Bestanden af sandart i landets største sø, Arresø, er i stor fare for at blive fisket ned – til stor skade for både bestanden og miljøet. Illustration: Jesper Fohrmann.
Meget tyder på, at der kan være nogle gode sandartårgange på vej på Arresø. Desværre har Naturstyrelsen forlænget erhvervsfiskernes aftale til udgangen af 2021, hvilket giver dem mulighed for at fiske bestanden helt i bund – præcis som de gjorde det i starten af 00´erne. Dengang resulterede overfiskeriet ikke blot i en markant nedgang i sandartbestanden, men også et solidt dyk i vandets klarhed på landets største sø, der er udpeget til Natura 2000 område. Det er tid til at gøre noget lige nu, hvis vi skal undgå, at historien gentager sig.
AF JENS BURSELL
ARRESØ – LANDETS STØRSTE SØ er i en yderst ringe forfatning. Ifølge EU’s Vandrammedirektiver er Danmark forpligtiget til inden 2027 at sikre god økologisk tilstand i søen, men lige nu er man meget, meget langt fra målet, idet søen befinder sig helt nede i kategorien ”dårlig økologisk tilstand”. Men kan derfor undre sig meget over, at Skovrider Jens Bjerregaard fra Naturstyrelsen tilsyneladende ser stort på Danmarks forpligtelser over for EU og vandmiljøet ved at forlænge erhvervsfiskerens tilladelse til udgangen af 2021. Et markant indhug i rovfiskebestanden vil nemlig kunne give mere uklart vand – og dermed gøre det sværere at opnå miljømålene.
DTU Aqua rådgiver til hård befiskning af gode sandartårgange, hvilket på både Arresø og Tissø har vist sig at have en negativ effekt på vandets klarhed.
Fisk & Fri har påtalt dette over for Skovrider Jens Bjerregaard, inden han underskrev kontrakten med erhvervsfiskerne, men desværre vægtede han snævre kulturhistoriske interesser højre end fiskebestande og vandmiljø i et Natura 2000 område. Og – så hjalp det måske også på hans beslutning, at jo mere sandartbestanden bliver fisket ned, mens erhvervsfiskerne stadig er der – desto mere tjener Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen tjener stort på at lade erhvervsfiskeriet i Arresø fortsætte
I §4 i kontrakten med erhvervsfiskerne, som Fisk & Fri har fået tilsendt, står der følgende: ”Naturstyrelsen tjener 10 % af de første 800.000 kroner, 20 % af de næste 200.000 kroner og 30 % af de næste 500.000 korner. NST for halvdelen af al omsætning over 1.500.000 kroner.”
Sidste gang, hvor erhvervsfiskerne på Arresø drev en ekstremt hård befiskning af bestanden var på de store årgange i starten af 00´erne, hvor man alene i 2003 landede 91,6 tons sandart – og cirka 200 tons på et par år. Hvis vi antager, at katastrofen gentager sig, og der landes fx 90 tons i 2021 vil det give et klækkeligt provenu til Naturstyrelsen. Erhvervsfiskeren sælger sine sandart på Fisketorvet for i gennemsnit cirka 100 kroner kiloet, hvilket repræsenterer en salgsværdi på 9 millioner kroner. Baseret på ovenstående procentsatser vil en sådan fangst i 2021 give Naturstyrelsen 4.020.000 kroner. Det forekommer derfor besynderligt, når skovrider Jens Bjerregaard blot nævner de kulturhistoriske interesser som årsag til at lade erhvervsfiskeriet fortsætte i 2021, når fakta er at Naturstyrelsen selv tjener godt på at tilsidesætte målsætningerne i EU´s Vandrammedirektiver.
Som det ser ud lige nu, er sandartbestanden på Arresø i stor fare for at blive nedfisket igen – inden erhvervsfiskerkoncessionen udløber ved udgangen af 2021.
Hård befiskning gør intet godt for fiskebestandene
DTU Aqua rådgiver som sagt om hård befiskning af gode sandartårgange, ud fra blandt andet den udokumenterede påstand, at sandart kan gøre skade på søens økologiske balance ved at konkurrere med fx aborrer, som i DTU Aquas øjne har en højre status end sandarten, som de fejlagtigt påstår er ”ikke hjemmehørende”. En vis konkurrence med de øvrige rovfisk er jo blot en helt naturlig dynamik. Vi har i artiklen ”Red sandarten – og få mere klart vand” talt med en af landets førende eksperter på fisk og stofkredsløb – Associate professor Theis Kragh fra Syddansk Universitet, som siger:
– Hvis man nedfisker gode årgange af sandart, vil det være med til at øge den samlede tidlige dødelighed på populationen. Dette vil potentielt medføre større udsving i bestanden, da fisk der potentielt kan blive meget gamle også opfiskes. Store fisk har gode gener, som er tilpasset miljøet, og de er derfor meget vigtige, hvis man vil sikre et økosystem, der er domineret af en sund bestand af rovfisk. Ved opfiskning af en stor del af sandartbestanden risikerer man også at foretage en ”omvendt biomanipulation”, hvor man øger bestandene af karpefisk, så søens økologiske tilstand forværres, slutter Theis.
