Når vandet er rigtig koldt, er der ikke meget, som slår en langsomt pulserende flue serveret lige foran snuden på fisken. Og skal det være top effektivt – både hvad angår kastelængede og afsøgningseffektivitet, så er det bare med at finde bombardagrejet frem.

Af Jens Bursell

Jens Bursell med en fin blankfisk, taget helt ude i kastet på en kold decemberdag.

Jens Bursell med en fin blankfisk, taget helt ude i kastet på en kold decemberdag.

BOMBARDAFISKERI er stinkende effektivt, så er det sagt. Der kan selvfølgelige være dage, hvor flue­stangen giver bedre, fordi fiskene er så tæt på eller så sky, at det bliver for upræcist og klodset med bombardagrejet, men i langt de fleste tilfælde, hvor der skal afsøges en masse vand for at finde fiskene, er der bare ikke meget, der slår bombardaen: Her bruges ikke tid på blindkast – og kastene er med det rigtige grej 2-4 gange så lange, hvilket især når fiskene er jævnt fordelt på alle afstande med en del fisk længere ude, betyder at man får præsenteret fluen for mange flere fisk. Og jo flere fisk man får præsenteret fluen for, desto større chance er der for, at nogle af dem hugger

Især når vandet bliver koldt med fx vandtemperaturer under 6 grader, ser man ofte at det er fluefiskerne, der får flest hug, så det er lige nu du skal ud og lufte bombardaflåddet.

GREJET til bombardafiskeri, kan variere en del – og det helt optimale valg af især stangen afhænger lidt af, hvorvidt du primært bruger bombardaen som et supplement til spinnefiskeriet – eller om du satser 100% på bombardafiskeriet på hele turen

Når der fiskes med 3-4 meter lange forfang, kan et teleskopisk net som dette lette landingen en del. Her er det Devilfish Net fra Kinetic, der er coated med gummi. Det teleskopiske håndtag, som kan skydes ud med kun én hånd (+ en fod), er uden tvivl markedets bedste bud på det ultimative net til kystbombarda­fiskeri.

Når der fiskes med 3-4 meter lange forfang, kan et teleskopisk net som dette lette landingen en del. Her er det Devilfish Net fra Kinetic, der er coated med gummi. Det teleskopiske håndtag, som kan skydes ud med kun én hånd (+ en fod), er uden tvivl markedets bedste bud på det ultimative net til kystbombarda­fiskeri.

Der kan være stor forskel på, hvorvidt blink eller flue er mest effektivt på den enkelte dag – og det kan derfor være en stor force at kunne skifte taktik, hvis det viser sig at være nødvendigt for at få havørrederne til at hugge. Uanset om du egentligt har planlagt at fiske med blink, er det derfor en gode idé altid at have et bombarda flåd og takel med i fisketasken, så man kan skifte til en lille flue, hvis det viser sig at være det, fiskene vil have.

Når bombardaen primært er et supplement til blinket, skal stangen altså kunne bruges til både almindeligt spinne- og bombardafiskeri. En stang på ni fod kan til nød bruges, hvis man bruger et rimeligt kort forfang på 2,5-3

meter, men det er helt nemmere at foretaget et hurtigt skift til bombarda, hvis man går med en tifodsstang, for det er helt klart lettere at håndtere det praktiske fiskeri med lange forfang, hvis stangen ikke er alt for kort. Især når fiskene er sky, kan det nemlig ofte være en fordel med forfang på 3,5-4,5 meter og det er meget svært at styre på stænger under 10 fod.

Problemet med korte stænger er ikke nødvendigvis så meget kastet, men snarere at få fisken inden for nettests rækkevidde, når fisken skal landes. En løsning kan selvfølgelig være at kane fisken, men der vil være mange situationer, hvor det heller ikke er optimalt – enten fordi der vades et stykke fra land, eller fordi tang, store sten eller klipper gør det risikabelt eller svært at kane fisken ind. Hvis fisken skal genudsættes er kaning i øvrigt sjældent den bedste løsning, da en fisk, der basker rundt mellem sten og sand let kan få ødelagt slimlaget eller få indre blødninger af slag.

Har du et par vindsler som disse fra Browning, kan du til enhver tid have et par færdige bombardtakler liggende klar i grejæsken. Vindslerne fås også så store, at man kan have både flåd og takel vindslet på.

