En del danske lystfiskere kender ABU museet i Svängsta. Men de færreste ved, at der kun halvt så langt fra Øresundsbroen findes et mindre, men alligevel ligeså spændende museum med fiskegrej ved svenske Simrishamn. Det ejes af den lokale kunstner Jurgen af Rolén.
Af Torben Steen Nielsen
Jurgen har ydet sit til at sætte kolorit på samlingen. Museer er glade for bidrag, men Jurgen har selv fremstillet et – og flot blev det!
SAMLERE ER LYKKELIGE MENNESKER. Sådan skrev den tyske filosof Goethe engang. Jeg tror, der må være en del lykkelige lystfiskere, fordi der bliver stadig større interesse for at samle på gammelt fiskegrej.
For mit vedkommende begyndte interessen en del år tilbage, hvor fiskeudrustningen skulle tages op til revision på et par mørke vinteraftener. Det var på tide at smøre fiskehjulene, skifte line og pudse blinkene. Grejet skulle være trimmet og parat til, at solen igen stod højt på himlen. Undervejs i processen hængte jeg alle mine nypudsede blink op over arbejdspladsen i kælderen, og der har de fleste hængt og pyntet siden. En samling var født.
Familie og venner syntes nok, at det var lidt nørdet at samle på blink. Efterhånden gik det dog op for mig, at der fandtes klubber verden over med masser af lidelsesfæller. Og Ikke nok med det; der var museer, auktionshuse og forretninger, som hver gjorde sit til, at interessen ikke blev tabt igen.
Jurgen er meget vidende og svarer beredvilligt på alle spørgsmål. Der er et stort bibliotek med bøger og kataloger til rådighed, hvis der er særligt detaljerede spørgsmål.
MIN GLÆDE over at genfinde nogle af alle de agn, der forsvandt i dybet i de unge år, blev krydret med begejstring over, at erhverve endnu ældre agn eller »kunstfisk«, som de engang blev kaldt. Senere gik det også op for mig, at det oftest var ganske jævnaldrende, gråhårede herrer, som særligt fandt glæde ved at erhverve de gamle fiskegrejer.
Der bliver stadig flere ældre og meget af det gamle grej forsvinder. Så priserne på de rigtigt sjældne, gamle sager er stigende. Nogle er allerede skyhøje.
Internettet indeholder mængder af information om de gode, gamle grejer, men det er sjovere at se, hvordan de tager sig ud i virkeligheden. Det er der blandt andet en fin mulighed for på »Fiskedragsmuseet« i Sydsverige.
HISTORIEN OM FISKEDRAGSMUSEET får jeg i Simrishamn af den 67-årige Jurgen af Rolén i »Villa Wilhelmsberg«. – Min interesse for lystfiskeri stammer fra den tidligste barndom, hvor somrene blev tilbragt på en ø ved Furusund i den nordlige del af Stockholms skærgård, fortæller han. – Først medede jeg efter aborrer, men snart tog interessen for spinnefiskeri efter gedde og sandart over. Indimellem hændte det, at jeg fremstillede mine agn selv. Materialerne var træ, metal eller plast, alt efter hvad der var til rådighed. Alle agn fik et navn, fx »Skruen«, »Snirkelblinket«, »Hajføde« osv.
Amerikanske wobblere har altid udmærket sig, når det gælder kreativitet og masseproduktion i god kvalitet.
– Senere i livet fik interessen en ny dimension, da min yngre bror, Peter, skabte den kendte »Zalt« wobler, fortsætter han. – Den fik vægten på brødrenes geddefangster over den magiske 10-kilos grænse. Wobleren blev til efter mange spændende forsøg og med prototype nummer 50.
Efter broderens spændende forsøg med udvikling af agn, gik der nu også mere og mere tid for Jurgen med at studere fiskegrejer. Den store variation, kreativitet og de mange, nærmest skulpturelle små kunstværker, pirrede hans kunstnernerve. Han begyndte at købe, hvad der var til at få fat i. Agnene blev lagt i bunden af en kiste i atelieret, og efterhånden som bunden blev fyldt, blev de dækket med et lag avispapir. Nye lag kom ovenpå, og sådan gik det i en årrække. En dag spurgte Jurgens kone (Monica) ham om, hvad han egentlig havde i den kiste, men inden han nåede at svare, havde hun lettet på låget. Overrasket over indholdet ville hun naturligvis vide, hvad sådan nogle egentlig kostede. Han svarede afvæbnende, at de vel kostede en tier eller to stykket. Dagen efter kom hun atter over i atelieret og fortalte, at der på internettet var gamle fiskeblink til flere tusinde kroner stykket. Hårdt presset måtte Jurgen indrømme, at sådan nogle havde han nok også en del af. – Så må du altså lave et museum, sagde hun, for så ved du da i det mindste, hvad du har!
Mange svenske agn blev tidligere leveret i flotte og kreative emballager, her Åke Dalbergs.
