

PÅ DEN ÅBNE KYST skal energien primært koncentreres omkring rev, odder og dybe partier på kysten. Sommerørreden kan lide strømmen i vandet, som kan føre lidt køligere iltet vand med sig. Det betyder, at når jeg skal udse mig en plads til sommerfiskeri, har jeg to kriterier, der skal være opfyldt. For det første skal der være dybt vand inde under land, og for det andet skal der gerne være strøm. Når de kriterier er opfyldt får jeg som regel en sommernat med springende ørreder og brusende strøm mellem benene, der giver boblende fiskefeber for alle pengene.

Jeg dyrker gerne aftensfiskeriet på kyststrækninger, som jeg typisk har god erfaring med i foråret og efteråret. Her går jeg gerne efter pladser med sandrevler, der går på langs af kysten. Fordi man kender pladserne fra tidligere besøg, kan man med fordel, stille og roligt affiske store områder uden fare for at snuble over store sten og tangplanter. Til bombardafiskeri bruger jeg gerne store rejefluer, som er synlige i vandet. Det er min erfaring, at der hvor tangbælterne skærer ind på sandbunden og danner forme som trakter, er steder hvor byttedyrene føres ind over sandet. Præcis her kan man opleve et forrygende fiskeri, idet havørreden gerne samler sig her i nærheden.

Når det kommer til selve natfiskeriet i den lyse sommernat, går jeg gerne efter pladser, som er domineret af rev. Rev er som regel lig med god strøm i vandet. Til mit bombardafiskeri bruger jeg gerne store fluer, der streamer, og som går i overfladen. Jeg vil som udgangspunkt helst have at vandet er roligt og fladt, hvorved fluen præsenteres bedst og fisker mest effektivt. Indspinningsmetoden er som i fiskefilmen, Havørredens Hemmelighed 1. Her ser du hvordan Thomas Hansen fisker i en tidevandsrende med stærk strøm. Han fisker sin bombarda ved blot at kaste ud og lade linen køre rundt i strømmen og tager kun line på hjulet for at holde kontakt til fluen. Det er en fiskemetode, der på rev, hvor strømmen er stærk, kan være særdeles brugbar og meget effektiv. Men det er også en adrenalinpumpende metode, hvor nerverne koger op, når linen pludselig strammes, og havets overflade eksploderer i det pureste sølv. Dét er fedt

Sker der ikke noget under bombardafiskeriet, skifter jeg til store mørke tobiswoblere, som jeg fisker meget hurtigt tæt under overfladen.

FJORDFISKERIET om sommeren kan til tider være meget sløvt. Det skyldes, at der mange steder i vores fjordområder bliver meget iltfattigt bl.a. pga. algeomblomstringer, som sker i takt med de mange solskinstimer. Det betyder, at havørreden søger ud på dybere og mere friskt vand og kun sporadisk kommer på besøg i det nære kystvand. Der hvor man i fjordene skal lægge sin energi er i nærheden af rev og i overgangene fra lavt til dybt vand. På revet står tangskove og svajer for strømmen, der fører iltrigt og friskt vand med sig, og præcis her samles byttedyrene – og selvfølgelig også havørreden.

På et klassisk fjordrev der skærer sig ud fra kystlinien, kan man sagtens placere sig midt på revet og kaste i vifteform, hvormed man dækker et stort område. Der er dog en fidus i at blive på land i første omgang og ligge kast ud på henholdsvis højre og venstre side af revet. Den til tider stærke strøm på et rev betyder, at der som regel er dybe huller langs siderne af revet, og her kan havørreden både stå i læ af strømmen og vente på, at byttedyrene kommer forbi.

Mit fiskeri på disse rev om sommeren er delt op i to – henholdsvis når det er lyst, og når det er mørkt. Jeg starter, mens det er lyst med at affiske siderne af et rev med små lette og livlige blink, som stripper eller boss på syv-ti gram, gerne i naturtro farver som brun og grøn, og hvis det ikke giver noget, skrifter jeg gerne til bombarda med små meget naturtro fluer. Herefter bevæger jeg mig stille og roligt ud på revet. Når jeg er kommet tre-fire-fem meter fremad stopper jeg op og kaster en seks-otte kast i vifteform, og herefter bevæger jeg mig igen fremad og gentager den samme procedure igen. Som mørket sænker sig, skifter jeg som regel over til store fluer der streamer og laver en masse ravage i vandet.