Har du et par vindsler som disse fra Browning, kan du til enhver tid have et par færdige bombardtakler liggende klar i grejæsken. Vindslerne fås også så store, at man kan have både flåd og takel vindslet på.

BOMBARDASTANGEN, som er optimeret 100% til bombardafiskeri er derfor lidt længere end de normale spinnestænger. Der har været en periode, hvor det var meget populært med 12 fods barbe – eller lette karpestænger med en testkurve på 1,25-1,75 lbs til bombardafiskeri – og den har jeg også selv været på. De kaster fortræffeligt, er gode til at håndtere lange forfang – og der er masser af rygrad til at håndtere selv meget store fisk. Men de har en væsentlig ulempe: De er lige lovlige tunge at gå med – og ofte er de så kraftfulde, at de suger en hver fightfornøjelse ud af mindre og mellemstore fisk, som trods alt er dem vi fanger allerflest af.

Et godt eksempel på at line­tykkelse betyder noget for kastelængde og fangst. To mand kastede til en stime langt ude med hhv 0,12 (+ slagline) og 0,15 hovedline. Kun 0,12 linen nåede ud til stimen og høstede samtlige hug.

Et godt eksempel på at line­tykkelse betyder noget for kastelængde og fangst. To mand kastede til en stime langt ude med hhv 0,12 (+ slagline) og 0,15 hovedline. Kun 0,12 linen nåede ud til stimen og høstede samtlige hug.

Det sidste stykke tid er jeg derfor gået over til at bruge betydeligt lettere stænger, og mange af de stænger, der er lavet til let bombardafiskeri i Put and Take vande, egner sig faktisk rigtig godt til havørredfiskeri på kysten. Med disse stænger er det ikke nær så trættende at fiske med bombarda – og det er langt sjovere, fordi man har bedre føling med fiskeriet samtidig med, at det er meget sjovere at fighte fisk. En af fordelene ved at bruge lidt lettere stænger, at man kan gå lidt ned i linetykkelse uden at risikere linebrud i kastet, og med en jævnt accelererende kasteteknik kan man ofte kaste lige så langt – og i nogle tilfælde længere end dem der står med kraftigere stænger med tilsvarende kraftigere liner. – samtidig med, at man får en lidt bedre præsentation

Til det lette fjordfiskeri har jeg haft mange effektive og underholdende timer med stænger som SPRO’s 11 fods bombardastang Trout Match Fine Master med kastevægt på kun 3-15 gram. Fisker du med jævnt accelererende kast kan du med denne stang og en 0,12 fireline kaste uhyggelig langt med en 20-25 grams bombarda, som jo er en hel del over den anbefalede kastevægt. Så længe du kaster rigtigt og stangen har den rette kvalitet, er der meget spændende grej i P & T afdelingen, der er værd at lade sig inspirere af til sit kystfiskeri

Selvom det tager et par sekunder ekstra at checke fluen efter hvert kast, vil det ofte tjene sig hjem i form af flere hug og færre mistede fisk, fordi der er snask på fluen eller fluen er hægtet op.

Selvom det tager et par sekunder ekstra at checke fluen efter hvert kast, vil det ofte tjene sig hjem i form af flere hug og færre mistede fisk, fordi der er snask på fluen eller fluen er hægtet op.

Til almindeligt allround bombardafiskeri på den åbne kyst bruger jeg også ofte de lette P & T bombardastænger. En virkelige fed stang til dette formål er WFT’s 11 fods Lake’n River Trout med kastevægt 3-18 gram. Denne stang er lige den tak kraftigere end Trout Match, som gør, at den også passer perfekt til større fisk på den åbne kyst – samtidig med, at den kaster eminent med bombardaer op til 20-25 gram. Stangen har en perfekt afbalancering af lethed og styrke, som gør den til en decideret fornøjelse at fiske med. En anden stang med lignende egenskaber er den nye Edge Dynamic Light Spin 5-25 gram fra Kinetic, der i 11 fods versionen er som skabt til all­round kystbombardafiskeri for dem, der bare er trætte af unødigt grove og gumpetunge stænger.

