Harald Børgesens logo fra 1891, hvor det blev en ”ren” sportsforretning. Pistolen og pilken signalerer, hvad forretningen handler med.
Der har været handlet med lystfiskergrej i København siden 1800-tallet, men der gik lang tid inden der var tale om deciderede fiskegrejsbutikker. Tag med Fisk & Fris fiskearkæolog tilbage til en for længst svunden tid.
AF PER EKSTRØM
Hvem kom først hønen eller ægget? Det spørgsmål melder sig ofte, når man ser tilbage, for hvornår dukkede den grejhandler op, som ligner ham, vi kender i dag? Ham der kun handler med fiskegrej, jagtudstyr og outdoor artikler. Det tætteste vi nok kommer på den første specialforretning inden for jagt og fiskeri er uden tvivl Jagt- og fiskerimagasinet i Studiestræde 48, der blev åbnet i juli 1921, men mere om den senere.
Tidligere var fiskegrej nemlig noget man købte hos isenkræmmeren, hvor fiskegrejer var en del af vareudvalget. Søm, skruer, beslag, porcelæn, bestik, gryder, potter og pander, værktøj og skovle. Kort sagt – noget man ville kalde en blandet landhandel, men som englænderne mere korrekt kalder en ”Hardware Store”. Der er ingen ”bløde pakker”.
Annonce fra 1864. Hvis man undrer sig over hvad gimpe er, så er det en tråd man anvendte som line. At ”gimpe” er en form for håndarbejde udført med en u-formet nål. Da det var kvinder som udførte den slags håndarbejde, kommer den knap så flatterende betegnelse – ”en gimpe”.
Svært at få fiskegrej i 1800-tallet
Udbudsmæssigt var der i Danmark i første halvdel af 1800-tallet ikke meget fiskegrej at få fingre i. Kaster man et blik i datidens avisannoncer, var det primært salg af kork. Barken med den fantastiske evne til at flyde. Kroge, liner og stænger er umiddelbart ikke noget man reklamerede med, selvom man selvfølgelig har haft det på lager.
I anden halvdel af 1800-tallet kommer der fart i udviklingen. Enevælden er afskaffet, og Danmark går fra at være et landbrugsland til et industriland. Hele verden inklusive Danmark er under forandring. Fra 1850 og 50 år frem mere end fordobles indbyggertallet i København. Brokvartererne uden for de tidligere volde skyder op, og de første former for sport med tilhørende foreninger og klubber i Danmark bliver stiftet. Det er i denne periode, vi ser de første større udbud af fiskegrej i byens isenkræmmerbutikker, men også nogle tobakshandlere solgte lidt fiskegrej. Nok meget naturligt, da store cigarer, skrå- og pibetobak henvendte sig til mænd. Fiskeri, cigarer, skrå, snus og røgtobak var ikke noget kvinder beskæftigede sig med. I hvert fald ikke ”virkelige damer”, som Rudolf Schwann ville have sagt.
Annoncer i aviserne var datidens eneste form for kommunikation mellem mennesker, og her dukker de første annoncer op med et specifik udbud af fiskegrej. I København lå mange isenkræmmerne enten på selve Strøget eller meget tæt på. Strøget var datidens hovedfærdselsåre i København. Den lige direkte forbindelse fra Kongens Nytorv til Vesterport, den nuværende Rådhusplads. Helt naturligt var meget af byens handel samlet her.
Vel nok datidens største udvalg i grejer. Engelske fiskeredskaber var nok noget af det bedste, der kunne fremdrives. Englænderne havde en flere hundrede år lang tradition for lystfiskeri. Her er måske værd at bemærke, at det vel nok bedste kendte engelske mærke, Hardy, først blev etableret i 1872.
Som det fremgår, så var lystfiskeren slet ikke så ringe udstyret med forskellige kunstagn. Ofte brugte man ikke stang, men trak bare linen efter båden, når man ”blinkede”.
