– Jeg skyndte mig hjem fra job, fortæller Line Feddersen Jensen. – Manden havde allerede fyldt bilen med alt fra stænger til grej, måtte og vejeslynge. Jeg tænkte han var lidt optimistisk, da vi ikke havde fanget noget større, der ligefrem krævede landingsmåtte i laaaang tid, men skidt med det – nu var det jo pakket. Vi susede afsted til spottet og fik sat majs på krogen, da der lige skulle fanges agnfisk først.
– Planen var nemlig at smide død agn på en krog en halv til en meter over bunden og så vente. Skallerne bed hurtigt, så de blev dræbt, rigget og kastet ud. Bidmelderne var sat på tre skaller, og så var det bare at vente.
– Da det var ved at være aften cirka 30 minutter efter skallerne blev rigget, begyndte fiskene at hoppe i overfladen. Små splask, store splask. Vi når lige at sige “hold da op, der er gang i den” før vi hører verdens bedste lyd. Bip.. bip-bip.. biip-biip-biiiiiip. Vi kiggede på hinanden, og det var min stang. Jeg væltede næsten i mine gummistøvler i vandkanten på vej hen til stangen. Spændt og lidt nervøs greb jeg stangen, spandt lidt ind og slog baitrunner-mode fra. Jeg spandt lidt mere og så satte jeg modhugget. Jeg var lidt i tvivl, om der var noget til at starte med, indtil jeg mærkede et ordentligt ryk!
– Den fightede, tog line og hoppede endda op over vandet! Efter nogle minutters kamp om at holde den ude af sivene, fik vi endelig landet den! Vi målte og vejede den til 88 cm og 4,93 kg. Jeg tog nogle billeder og fik den skånsomt sat ud igen. Heldigvis var den hurtigt klar, selv efter en fantastisk fight. Det var en rigtig skøn måde at bruge en efterårs aften på.