Når der virkelig skal mosles igennem med store bombardaer med kastevægt på 30-40 gram, skal der dog noget kraftigere til. Her er en stang som Savage

Fisker Bombarda Organizer er en fed idé: En skræddersyet bombardabox med plads til det hele fra flåd til svirvler og fluer. De røde toppe har den ulempe, at de øger risikoen for fejlhug på flåddet – og så passer de ikke specielt godt ned i foamhullerne.

Fisker Bombarda Organizer er en fed idé: En skræddersyet bombardabox med plads til det hele fra flåd til svirvler og fluer. De røde toppe har den ulempe, at de øger risikoen for fejlhug på flåddet – og så passer de ikke specielt godt ned i foamhullerne.

Gear’s Parabellum et rigtig godt bud på en stang, der har saft og kraft nok til den vildeste storørred under de vanskeligste forhold. Stangen der er 11,4 fod, kan tåle en masse tæsk og er et godt valg i meget hårdt vejr. Fisker du også gedde på bombarda er denne stang nok et af de bedste bud på markedet.

HJULET kan være et hvilket som helst fastspolehjul, men da stangen ofte er en smule længere og måske lidt tungere end din normale spinnestang, er det en fordel med et relativt let hjul, så det samlede sæt ikke bliver for tungt. For at optimere kastene foretrækker jeg en relativt bred spole, der afgiver linen i lidt større spiraler. Hjul i 3000 størrelsen mener jeg er passende, hvis ikke det skal blive for tungt at fiske med. 4000 hjul er rent fiskemæssigt rigtig gode – men de kan godt gå hen og blive lidt tunge at kaste med en hel dag.

LINEVALGET til bombardafiskeri falder for de flestes vedkommende på fletlinen, da den giver en god hugindikation og prik­ning – samt er meget tyndere end fx nylon og derfor også kaster længere. Bruger du kraftige stænger og plasticflåd samt en aggressiv og hurtigt accelererende kastestil vil det ofte være nødvendigt med 0,15-0,17 line for at undgå utilsigtede linebrud i kastet. Med en jævnt accelererende kastestil går 0,12 dog fint på 3-15 grams stænger og 0,15 er fint til 5-20 grams stænger.

Fin blankfisk, der huggede en Bloody Butcher fisket på det simple og effektive rig – Reloose Taklet (Fisk & Fri 8/2011). Udover en markant højere landingsrate sammenlignet med normale fluer, får du også den fordel, at dit takel ikke nedkortes hver gang, du skifter flue.

Fin blankfisk, der huggede en Bloody Butcher fisket på det simple og effektive rig – Reloose Taklet (Fisk & Fri 8/2011). Udover en markant højere landingsrate sammenlignet med normale fluer, får du også den fordel, at dit takel ikke nedkortes hver gang, du skifter flue.

SLAGLINE er den perfekte løsning, hvis man vil maksimere længden på sine kast. Slaglinen er et lidt kraftigere stykke line, der sidder på de yderste par meter for at tage det værste slid, som ved dette fiskeri især ligger omkring flåddet, samt det sted, hvor fingeren ligger på linen ved kastet. Fordelen ved slaglinen er, at man kan tillade sig at bruge en tyndere hovedline, som giver mindre friktion i hovedparten af kastet – og dermed længere kast. Slaglinen har endvidere den fordel, at man får en ekstra slitagebuffer under fighten – hvis fx flåddet vikler sig op om linen eller fisken går omkring en sten eller lignende. Slaglinen skal være så lang, at der ligger 3-5 omdrejninger på spolen, når du kaster. Jeg bruger normalt 0,18 Sufix 832 i hvid som slagline – kombineret med Fireline Crystal eller især Nanofil hvid i 0,12 som hovedline. Det er en kombination der spiller maksimalt, hvis du går op i maksimal kastelængde. Sammenføjningen mellem slag og hovedline sker med en grinner til grinner knude. For at nedsætte risikoen for, at linen sætter sig fast i øjerne og giver mindst muligt friktion efterlader jeg normalt to 0,5 centimeters linetampe ved knuden.

Blue Fox Patriot er et fantastisk flåd, der kaster eminent. Via propperne kan man justere vandindholdet og dermed masseflyden fra flydende til langsomt synkende – en proces, der er markant lettere at udføre præcist med en sprøjte.

