– Det startede ikke godt i går, for stangen knækkede i døren, så jeg måtte hjem og hente en ny. Sådan lyder det fra Jesper Leander Hendriksen. – Forholdene var heller ikke ideelle: Der var nemlig lavvande og en del skidt i vandet.
– Flere havørreder sprang fri, men ingen bed på – indtil jeg skiftede til en orange/sort Slinky Trout fra Sixtylures. Jeg tog et kast langs kysten, lavede et spinstop, og så kom hugget! Fisken gav kæmpe modstand og tog flere lange udløb, så jeg kunne straks mærke, at det ikke var en havørred. Efter en intens kamp på 10 minutter fik jeg denne flotte laks på 63 cm i nettet, slutter han og kommenterer, at fisken blev genudsat.
Hvis du selv har fanget en god fisk – så skriv gerne og send et par linjer til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller sms på telefon 30 70 02 36