Isenkræmmere og grejpushere
Fælles for de forretninger, jeg nævner her er, at de ikke eksisterer mere, men via deres annoncer kan vi få et indblik i, hvad de havde til salg for de ”fiskehungrende”. Begynder vi omkring Kongens Nytorv, finder vi en isenkræmmer og skibsprovianteringshandler i St. Strandstræde, Ludvig Edvard Luxenius. Han var født i København, og var nok den der var mest eksponeret i fiskegrej. Med flotte illustrative annoncer reklamerede han med sit store udvalg. Blandt andet med grejer fra svenske Leidesdroffs Fiskeredskabsfabrik. Fabrikken blev etableret i 1861 i Göteborg, men flyttede få år senere til Stockholm. Hos Luxenius kunne man også købe småfisk til ”Gjeddefiskeri”, ligesom det var muligt at løse fisketegn til både Peblingesøen og Sortedamssøen.
Om det var et for stort lager af fiskegrej og manglede salg af samme, der var skyld i, han gik fallit i 1873 skal være usagt, men resultatet var, at han i 1875, som mange andre i den periode, rejste til USA for prøve lykken i den ”nye” verden. Om det lykkedes, står hen i det uvisse, for han døde forholdsvis ung i staten Connecticut allerede i 1882.
Læg mærke til tegningen. Begge ”Herrer” i båden ryger. Tobak og lystfiskeri havde en tæt sammenhæng. En god pibe eller cigar i ventetiden mellem huggene.
Fiskegrej på Strøget
Lidt nede ad Strøget, i Østergade, lå isenkræmmer Georg Primon, der også handlede med fiskegrej. I en af sine få annoncer fra 1864 reklamerer han med, at han faktisk har alt til lystfiskeri. Leddelte fiskestænger, fluer, snører samt rekvisitter til samme. Naturligvis til ”billige” priser. I den retning adskiller de sig ikke fra vor tids grejpushere, når det gælder om at lokke husarerne ind. Længere nede mod Rådhuspladsen, på Højbro Plads, lå isenkræmmer Hendrik Jacobsen, der også var leveringsdygtig i fiskeredskaber, som fiskegrejer blev også blev omtalt.
Den nok bedst kendte grejhandler sidst i 1800-tallet var Harald Børgesen. Hans forretning lå på Frederiksberggade 20 på hjørnet af Kattesundet. Harald Børgesen overtog, som 30-årig, forretningen fra den tidligere ejer Peter Lund i december 1871, efter han i en årrække havde været ansat hos Lund. En del af sin læretid havde han dog haft hos Hendrik Jacobsen, så han var kendt i branchen. I 1886 var Harald Børgesen også med til at stifte Lystfiskeriforeningen. Hans navn fremgår af medlemslisten pr. 01.07.1886, hvor de første 31 medlemmer er oplistet. H. Børgesen står med nr. 1, men det skyldes udelukkende, at der ikke var nogen medlemmer, hvis efternavn startede med A. Det er ikke mange oplysninger, der findes om Harald Børgesen som LF`er. Dog fremgår det af en artikel i Lystfiskeri-Tidende fra 1890 om ”Engelsk Sportsfiskeri efter Gjedder”, at ”opmærksomheden henledes på ”at alle de nærværende og tidligere Afhandlinger omhandlende og beskrevne Fiskeapparater forefindes i rigt Udvalg i Harald Børgesens Udsalg”. Harald Børgesens tid som medlem i LF var kort, for i august/september 1894 udmelder han sig af LF.
Indretningen af fiskeafdelingen i F.I.B. på Amagertorv i midten af 1950´erne.
Mere fokus på fiskegrej
Harald Børgesen havde allerede i 1891 ændret forretningskonceptet til udelukkende at handle med sportsartikler, så der kun blev satset på disse varer. Fiskeri- og jagtudstyr indgik selvfølgelig i sortimentet, men også rekvisitter til kricket, fodbold, tennis, fægtning og svømning var en del af varesortimentet. Selv rekvisitter til insektsamlere var han leveringsdygtig i. Annoncerne fortæller også om de uregelmæssige leverancer, der var på den tid. Ofte sås annoncer om, at nu havde man modtaget et parti engelske fodboldstøvler eller boksehandsker. Om vinteren var skøjter selvfølgelig også en vare, som solgte. Vintrene var kolde, og på de københavnske søer var der god mulighed for at løbe på skøjter. Københavns Skøjteløber Forening havde for eksempel flere tusinde medlemmer, så der om vinteren har været trængsel på Peblingesøen. Søpavillonen fra 1894 er netop bygget til foreningen.
