Hvorfor klumpe sammen med andre danskere i jagt på en svensk havørred? En halv time længere i bilen, giver adgang til større fisk og næsten ufiskede områder. Her er Steen Larsens tips, pladser og erfaringer fra havørredpladserne i Blekinge.
Af Steen Larsen
De sydsvenske giganter kan tage ordentlige mundfulde, så dine fluer kan næsten ikke være for store, men en god gammeldags reje leverer også varen.
HAVØRREDER i åen er ikke nogen let disciplin, ligegyldigt hvor i verdenen man fisker. De kan være træge, sky, overfiskede, ligeglade eller blot ikke på de pladser, som man har tilgang til – og havørreder i svenske åer som Mörrumsån er ingen undtagelse. Men ligesom i Danmark, kan Mørrums havørreder heldigvis træffes i havet det meste af året. Det giver naturligvis alt mulig grund til at finde dem på kysten, hvor de æder og er lettere at få i tale. De fleste danske kystfiskere, som søger over sundet for at fiske, vælger de samme sydlige pladser gang efter gang. De er relativt hurtige at nå, og byder da også på glimrende fiskeri. Flere pladser har dog af og til en tendens til at være noget overrendte – især i højsæsonen. Er man villig til at bruge lidt mere tid i bilen, kan man imidlertid undgå de mange fiskere, og der ligger masser af pladser ud mod Østersøkysten i Blekinge. Vejnettet nordøstover er bedre og mere direkte end til mange af de nærmeste sydsvenske kystpladser, og derfor skal der faktisk ikke mere end en ½ time til tre kvarter til, før at man for længst har forladt de mest kendte pladser. Her kan man fiske alene, og møder man endelig andre fiskere, er de med stor sandsynlighed lokale.
En smuk forårsfisk fra sandet. Fluefisk i denne kaliber er ikke ualmindelige langs Blekinges kyster.
LIGE NORD FOR KIVIK i Nordøstskåne begynder den lange sandstrand, som først slutter på den anden side af Åhus. Der findes bestemt spændende pladser mellem sandet, men fiskepladserne bliver mere tydelige og talrige, når man igen rammer de blandede kyststræk i Blekinge. Den første skærgård begynder ved Landön, som rummer udmærkede fiskepladser, men de fleste ligger udenfor rækkevidde med mindre man har en båd med. Med en båd bliver meget spændende fiskevand tilgængeligt, men der skal sejles med stor varsomhed. Skærgården er ikke at sammenligne med en dansk fjord, hvor der af og til kan ligge en skjult sten nær ved bredden. I Blekinge er det langtfra alle sten, som er afmærkede og en smadret bådmotor kan være billigt sluppet, hvis man rammer ind i et skær gemt lige under overfladen. HVIS MAN VIL FANGE SILDEÆDERE er det efter min erfaring en god idé at jage dem tæt på de vandløb, som de gyder i. Og kan det kombineres, så det samtidig er tæt på deres jagmarker, er det ideelt. Ikke noget sted i Sydsverige er bedre til at give disse muligheder end Hanöbugtens kyster omkring Mörrumsån. Havørredstammen i Mörrum er meget stor, når man sammenligner med andre vandløb, som er inden for rimelig afstand af Danmark. Gennemsnitsstørrelsen er også betydeligt større end andre steder. Kik blot på Mörrumsån hjemmeside www.morrum.com – fangster, der burde sætte enhver kystfiskers fantasi på overarbejde. Det kan måske lyde banalt, men alle disse prægtige fisk har på et givent tidspunkt været fangbare på kysten udenfor. Desuden er chancerne for at bøje klinge med virkelige store kystfisk, mange gange større, end den er de fleste steder herhjemme. Og så er der faktisk også reelle chancer for at sætte krogen i en laks. Mindre kystlaks slås naturligvis som havørred i samme størrelse. Alligevel bør man nok sikre sig, at der er rigeligt med bagline på hjulet hvis en rigtig »Østersøekspres« slår til, og beslutter sig for at stikke ude i Pukaviken med din flue eller dit blink i munden. En god del kystfiskere har oplevet at stå med et tømt hjul og knuste drømme – men for nogle er det lykkedes at lande en storlaks, og det er blandt andet sket på nogle af de pladser, som jeg nævner her i artiklen. Det er en chance, som i bedste fald kun kommer én gang i livet. Forspild den ikke på grund af utilstrækkeligt udstyr.