Alt tyder altså på, at store årgange af sandart blot medvirker til en højere klarhed i vandet, en mindre svingende bestand og et gennemsnitligt højere niveau for bestandens størrelse og vandets klarhed. Eller sagt på en anden måde – man vinder ikke noget ved en hård befiskning af store årgange – tværtimod. Man kan derfor undre sig over, at DTU rådgiver til en hård befiskning af de store årgange – på trods af at alt taler for, at det har en negativ effekt for både sandarterne og vandmiljøet. Som du vil se i samme artikel, er DTU Aqua – som skovrider Jens Bjerregaard anvender til rådgivning om søen – tilsyneladende heller ikke selv i stand til at argumentere for de faglige argumenter, der ligger til grund for deres rådgivning i denne sammenhæng.
Hvad siger Jens Bjerregaard fra Naturstyrelsen?
Vi har fået en snak med Skovrider Jens Bjerregaard og stillet ham nogle spørgsmål, for at få mere at vide om de tanker han har gjort sig, da tilladelsen til erhvervsfiskeri på Arresø blev forlænget i september 2020:
Fisk & Fri: 1 – Er det korrekt forstået, at der ikke er nogen begrænsning på, hvor mange rovfisk erhvervsfiskeren i Arresø må opfiske, inden koncessionen ophører ved udgangen af 2021?
Jens Bjerregaard, NST: Ja det er korrekt, – forlængelsen er som sagt givet for at få en endelig afklaring omkring bygningerne med mere, som fiskeriforpagteren har en forpligtigelse til at rive ned ifbm kontraktens ophør. Du skal være opmærksom på, at det ifbm at vi offentliggjorde, at vi ville udfase erhvervsfiskeriet gav en heftig debat både i medierne, det grønne dialogforum og i nationalparkens bestyrelse, – hvor der blev lagt store vægt på det kulturhistoriske element af fiskeriet på søen.
Fisk & Fri: 2- Er du enig i, at der er solid dokumentation for, at mange rovfisk ofte betyder klarere vand på grund and kaskade-effekter, hvor et højere prædationstryk fra fx sandart giver færre fredfisk, som betyder mere zooplankton, færre alger og dermed klarere vand? Se fx litteratur liste her: https://fiskogfri.dk/red-sandarten-og-faa-mere-klart-vand/
Jens Bjerregaard, NST: Ja, det er vi enige i. Men det betyder jo ikke, at sandarten er den eneste betydende rovfisk i søen. Gedder og især aborrer spiller en stor (og ikke mindst stabil) rolle her.
Her kan du se resultaterne af de officielle fiskeriundersøgelser fra 2014 og 2018. Her kan du se, hvor stor en andel de forskellige fiskearter udgør af bestanden. Som det ses udgør sandarten en meget stor del af rovfiskebestanden over 10 cm. En massiv borfiskning af disse kan derfor ikke blot få alvorlige konsekvenser for bestanden af sandart, men også for søens miljøtilstand, fordi det sandsynligvis vil resultere i mere uklart vand.
NST´s forlængelse gør det svære at opnå ”god økologisk tilstand” i Arresø
Fisk & Fri: 3 – Arresø er langt fra at opnå miljømålene jfr Danmarks forpligtelser i forbindelse med EU´s Vandrammedirektiver. Anderkender du jfr pkt 2, at fjernelse af store mængder rovfisk sandsynligvis vil gøre det sværere at opnå de miljømål for Arresø, som Danmark er forpligtet til at opnå inden 2027. Hvis ikke – begrund venligst hvorfor?
Jens Bjerregaard, NST: Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt vi anerkender forholdet. Det er fakta, at rovfisk spiller en positiv rolle i søens balance. Men jf. punkt 2, er sandarten ikke den eneste rovfisk i søen. Herudover spiller andre væsentlige faktorer som f.eks. fortsat udledning af spildevand til søen, en betydende rolle som rovfiskebestanden i sig selv ikke kan hamle op med.