Blue Fox Patriot er et fantastisk flåd, der kaster eminent. Via propperne kan man justere vandindholdet og dermed masseflyden fra flydende til langsomt synkende – en proces, der er markant lettere at udføre præcist med en sprøjte.

BOMBARDAFLÅDDET har en lancetformet aero- og akvadynamisk krop med et gennemgående rør, hvis forlængelse bagtil virker som en styrepind i luften. Normalt monteres flådet glidende frit på hovedlinen. For mit eget vedkommende ser jeg mest den frit glidende montering som en fordel, fordi det er det letteste samt giver mindst risiko for, at fluen hægter op over flåddet under kastet. Enhver sammenføjning over flåddet øger nemlig risikoen for, at fluen lettere får fat og hægter op. Nogle kystfiskere fremhæver den glidende montage som en fordel, fordi de mener, at fisken kan tage fluen lettere uden at mærke modstand. Dette er efter min mening en illusion, fordi når taklet spinnes ind, vil kombinationen af den strakte og uelastiske fletline gøre, at der i praksis ikke er nogen »frigang« i taklet, og i det samme sekund fisken tager fluen, vil den derfor mærke modstand fra stangen og blive »prikket«.

Seneste skud på stammen af bombardaflåd fra Lawson er flåddet Spirolino Jolli, hvor man via udskiftelige rustfri lodder, kan variere synkehastigheden til det niveau, som giver hug på dagen – uden at skulle afmontere taklet. Ulempen er højere synlighed og øget risiko for fejlhug på flåddet.

Seneste skud på stammen af bombardaflåd fra Lawson er flåddet Spirolino Jolli, hvor man via udskiftelige rustfri lodder, kan variere synkehastigheden til det niveau, som giver hug på dagen – uden at skulle afmontere taklet. Ulempen er højere synlighed og øget risiko for fejlhug på flåddet.

Teoretisk er der et rigtig godt argument, for at fisken får lidt slækline, i det samme den tager fluen, for med de fluer, der normalt anvendes i str. 8-4 er det nærmest umuligt at kroge fisken i den hårde del af havørredkæften (Fisk & Fri 7/2011). Kan fisken inhalere fluen ordentligt – og især vende med den, inden linen strammes op – er chancen for en perfekt krogning i fx kæbevinklen bedre. Men – problemet er som antydet, at linen er strakt det meste af tiden. Nogle prøver at opnå en smule slækline, så fisken kan vende, ved at holde linen vinkelret på stangen. Idéen er så, at når man mærker et nap, svinges stangen mod fisken, så der opstår lidt slækline, inden modhugget falder. Idéen er fin, men i praksis er det min erfaring, at man mister næsten lige så mange fisk, for allerede i det splitsekund, man registrerer hugget som et nøk i stangen, vil fisken være »prikket«, hvorved der for det første er mindre chance for at fluen glider ned i kæbevinklen, fordi den allerede har fået overfladisk fat ét sted – og for det andet også er en stor risiko for at fisken når, at spytte fluen. Normalt vil fisken vende i det samme den har taget agnen – og i praksis vil din reaktionstid på at give slækline være betydelig længer end det splitsekund, det tager fisken at vende, og resultatet er at cirka halvdelen af alle kontakter mistes selv af rutinerede fiskere.

En bombastick mellem bombarda og forfang nedsætter risikoen for kludder, men elimenerer den langt fra.

En bombastick mellem bombarda og forfang nedsætter risikoen for kludder, men elimenerer den langt fra.

MONTERING af bombardataklet kan ske på mange måder og er i høj grad et spørgsmål om personlig smag – samt hvordan man normalt fisker. Hvis man primært fisker bombardaen som en joker, der hives frem af æsken, når alt andet glipper, så er der mange, der foretrækker at have at færdigt bombardatakel, der er monteret 100%, så det blot skal bindes for enden af linen i stedet for blinket. Fordelen ved dette er blandt andet, at man ikke med kolde og våde fingre skal til at tråde linen gennem bombarda’en, hvilket kan være lidt af en pestilens, hvis ikke man bruger rette metode eller tools.