For Harald Børgesen sluttede livet i forretningsverdenen og salg af fiskegrejer d. 1. januar 1910, hvor han overdrog forretningen til sin svigersøn Olaf Jacob Barfoed. Forretningen var imidlertid blevet identisk med Harald Børgesen, så den beholdt navnet. For Harald Børgesen betød det tid til et otium. Han betragtede sig dog ikke som ”sportshandler”. I en gammel folketælling kan man se, han angiver sig selv som ”forhenværende isenkræmmer”. Han var ikke sportshandler, men isenkræmmer, hvilket var en uddannelse med et flere hundrede år gammelt københavnsk laug i ryggen. Harald Børgesen døde i 1921.
F.I.B. – fiskegrej på Amagertorv
I 1928 overtog F.I.B. på Amagertorv (Foreningen til Indkøb af Boldspilsrekvisitter) firmaet Harald Børgesen, og i 1929 var det endelig slut, da firmaet og navnet Harald Børgesen blev opløst og slettet i Handelsregisteret. Navnet Harald Børgesen blev dog fortsat anvendt for at signalere firmaets gamle solide tilhørsforhold. Mange grejsamlere vil huske, at F.I.B. i 1944 købte rettighederne til Carlo Rasmussens berømte wobler og lancerede den som årets gaveidé. Det var dog en dyr sag af få fingre i, da prisen var på 14,50 kroner. En anden LF`er, Bruno Jensen, der både var en kendt fiskeskribent og aktiv indenfor kastesporten, var i en periode leder af afdelingen for fiskegrej hos F.I.B.
I 1950´erne blev F.I.B. mest kendt for små årlige kataloger med udvalget i deres afdeling for fiskegrej. Men tiderne var under forandring, og der var kommet flere forretninger i markedet siden slutningen af 1800´tallet. I april 1959 sluttede det, da forretningen blev en del af Stadion Sport på Østerbrogade 79.
F.I.B.´s katalog fra 1955 med jagt og fiskeri. En lille sag 68 sider. Mål 15 x 11 cm.
Ludvig Svendsen var ikke ene
Ludvig Svendsen i Jagt- og Fiskerimagasinet i Studiestræde 48 kan vi afslutningsvis ikke komme udenom. Han var nemlig ikke isenkræmmer, men grosserer med sans for gode forretninger og med lidenskabelig kærlighed til jagt og fiskeri. Han var nok den første, der gjorde sin hobby til sit levebrød.
Inden Ludvig Svendsen åbnede Jagt- og Fiskerimagasinet i 1921, havde han handlet med alt. Hans forretningsadresse var før Jagt- og Fiskerimagasinet også Studiestræde 48. I en avisannonce fra 1918 sælger han blandt andet ”Prima Vognsmørelse” i fustager på 75 kg, men også andre varer havde hans interesse, blot det kunne sælges. Under 1. verdenskrig lagde han det økonomiske fundament til at gøre sin hobby til sit levebrød, men det er en helt anden og længere historie. Hidtil har opfattelsen været, at Ludvig Svendsen oprettede Jagt- og Fiskerimagasinet alene, men det er ikke korrekt. I Handelsregisteret fra august 1921 står, at indehaverne er Herman Nielsen og Ludvig Svendsen. Samarbejdet ophæves dog i oktober 1938 og Ludvig Svendsen bliver eneejer. I den forbindelse bliver den legendariske bogholder Frøken Lilly Bugge tildelt prokura. ”Den anden”, Herman Nielsen, hed Peter Herman Nielsen, men blev altid omtalt som Herman Nielsen. Det er desværre ikke meget, der findes om ham. Om han deltog i den daglige drift eller blot havde investeret i butikken, vides ikke, men det var altid Ludvig Svendsen, der udad til tegnede forretningen. Ludvig Svendsen, der først blev medlem af LF i 1940, er forfatter til en hel del bøger om jagt og fiskeri. I hans bedst sælgende bog – Lystfiskeribogen fra 1943, der kom i flere udgaver, kan man se, at rigtig mange LF-medlemmer har ydet et bidrag til flere kapitler. Lystfiskeri-Tidende havde også glæde af Ludvig Svendsens skriverier. Særligt i 1940érne var han ivrig med pennen, og det var også i samme periode, de fleste af hans bøger blev til. Kendetegnende for Ludvig Svenden var, at havde en utrættelig virkelyst inden for både jagt og lystfiskeri. Noget han bevarede helt frem til sin død i 1959.