Fisk & Fri: Jo tak, sandarten er ikke den eneste rovfisk, det er rigtigt, men den udgør en meget stor del af den samlede rovfiskebiomasse – og eftersom der jfr. de sidste fiskeundersøgelser stort set ikke er nogen gedder i søen, er sandarten den eneste rovfisk, der gør et effektivt indhug i fredfisk over 15-20 centimeters længde. I 2014 udgjorde sandarterne cirka 60 % af rovfiskebiomassen og i 2018 cirka 50 %. I disse år blev der ikke fanget en eneste gedde i fiskeundersøgelserne! På de gode sandartår vil sandarterne sandsynligvis udgøre helt op mod 70-80 % af den samlede rovfiskebestand. Der er selvfølgelig gedder i Arresø – men de er indlysende nok uden større betydning set i relation til at regulere fredfiskebestanden og dermed søens klarhed. At bruge det, ”at der også er andre rovfisk i søen” som undskyldning for at tillade en nedfiskning af sandartbestanden, er derfor helt uholdbart, når sandartbestanden udgør så høj en procentdel af rovfiskebestanden. Og – endnu mere uholdbart forekommer det, når Jens Bjerregaard argumenterer for, at man bare kan fiske søen ud af balance, fordi der alligevel udledes så meget spildevand til søen – det er ikke blot uholdbart, men også uacceptabelt.
Fisk & Fri: 4 – Har du haft pkt 2-3 med i dine overvejelser, da de forlængede erhvervsfiskerens koncession på Arresø?
Jens Bjerregaard, NST: Der indgik flere elementer ifbm forlængelsen, dels at vi lagde meget vægt på, at få afklaret mulighederne for en videreførsel af anlægget ved Ågabet, men også at det væsentligste for os var at nu blev det eksisterende erhvervsfiskeri afviklet irt ålen mm, og i stedet med flere muligheder for lystfiskeriet. Om dette ophør af et fuldt lovligt fiskeri lige blev i 2020 eller 2021 efter at have eksisteret i mere end 50 år vægtede vi mindre end at sikre en afklaring omkring mulighederne ved Ågabet.
DTU Aqua rådgiver til hård befiskning af sandart
Fisk & Fri: 5 – Har du taget en snak med en biolog om de mulige konsekvenser, inden du underskrev en forlængede erhvervsfisker koncessionen på Arresø? Hvis ja – hvilke og hvad var deres argumentation for, at det var en god beslutning?
Jens Bjerregaard, NST: DTU Aqua har rådgivet Naturstyrelsen i mange år i forhold til fiskeri i styrelsens søer. Sandartbestanden er som du selv skriver, svingende i bestandsstørrelsen over år. Til gengæld er aborre-bestanden forholdsvis stabil. Sandartens bestands-peak giver sig ganske rigtigt til kende i form af klarere vand, men kun i det år hvor bestanden er på sit højeste og til dels året efter. Herefter er det et ligeså kendt forhold, at bestanden har tendens til at kollapse pga fødemangel og kannabilisme. Endda med negative konsekvenser for de øvrige rovfisks afkom, som også bliver spist af sandarten. Denne konsekvens kan medvirke til langsigtede problemer, hvorfor DTU Aqua (og som du selv referer til i punkt 6) ad 1)) rådgiver om en hård befiskning af bestanden ved store årgange.
FISK & FRI: Jens Bjerregaard beskriver det som et faktum, at sandartbestandene har en tendens til at kollapse på grund af fødemangel og kannibalisme. Og at ”Denne konsekvens kan medvirke til langsigtede problemer”. Som du kan se i artiklen ”Red sandarten – og få mere klart vand”, så har DTU Aqua – som Jens Bjerregaard rådfører sig med – ikke tidligere har været i stand til hverken at sandsynliggøre eller dokumentere denne påstand over for Fisk & Fri. Tværtimod giver en nedfiskning af bestanden blot større fluktuationer, en lavere baseline for sandartbestanden – samt mere uklart vand. Læs mere om dette ovenfor samt her.
Fisk & Fri: 6 – Det ser ud til, at der er en god sandart årgang på vej i Arresø: Bekymrer det dig ikke, at erhvervsfiskeren måske vil gå ud og fange så mange rovfisk, at det kan påvirke den økologiske balance i Arresø? Især når du ved at 1) DTU Aqua rådgiver til hård befiskning af store årgange, 2) Den selvsamme erhvervsfisker har tidligere fanget op til over 91 tons på et år og 3) Erhvervsfiskeren får næppe forlænget koncessionen efter udgangen af 2021, hvormed han ingen økonomiske interesser har i at søge at bevare bestanden så intakt som muligt.
Jens Bjerregaard, NST: Vi vil uden at forholde os til dine antagelser henvise til svaret ovenfor i punkt 5), med den tilføjelse, at det er værd at nævne, at sandarten jo er omfattet af mindstemål og af krav til fiskemetoder, som sikrer, at fisk under mindstemålet ikke fanges. Det betyder netop, at en stor årgang fortsat vil sætte sit aftryk i søen, og at bestanden af sandart – i det mindste under mindstemålet – fortsat forventes at være robust.