Det er sildeædere som denne, der får havørredfiskere til at slide sålerne af vadestøvlerne i deres søgen. Ved kysterne omkring Mörrum er der heldigvis ikke lige så langt imellem dem som mange andre steder.
GREJET er måske lidt pjattet at skrive om, for havørreder er vel havørreder ligegyldigt hvor i verden man fisker dem? Men sandheden er, at der er meget stor forskel på, hvad man risikerer at sætte fluen i, i en dansk fjord og på pladserne i Hanöbugten omkring Mörrum. Selvom man er light tackle fisker hjemme, så overvej alvorligt om det rækker til hårdere forhold, større fluer og mere intenst til fiskeri, hvor de større ørreder er lige på kanten af kastehold. Måske kaster man næsten lige så langt med en let fluestang, men få gør det ligeså hurtigt og med lige så få blindkast. Tænk også på, at kraftigere grej hurtigere og sikrere får en stor ørred eller laks ind. Og er der tale om en fisk, som man vil genudsætte, er det god stil ikke at udtrætte den for længe. En for lang fight slider unødigt meget på en stor fisk og forringer dens chance for at overleve. Mine råd er derfor; kraftigere kroge, tykkere forfang. Personligt går jeg aldrig gå under 0,30 mm som spids i de områder. Mindst 100 meget bagline. Selv har jeg altid 200 meter, og jeg tjekker, at det ligger ordenligt på hjulet. Ligesom jeg aldrig ville fiske med lettere fluestænger end klasse 8 og helst klasse 9. For spinnefiskerne gælder det også om at glemme light-udrustningen. Hvis du ikke vil fiske i Mörrumsån med en spinnestang, så skal du nok heller ikke bruge den på kysten i Blekinge. Selvfølgelig behøver linen ikke have samme brudstyrke, da der ikke er så mange forhindringer på kysten. Men der er steder, som har en kraftig klippekyst og skær, der kan gøre kort proces af linen. Selv vil jeg anvende 0,30mm nylon eller en fletline med mindst samme brudstyrke og egenskaber. Desuden vil jeg også have masser af line på hjulet. Modsat åen, kan man på kysten ikke følge en fisk, der svømmer ret ud fra land, men blot vente på at den stopper af sig selv.
Blekinges skærgård huser mange store fisk og så er den eventyrlig smuk.
KLIPPEKYSTEN ER ANDERLEDES, og med mindre man er vant til at fiske pladser som Bornholm, kan det føles noget uvant, når man kører ind i Blekinge og finder de mere klipperige og sværttilgængelige kysttyper. Fortvivl dog ikke. Der er også pladser, som minder om danske kystmiljøer med virkelig flot leopardbund flere steder. At fiske fra klippekyst har dog klare fordele. Ofte er adgangen til kysten lettere og det er lettere at flytte sig. Er det koldt i vejret er det lettere at holde sig varm. Fodtøjet bør dog tilpasses, så man står ordenligt fast.
Farvel og tak. En lang men slank fisk får chancen for at æde sig tyk og fed igen.
Selve affiskningen af en klippekyst kan virke uoverskuelig, hvis man ikke er vant til fiskeriet. Kysten forandrer sig for hvert skridt, man tager, så man kommer langsomt frem, og det kan det føles svært at lave noget, der virker som reel affiskning. Mange kast føles som om, at de dækker det samme vand flere gange. Men sådan er det bare på klippekysten. Blandt fordelene kan det nævnes, at der mange steder er dybt vand tæt under land, og her føler større fisk sig trygge og kortere kast kan let være ligeså effektive som lange. En anden fordel er, at sådanne kyster tåler meget mere vind uden at mudre op og kan stadig kan affiskes i ugunstige vindforhold.
Et velfortjent hvil efter en dag på havet. Det er hårdt arbejde at fiske havørred fra flydering.
