LAKSEPREMIERE 2013

Med det fantomagtige fiskeri Skjern Å bød på allerede fra åbningsdagen, sidste år, er laksesæsonen 2013 imødeset med en hel del spænding. I Varde Å var billedet det modsatte. Premierefiskeriet var noget sløjt, hvorfor man der ser frem til sæsonen med lige så stor spænding – hvordan bliver premierefiskeriet i 2013?

Af Lars Christian Bentsen

 

 

FIRE ÅR TILBAGE er der lystfiskernes tanker oftest havner, når vi klargør grejet til sæsonåbningen. Laksen vandrer som bekendt ud i havet som smolt, og åens giganter opholder sig typisk der i fire år, inden de vender tilbage. Derfor er vi tilbøjelige til at konkludere, at hvis 2009 var en god sæson med mange laks i systemet, så bliver 2013 nok også god.
Finn Sivebæk fra DTU Aqua fortæller dog, at sådan forholder det sig ikke nødvendigvis. – Helt overordnet, så er der selvfølgelig sammenhæng på den måde, at hvis en sæson har været god, så har der også været mange laks i systemet, og dermed mange potentielle gydefisk, begynder Finn. – Men der er mange andre faktorer, der også spiller ind. Vi kender ikke omfanget af den naturlige reproduktion i de enkelte vandløb, men det er glædeligt, at der efterhånden er god dokumentation for, at der faktisk foregår naturlig reproduktion i de vestjyske vandløb.

– Gydning er en ting, men det er jo i virkeligheden i første omgang smoltudrækket, der er bestemmende for en opgang, da der foregår predation på smolten, både i åen og i havet. I Danmark vandrer de fleste smolt ud i havet, når de er to eller tre år gamle, og kun få som henholdsvis et- og fire-årige. Da laksene så tillige kan »vælge« at tage 1½, 2, 3 eller 4 havår, inden de vandrer ind i vandløbene igen, er der mange faktorer i spil – desuden er der ubekendte faktorer, som også påvirker en opgang. Udsætningerne har været konstante og trods mange forbedringer, må vi sige at det stadig er udsætninger, der bærer laksebestandene i Danmark. Og når vi nu trods alt kan konstatere, at der foregår naturlig reproduktion, så forventer vi bestemt ikke mindre opgange helt overordnet.
Der er altså mange ubekendte faktorer, der styrer et givent års opgange, og det er svært at spå om fremtiden. Noget der dog allerede ligger fast, er reglerne for fiskeriet og kvoterne. Kvoterne er fastsat ud fra en vurdering af opgangens størrelse og målet er, at der procentvis høstes nogenlunde ens af de vestjyske laksebestande.

2013-KVOTERNE betyder altså som det kan ses i skemaet på side 29, at der kan hjemtages i alt 1100 laks fra de vestjyske åer. Desuden gælder det, som vanligt, at der kun må hjemtages én laks pr. fisker, pr. sæson, så længe kvoten ikke er fisket op. Er kvoten fisket op, skal alle laks genudsættes skånsomt. Er man i tvivl om hvordan man kender forskel på havørred og laks, så har DSF udgivet et smukt hæfte, der beskriver forskellene, giver gode råd om genudsætning m.m. Hæftet kan downloades på: www.sportsfiskeren.dk/danskelaksoghavørreder
Som man kan læse er Varde Å systemets kvote reduceret i år. Dette skyldes, at der sidste år blev fortaget den første reelle tælling af lakseopgangen i systemet, som har ført til den fastsatte kvote for 2013.

Vi adspurgte Finn Sivebæk til opdelingen af storlaks og smålaks og til det svarede han. – Opdeling af kvoter i »smålaks« og »storlaks« har sin baggrund i, at vi på verdensplan ser en tilbagegang i bestanden af atlantisk storlaks, som ikke kun kan tilskrives ændrede føde- og opvækstforhold. Undersøgelser har vist, at der flere steder sker en overudnyttelse af storlaksen, og det skal kvoterne være med til at forhindre sker i Danmark, forklarer Finn Sivebæk.

– Storlaksen er den, der først kommer op i systemet, og dermed er den tilstede i åen hele sæsonen, modsat grilsen, som kun er tilstede en del af sæsonen. Dermed er storlaksen mere udsat for fiskepres end grilsen, og derfor er kvoten delt som den er, slutter Finn Sivebæk, der understreger at man faktisk tilstræber, at der procentvis høstes lige meget af både storlaks og grilse for at sikre den genetiske bredde.

LAKSEPREMIEREN er en festdag. Vinterens indestængte laksefeber går over, og man møder de gamle kendinge ved åen. Når der fiskes, ser man med garanti store, blanke, fantastiske laks, og håbet lever om, at en rigtig storlaks bider på ens egen krog. Fisker man i Skjern Å, er det oplagt at besøge Korsholm, hvor mange vælger at få vejet deres laks. Igen i år er der en gave til alle indvejede laks til en værdi af 500-600 kroner. Og så skulle man måske skærpe krogene en ekstra gang, hvis man fisker i Skjern Å. Den første laks på 20 kilo eller derover, som indvejes hos Korsholm, udløser en præmie på ikke mindre en 1000 kroner pr. kilo! Ydermere holder Korsholm længe åbent i weekenden den 20. og 21. april med masser af aktiviter, lidt godt til ganen og gode tilbud.

De fleste klubber med fiskevand i laksevandløbene plejer også at fejre sæsonåbningen på den ene eller den anden måde. I Varde Sportsfiskerforening er der således tradition for morgenmad og kaffe inden fisketuren. Knæk og bræk på laksepremieren – måske ses vi derude?

Lakstips til Skjern Å
Der er masser af tips at hente, hvis du har planer om at lande din første Skjern Å laks. Fisknu.dk er online med alt, hvad du behøver at vide omkring fiskeriet i Skjern Å. Her finder du bl.a. en Skjern Å blog med aktuelle nyheder og infor­mationer om åen, mulighed for booking af en guidet tur med lakseeksperten Heine Fausing – samt opdaterede regler, anbefalede agn, online kortsalg, nyttige links til området og meget mere. Check ind på www.fisknu.dk

Fiskeregler
Det er ikke tilladt at fiske med rejer og rogn som agn i hverken vandløb eller søer.
Der må kun anvendes en krog på linen (en enkeltkrog, en dobbeltkrog eller en trekrog). Kun modhageløse kroge er tilladt!
Fiskeri med naturlig agn eller agn med duftstoffer er kun tilladt på cirkelkroge uden modhager. Der må benyttes andre kroge ved agnfiskeri, forudsat der anvendes en enkeltkrog str. 12 eller mindre.
Kvoter og regler for de enkelte vestjyske laksevandløb er samlet på dette link: www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/laks/laksekvote.aspx