TANKEN var på ingen måde fjern for Jurgen. Han havde tidligere studeret den store samling af fiskegrej, som den kendte svenske lystfisker og forfatter Sven O. Hallman (1907-1992) donerede til etablering af Sportsfiskeforums museum i Älvkarleby. Det var tilbage i 1983. I Sverige går samlingen under navnet: »De Hallmanske Samlingarna«. Kun tre måneder efter »afsløringen« gik Jurgen i gang med et tilbygning til sit atelier, og sådan gik det til, at Jurgen af Rolén i august 2011 kunne åbne sit eget »Fiskedragsmuseum«.
Montrerne er placeret, så man kan studere samlingens detaljer ganske tæt på.
SAMLINGEN har hovedvægt på de gamle og solide svenske agn fra perioden 1940-70. Der er også en del endnu ældre agn, helt tilbage fra 1800-tallet og såmænd også enkelte nyere, som er sluppet gennem »nåleøjet«. Desuden er der en del amerikanske agn. Det er et godt valg, fordi agnene fra Sverige og USA altid har udmærket sig, når det gælder kreativitet og masseproduktion af fiskegrej i god kvalitet. Der er talrige eksempler på kopier fra andre nationer, men de er oftest i ringere kvalitet. Desværre er den ene efter den anden af de svenske og amerikanske producenter af kvalitetsgrej bukket under for presset fra de billigere og oftest dårligere kopier. De er enten ophørt, eller deres varemærker er opkøbt og udvandet til uigenkendelighed, mens produktionen er flyttet til lavtlønslande.
Fremstyilling af unika agn er mere udbredt i Sverige end i Danmark. Her et smukt eksempel.
Det er agn fra ABU, Arjon, Bete, Dalberg, Gradin & Flodin, HJAB, Leidesdorff, Lundgrens, RGV, Sportfiskedon, Victory og flere andre producenter, som repræsenter Sverige på museet. Fra USA ses fx Heddon, Pflueger og South Bend. Der er også lidt danske, norske og finske agn samt enkelte fra andre lande. Jurgen mener selv, at perlen i samlingen er en såkaldt »dobbelt platfisk« fra Leidesdorffs tid i Göteborg. I samlingen findes også en montre med hjemmelavede agn, herunder nogle meget fine eksemplarer, skabt af kunstneren selv. Han forklarer, at de hjemmelavede agn ofte bærer præg af større kreativitet end de kommercielt fremstillede, og det kan der jo være noget om.
De gode, gamle agn var meget holdbare. Her et udsnit af svenske blink.
I MODSÆTNING til de etablerede museer, kan de besøgende her glæde sig over, at samlingen på grund af sin størrelse og indretning er meget overskuelig. Dertil kommer den farverige kurators næsten sande fiskehistorier. På den måde er museet en nostalgisk og sjov oplevelse, ikke blot for inkarnerede samlere, men også for andre. Mange lystfiskere vil, som museumsejeren selv, også blot glæde sig over at gense nogle af de agn, de benyttede for årtier siden.
Besøg Fiskedragsmuseet
Samlingen findes 5 km udenfor Simrishamn på vejen mellem Järrestad og Gladsax. Kør fra rigsvej 9/11 ved Järrestad mod Gladsax. Der er afmærket med skiltning ved indkørslen til museet. Der er åbent i sommerhalvåret; i påsken kl. 10-18 og herefter sommeren over til 8. september kl. 10-17. På andre tidspunkter er museet kun åbent efter aftale på tlf. 0046-414-213 97 eller jurgenafrolen@hotmail.com.
Se også www.fiskedragsmuseet.se og www.jurgenafrolen.se.
Mere information om gammelt fiskegrej kan hentes hos Dansk Grejsamler Klub – en klub af samlere, som på en sjov og uformel måde har fundet sammen om den fælles interesse for historien, det gamle grej og litteraturen omkring lystfiskeriet. Der samles på alt fra hjul, stænger, agn og fluer – til de tilhørende æsker, bøger, tidsskrifter og kataloger samt store og små finurligheder omkring lystfiskeriet. Hyggeligt samlermani trives side om side med stor specialviden til glæde for alle klubbens medlemmer. Find information om medlemskab, som giver adgang til klubbens særdeles omfangsrige og meget spændende web-arkiv på hjemmesiden: www.grejsamler.dk.
Rabat på Øresundsbron
Få første årsabonnement på BroPas helt gratis.
Som Fisk & Fri abonnent sparer du 285 kr. Med BroPas kører du over Øresundsbron til halv pris – kun 158 kr. pr. tur.
Du kan endda slippe endnu billigere, hvis du kører hjem med den store fangst inden 6 timer. Så koster turen kun 100 kr. hver vej med SmutTursrabat*.
Bestil dit BroPas senest den 30. april 2015 på – www.oresundsbron. com/bropas – skriv »FISK« i feltet kampagnekode for at få rabatten.
Det med småt:
Tilbuddet gælder alle abonnenter af Fisk&Fri, der ikke har haft BroPas i husstanden indenfor de seneste 6 måneder. Priserne gælder for 2015 og for bil op til 6 meter.
*SmutTursrabatten gælder frem til den 31. maj 2015 på alle hverdage fra kl. 17, hele weekenden og på helligdage, når du kører retur inden for 6 timer efter din udrejse.