GEDDER kan træffes overalt og sender procenten af mistet endegrej betydeligt i vejret. Der er desværre ikke meget andet man kan gøre, end at fiske med billigt endegrej, da gedder og havørreder i Blekinge ofte træffes i de samme vande. Vadefisker man og kaster indad er »risikoen« for gedder større, end hvis man kaster over åbent vand, hvor der teoretisk set er større chance for havørreder. Er pladserne hårdt »inficeret« af gedder, kan man vælge at fiske med stålforfang – havørrederne lader sig ikke afskrække af dette. Men får man landet gedderne, kan de faktisk fint ende på middagsbordet – for de egner sig fortræffeligt til fiskefrikadeller. Det er især mindre gedder, som er velegnet til middagsbordet. KYSTPLADSER i nærheden af Mörrumsån er talrige. Her får du mine fem favoritter, som alle har kastet rigeligt med store fisk af sig gennem årene. Er du opsøgende i dit fiskeri, kan du med garanti finde mange flere pladser på egen hånd. Der er nemlig masser af uopdyrket havørredvand i Blekinges Skærgård.
Selvom vandet er fladt, når man sætter flyderingen i, skal man være varsom. Vejret kan hurtigt skifte, og det kan være farligt hvis man ligger langt ude.
NORJEGRYT er en grum kystplads. Pladsen omkring den cirka 300 meter lange ø Norjegryt er spækket med havørreder. Kør af E22 og af mod Norje Boke Camping og fortsæt mod den lille havn for enden af Ankarstockvägen. Parker og gå til højre ud til selve øen og fisk omkring den. Her er fin blandet kyst med sten, sand og leopardbund. Det er en fiskeplads, som kræver, at man er villig til gå og vade for at få udbytte af mulighederne – og her er risiko for gedder. Campingpladsen Norje Boke er en glimrende base og tilbyder desuden udlejning af både med motor. Campingpladsen kan også bidrage med yderlige information. De små bugte i området er også meget interessante på solrige dage, hvor vandet varmes hurtigt op og giver ideelle jagtmuligheder for ørreder. MOLEN VED NORJE finder du lige nord for Norje Gryt. Ved E22 løber en lille å ud og den lange mole, som går ud er en glimrende fiskeplads med alle de forhold, som gør dem attraktive for forårshavørreder. Varmt vand i bugten og varmt vand fra åen sætter liv i byttedyrene, og der er ingen fredning ved åen. ELLEHOLMEN BÅTPLATS lige sydøst for Mörrumsåns udløb. Kør over åen på Elleholmsvågen og drej ned af Näbbvägen til den ender ved havnen. Fisk omkring spidsen af odden og nordpå mod åens udløb. Pladsen er mest præget af dybt vand, men der findes også mange sten i vandet. Elleholmen er meget nær ved udløbet og rummer derfor særligt godt forårsfiskeri.
To kilo sølvtøj har ladet sig narre af en Grå Frede – en giftig flue til havørreder, uanset hvor den bliver badet.
STÄRNÖ syd for Karlshamn er en markant halvø, som markerer et punkt, hvor kystnære fisk skal passere for at komme enten op eller ud af Mörrumsån. For at nå til pladsen køres der af Södre Stärnövägen, derefter Boövåagen og til højre af umærket vej til sydspidsen af Östra Håla. Der fiskes på begge side af odden. Det er klippekyst med dybt vand. En af de absolut bedste pladser til at fange en kystlaks. Jeg ved der er taget en 14 kilos laks på denne plads… KOFSA UDDE øst for Karlshamn Færgehavn. Kør ind i mod Karlshamn af Vejerumsvägen og drej til højre af Södre Stillarydsvägen. Herefter drejes til venstre af Drösebovagen og så til venstre af Kofsavägan til den ender, hvor du kan parkere. Pladsen er kendetegnet af dybt vand og klippekyst – samt at der kan køres ret tæt på fiskepladserne. Der fiskes på begge sider af odden og op langs den østre kyst. Området ser meget interessant ud for pontonbådsfiskere, da der ligger en del holme og skær spredt ganske nær odden. Der er ca. 100 meter ud til den nærmeste – og herefter omtrent samme afstand til de andre. Men husk at vejret kan blive meget ubehageligt med store bølger på en klippekyst! Fredning og regler i Blekinge Havørreden i Blekinge er, som i Skåne, fredet i fra 15. september til og med 31. december. Fredningsbælterne og fiskeribestemmelser kan ses på lansstyrelsen.se/blekinge under fiskeri.