En meget normal måde at være klar til hurtige skift fra blink til bombarda er at have bombarda’en trådet på et kraftigt stykke nylon eller fluorocarbon på fx 0,4-0,50 mm med en svirvel i topenden og en blinklås i bunden, hvortil taklet hæftes med en rig-ring eller en anden svirvel. Taklet opbevares fx kvejlet op i en lille snaplockpose, så det er direkte klar til montering. Ulempen er, at jo flere samt større svirvler og øjer der er, desto mere skæmmes præsentationen og desto mere øges risikoen for ophægtninger. Det kan dog gøres rimelig elegant, hvis man i stedet for svirvler bruger 1,5 mm rig-rings –fra fx Kevin Nash, der kan holde til selv den største havørred. Personligt har jeg fået havørred op til 8,1 kilo med rig-rings som denne som bærende sammenføjning til taklet, så der er ingen grund for at være nervøs for at være minimalistisk. Svirvlen i blinklåsen kan med fordel være en kuglelejesvirvel, så risikoen for rotation og evt kink af taklet nedsættes.

På plastic bombardaer fisket med bombastick skånes knuden med en gummiperle eller som her flådstop. Kugle­lejeblinklåsen mod­virker kink og gør det samtidig let at skifte forfang, der er monteret med en rig-ring i enden for hurtige skift.

På plastic bombardaer fisket med bombastick skånes knuden med en gummiperle eller som her flådstop. Kugle­lejeblinklåsen mod­virker kink og gør det samtidig let at skifte forfang, der er monteret med en rig-ring i enden for hurtige skift.

Afhængigt af, hvor dygtig du er til at kaste – samt hvilket bombardaflåd du bruger, er det ofte værd at montere en bombastick mellem bombardaen og sammenføjningen til taklet. Det nedsætter risikoen for ophægtning – men eliminere den ikke. Mellem denne og sammenføjningen til forfanget er det en fordel at montere en gummiperle, så knuden skånes ved den voldsomme acceleration i kastet. Gummiperler af den helt rigtige slags fås i mange butikker, der sælger karpegrej – fx Sport Dres.

Jeg gør normalt det, at jeg har en bombardastang rigget klar, hvor jeg lader bombardaen sidde på linen og blot »folder stangen sammen« efter endt tur. Under bombarda, bombastick og gummiperle/flådstop, har jeg en lille kuglelejesvirvel, så jeg let kan af- og påmontere forskellige færdige takler, hvor topdelen af taklet ender i en lille rig-ring. På den måde kan man have flere forskellige bombardatakler klar – på fx nogle vindsler, som på sekunder kan af og påmonteres, når det er nødvendigt.

Klassiske gennemsigtige bombardaer som disse fra Abu Garcia fås i mange forskellige synkehastigheder tilpasset enhver situation – intermediate er et godt udgangspunkt.

Klassiske gennemsigtige bombardaer som disse fra Abu Garcia fås i mange forskellige synkehastigheder tilpasset enhver situation – intermediate er et godt udgangspunkt.

FORFANGET til bombardafiskeri er i høj grad et spørgsmål om personlig smag. Nogle bruger ganske almindelig nylon på fx 0,25-0,27 mens andre foretrækker fluorocarbon, som er mindre synligt i vand. Personligt foretrækker jeg fluorocarbon – men det er lige så meget fordi, at det synker hurtigere og er mere slidstærkt overfor mekanisk slid end nylon. Ulempen er, at det er noget dyrere – især hvis man binder mange knuder, fordi man ofte skifter fluer.

Forfanget kan enten være ens diameter i hele sin længde – eller være taperet som et flueforfang. Har man tendens til kludder i sine kast kan et færdigt taperet flueforfang være en hjælp for nogle. Min erfaring er dog at man med lidt øvelse kan klare sig fint med et normalt forfang – som har følgende fordele: For det første er det billigere og for det andet er den øverste del af forfanget mindre synligt på et forfang der er fx 0,26 i hele forfangets længde.

_DSC2099-ok

Husk at bremse flåddet med fingeren på spolen lige inden nedslaget, så forfanget ikke så let hægter op.