Fisk & Fri: I kontrakten med erhvervsfiskerne står der bl.a. følgende: ”§6: Fiskeriet skal foregå på en sådan måde, at bevoksningen ved søens bredder ikke beskadiges, og således, at søens fiskeyngel, fauna og flora ikke unødigt skades eller ødelægges. Søen og dens omgivelser er udpeget som Natura 2000 område. Fiskeriet skal drives på en sådan måde, at det ikke har negativ indvirkning på de udpegede arter og naturtyper, og forpagterne skal tåle de eventuelle indskrænkninger, der eventuelt måtte fremkomme gennem Natura 2000 planerne.Skov- og Naturstyrelsen kan til enhver tid efter fiskeribiologernes anbefalinger kræve fiskeriet ændret, begrænset eller fuldstændig standset, hvis det vurderes, at fiskeriet drives uhensigtsmæssigt.”
Vi ved at samme erhvervsfiskere tidligere har fanget så mange sandart, at de har influeret negativt på vandets klarhed, hvilket vel må defineres som en ”negativ påvirkning”. Man kan undre sig over at Naturstyrelsen tilsyneladende ikke føler det store ansvar overfor at forebygge en ”negativ påvirkning” af et Natura 2000 område. Hvert eneste år tæller jo, når ”god økologisk tilstand” skal opnås inden 2027.
Fisk & Fri: 7 – Anderkender du, at sidste gang de selv samme erhvervsfiskere fiskede hårdt på en stor årgang i starten af 00´erne, så faldt klarheden i vandet efterfølgende markant – og at der er parallelle eksempler på samme effekt fra hårdt erhvervsfiskeri efter sandart på andre søer fx Tissø 2015-16? https://fiskogfri.dk/red-sandarten-og-faa-mere-klart-vand/
Jens Bjerregaard, NST: Se svaret i punkt 5).
Kulturhistorie og penge vejer højere end natur & miljømålsætninger
Fisk & Fri: Mener du, at en lokal kulturhistorisk interesse for at bibeholde Ågabet og værdien af én enkelt erhvervsfiskers levebrød, skal vægtes højere end Danmarks Miljøforpligtelser overfor EU samt samfundets rekreative og økonomiske interesser i et godt lystfiskeri på landets største sø – Arresø?
Jens Bjerregaard, NST: – Som nævnt i punkt 4) har der været flere hensyn at tage stilling til i forbindelse med forlængelsen af erhvervsfiskernes kontrakt, hvilket gør, at man ikke kan se isoleret på forholdet mellem erhvervsfiskeri på Arresø og søens miljømålsætning.
Fisk & Fri: Som skitseret ovenfor vil Naturstyrelsen sandsynligvis tjene flere millioner kroner på at lade erhvervsfiskeriet fortsætte i 2021. Det nævner Naturstyrelsen slet ikke dette sine overvejelser.
Fisk & Fri: Nu hvor kontrakten er underskrevet – kunne du se en pointe i, at man lagde et loft på hvor meget erhvervsfiskeren i Arresø må fange i 2020-2021, så man forebygger, at sandartbestanden bliver fisket så meget i bund, at det vil tage lang tid for den at komme op igen?
Jens Bjerregaard, NST: Som nævnt i punkt 6) er det ikke vores opfattelse, at bestanden fiskes i bund, så længe der findes mindstemål for sandarten. Dermed ikke sagt, at det kunne være interessant med undersøgelser der definerer, hvornår en bestand fiskes for hårdt – både i forbindelse med erhvervsfiskeri men også lystfiskeri (hvor man må formode, at der helst fiskes så store fisk som muligt). En sådan undersøgelse ser vi dog ikke som en mulighed at nå at gennemføre med kun et år tilbage af erhvervsfiskeriet i søen. Til gengæld er vi spændte på at følge, hvordan bestandene og sammensætningen af fisk i søen på sigt vil se ud, nu hvor erhvervsfiskeriet ophører, og sportsfiskerne tager over alene (med forholdet nævnt i punkt 5) omkring sandartens indhug i de øvrige arters afkom in mente)?
Fisk & Fri: Kan du garantere, at erhvervsfiskerets koncession for Arresø ikke forlænges ud over 31/12-2021?:
Jens Bjerregaard, NST: Vi stiller ikke garantier, – men det er klart vores hensigt at få en afklaring irt Ågabet inden udgangen af 2021, jf svaret på pkt 4).
Hvad kommer der til at ske med sandarterne på Arresø?
Her på redaktionen følger vi selvfølgelig situationen tæt – og vil forsøge at indvolvere så mange så muligt, for at få lagt begrænsninger på erhvervsfiskernes fangster i 2021. Til orientering fangede erhvervsfiskerne i 2018 0,6 tons – 2019 1,7 tons og i 2020 hele 18,4 tons sandart. Vi må håbe at hældningskoefficienten på denne stejlt stigende kurve bliver bremset hurtigst muligt.
