– Vinterferien er lige slut, og jeg har nydt både at have tid til familien og så tage på kysten. Sådan lyder det fra Mads Brinkløv Kentov. – Jeg havde haft et par ture ud her i ferien, med det var kun blevet til 6 mindre fisk, selvom jeg havde givet den alt, hvad teori og erfaringen kunne trække.
Forleden var særlig, da vinden viste sig fra sin mere vilde side. Jeg var faktisk usikker, da jeg satte mig ind i bilen denne tidlige morgen, om det ville kunne lykkes overhovedet at fiske på den strækning under de forhold, som jeg havde udset mig. Vinden ville komme lige på og jeg havde forventet at jeg måtte kæmpe for det. Men forholdene råbte også på store fisk, så jeg måtte afsted.
– Da jeg ankom til pladsen, var det stadig mørkt, så jeg kunne derfor ikke se, hvad jeg bevægede mig ud i. Nede på spottet viste det sig hurtigt, at jeg kun kunne fiske et halvt kasts længde, da store drivende bælter af løsrevet ålegræs havde samlet sig, og de bevægede sig langsomt ind mod mig, Vandet havde en farve, der kunne havet været en kaffe latte.
– Nu skulle jeg tænke mig om. Hvad skulle jeg gøre her? Blive på denne strækning eller tage videre. Vinden ville dreje en lille smule om nogle timer, og det kunne godt lukke vandet op, tænkte jeg. Jeg vidste, at strømmen ville have stor betydning på, hvordan det farvede vand samt ålegræsset ville indfinde sig langs kysten, og derfor der nok enkelte områder, som kunne fiskes. Jeg besluttede mig for at bruge tiden på at fiske en meget stor strækning af i håbet om at finde en stime eller en stor fisk imellem det hele.
– Jeg fiskede hele morgenen uden af mærke noget, og jeg var allerede godt træt af at gå på den ufremkommelige kyst. Op af dagen mærkede jeg to hug som gav lidt energi igen, med der kom ingen sølv på land. Jeg var nu ved at være godt udmattet og tænkte mest på varme og mere at drikke, hvilket jeg ville kunne få i bilen. Vandet havde nu ændret sig og ålegræsset havde forladt strækningen igen. Farven på vandet var skiftet farve fra en kaffe latte til noget mælk som var fortyndet op. Alt så spændene ud, og jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke havde fanget noget.
Jeg havde lang vej tilbage til bilen. Egentlig havde jeg mistet lidt troen på, at det hårde arbejde ville føre til noget. Jeg besluttede mig for at fiske tilbage mod bilen. Jeg var nu næsten tilbage og havde kun få kast tilbage, før jeg måtte erkende mit nederlag.
– Til sidst lagde jeg et kast ud over et meget lille rev og begyndte indspinningen med min Salty Inline Pink Ayu på 26 gram. Der var godt træk i linen fra bølgerne, og så kom det hug, jeg havde ventet på hele dagen. Og der var bestemt noget grumt sølv i den anden ende. Det var en vild fight med flere spring ud af vandet fra den store fisk, og der var godt med flex på min W10 stang, mens hjulet der fik lov at spille det gode beat. Jeg hørte mig selv sige højt flere gange – ”Håber ikke jeg mister denne fisk”, imens den opbyggede adrenalin, og nervøsiteten fik frit spil. Denne gang gik det dog godt, og jeg fik landet fisken i nettet. Fisken var en smuk sølv overspringer på 73cm. Det var en stor forløsning efter en hård dag på kysten – men en fantastisk afslutning.
Husk, at hvis du fanger en blank havørred over 5 kilo og tilmelder den Westin Kystcup 2022, så vinder du en Westin W10 Spin stang af samme model som Mads Kentov bruger. Læs mere om konkurrencen her.