Standardmetoden er at montere sin kyststreamer i en rapala-knude for enden af forfanget, hvilket fungerer fint, hvis du er ligeglad med at miste mange fisk. Går du lidt mere op i hvad du fanger, kan jeg anbefale dig at fiske din flue på et releasetakel (Fisk & Fri 8/2011) eller en som rørflue på et L-rig (Fisk & Fri 10/2010): Det giver cirka dobbelt så mange fisk som en standard kyststreamer – fordi du kun mister meget få fisk.

KASTE OG FISKETEKNIK kan have stor betydning for din succes med bombardastangen – især fordi kludder på taklet betyder dårligere præsentation, flere missede fisk – og et mere ineffektivt fiskeri, fordi du bruger tiden på at filtre takler op i stedet for at have en aktivt fiskende flue i vandet.

En flue, der er hægtet op på forfanget går forkert – og kroger elendigt. Af samme årsag bør du inden hvert kast checke, at fluen fisker korrekt. I starten er det måske nødvendigt at have fluen i hånden for at være helt sikker, men med lidt øvelse kan man se de værste ophægtninger eller snask, idet forfanget løftes af vandet til et nyt kast. Personligt mener jeg, at den fangstmæssige gevinst der er ved at dobbelt­checke fluen efter hvert eneste kast er større end at spare, det sekund det tager lige at få fluen i hånden hver gang. Og – når der kastes med fluen hæftende på vandet, øges også risikoen også for, at fluen fanger et stykke ålegræs eller lignende i det splitsekund, inden taklet svinger og kastes fremad.

Fremgangsmåden er følgende: Når flåddet er cirka en stanglængde fra stangspidsen, svinger du stangen op i lodret, så bombardaen svinger ind til dig i håndhøjde. Grib løst om flåddet med tommel og pegefinger. Løft flåddet en anelse, så fingrene glider fra flåddet og ned over forfanget – mens du pendulerer flåddet fremefter, så vægten fra flåddet trækker forfanget gennem dine fingre, til du står med fluen i hånden.

Når fluen er checket, holdes forfanget med fingrene 15-30 centimeter over fluen. Idet du svinger stangen bagover til et nyt kast, slippes fluen med en »ført bevægelse«, så fluen og forfanget svinger i en bue foran dig. I det stangen føres helt bagud, lægges venstre hånd klar på bundhåndtaget, så du er klar til fremkastet, der herefter bør komme med jævnt accelererende kraft for at minimere risikoen for kludder.

Følg flåddet gennem luften med øjnene og brems det med fingeren på spolen, lige inden det lander, så forfanget retter sig ordentlig ud. Herved nedsætter du risikoen for, at forfanget hægter op på hovedlinen lige inden nedslaget.

Sådan trådes bombardaen

Det letteste er altid at tråde flåddet i tør tilstand, for når først indersiden af røret er vådt, klæber linen til siderne, så det er svært at få den igennem. Et godt trick er at lægge linen dobbelt og twiste den lidt om sig selv, hvorved den bliver stivere, så den er lettere at føre igennem røret. Glipper dette, kan løsningen være at trække hovedlinen gennem røret via et stykke nylonline: Stik nylonlinen gennem flåddet og bind en kællingeknude yderst. Bind en hovedlinen til nylonstykket bag kællingeknuden – og træk hoved­linen igennem. Lettest er det at anskaffe sig en GT-tråder, der er konstrueret som en nåletråder på en lang metalwire. Her stikkes linen blot gennem »nåletråderen«, hvorefter metal­wiren stikkes ned igennem røret og trækkes igennem – en operation der på denne måde kan foretages med et vådt flåd i 15 sekundmeter og med iskolde fingre.

LANDINGEN er ofte noget af det, folk betragter som det sværeste ved bombardafiskeriet, fordi det er svært at få fisken langt nok ind med det lange forfang. Som nævnt andetsteds foretrækker jeg håndlanding eller netning fremfor kaning. Bruger man den rette teknik er netning det letteste – og i mange tilfælde også det mest skånsomme, hvis fisken skal genudsættes. Selv en lille fisk på et langt forfang, kan nemlig være så svært at styre, at man bruger for meget tid – eller bliver nødt til at holde så hårdt om fisken for at få fat i den, at den tager skade. Men med teleskopisk gumminet, som ikke skader fisken på samme måde som et normalt net, kan man let lige skovle fisken ind og få den afkroget i en fart.

    Share This