Et godt tip er at koncentrere fiskeriet langs siderne af revet, da min erfaring er, at havørreden kommer ind langs siderne i takt med mørkets frembrud.

Når overskuddet, og tiden er til det, kan man vælge at fiske hele natten i gennem og fiske i de første lyse morgentimer. Her er min erfaring, at fiskene er aktive i timen efter solopgang og 1-2 timer frem. En tobisimitation fisket hen over et rev i dagens første lys, er den rette medicin til morgenjægeren. Jeg tænker det kan have noget at gøre med, at havørreden ved, at småfiskene, som eksempelvis tobisen, bliver mere og mere aktive i takt med, at lyset bryder frem.

I fjorden har jeg ikke på samme måde, som på den åbne kyst, gode erfaringer med at fiske i vandskiftene. Tværtimod virker det som om, at fiskene i fjordene er mest aktive i det faldende eller det stigende vand. Sammenfattende for fjordfiskeriet er, at jeg vælger aften, nat og morgenfiskeriet, hvor jeg udser mig kyststrækninger med rev eller partier med markante overgange mellem dybt og lavt vand. Det kan fx være sejlrender, og hvor jeg fisker på både faldende og stigende vand med god succes.

SOMMERFLUEFISKERIET er lidt en anden snak. Jeg har endnu engang taget en snak med Havørred Fyn guide, Rene Gerken, om hans erfaringer med sommerens fluefiskeri. – Når jeg fisker om sommeren, tilrettelægger jeg næsten altid mit fiskeri sådan, at jeg udser mig en plads med en god dybde inde under land, men ikke nødvendigvis med nogen egentlige rev, forklarer Rene. – Her har jeg nogle timers godt aftenfiskeri inden mørket falder på. I sommernatten fisker jeg ikke så aktivt. Jeg starter igen ved 03.00-03.30 tiden, når horisonten lysner, koncentrerer mig om mit fiskeri i tre-fire timer frem. Det er helt klart min erfaring, at aften og morgenfiskeriet er allerbedst her om sommeren. Skal der ske noget i sommernatten, skal der være strøm i vandet. Oplagte pladser er derfor deciderede strømrev, hvor jeg monterer streamende skum- eller muddlerfluer. Det virker godt. Men generelt vil jeg helst fiske på fladt og stille vand, uanset om der er tale om en strøm eller almindelig kystplads. Og kan jeg være heldig at finde en plads, hvor der er helt stille om natten, og det blæser lidt op i morgengryet, så tror jeg for alvor på det, forklarer Rene og fortsætter

– De pladser hvor der er dybt vand, vælger jeg gerne små rejefluer til aften og morgenfiskeriet, som jeg fisker i små ryk gennem vandet. Indimellem fisker jeg også med tobisimitationer, som til gengæld skal tages hurtigt hjem for at fiske mest effektivt. Når mørket sænker sig skifter jeg undertiden til et tykkere nylon forfang, 0,33 eller deromkring, dels fordi mine fluer om natten er større og derfor har brug for en kraftigere line for at blive lagt ordentligt ud, og dels fordi nylon ikke synker så meget som polyforfang. Det hjælper med til, at få til fluen til at fiske så tæt under overfladen som muligt. Jeg fisker ikke så meget med streamende fluer, men vælger hellere fluer, som går lige under overfladen, der er store, og som flytter en masse vand. Det kan fx være Night Tobis eller store sorte rejefluer, fx en sort udgave af Magnus, slutter Rene.

Uanset om man er til spin eller fluefiskeri, så indbyder sommerens lyse nætter til spændende

hav­ørredsats, hvor man med fordel kan tage aften og morgenfiskeriet med – god tur derude.