Uanset om du foretrækker spin, dørg og medefiskeri efter gedder, kan det virke uoverskueligt hvilke stænger, der er bedst til forskellige formål. Her får du en quickguide til hvilke egenskaber, der kan være fordelagtige i forskellige fiskesituationer – så du kan være klar til sæsonens sidste slutspurt – eller geddepremieren i maj.
AF JENS BURSELL
DET OPTIMALE STANGVALG afhænger meget af hvilken form for geddefiskeri du ønsker at dyrke – samt hvorvidt du ønsker grej, der er perfektioneret til én enkelt form for fiskeri – eller du ønsker et mere allround udstyr, der kan bruges til flere forskellige metoder. Langt de fleste geddestænger er i dag fremstillet af kulfiber, hvilket typisk giver en utrolig tynd og stærk stang i forhold til vægten. I langt de fleste tilfælde er der således ingen grund til at se sig om efter andet.
Når man vælger stang, er det vigtigt at holde sig stangens primære formål for øje: 1) Hvis agnen kastes ud, skal den have en længde, aktion og kastevægt, der gør, at man kan placere agnen på den ønskede distance og dybde. 2) Ved nogle bestemte former for fiskeri, skal kombinationen af bevægelse af stang og hjul kunne sikre agnen den rette gang. 3) Stangens dimensioner skal af lavpraktiske årsager passe de fysiske rammer for fiskeriet. 4) Stangen skal have den rette længde og aktion til at kunne sætte krogene sikkert og 5) den skal have den rette længde, aktion og styrke til at kunne fighte fisken sikkert til land under de givne forhold.
Jens Bursell med en fin fisk taget på traditionelt dørgefiskeri med softbaits.
Hvad kendetegner den optimale geddestang
Længden på geddestænger kan variere utrolig meget. Generelt ved man fra kastetests, at længere stænger giver længere kast, hvis kasteren har den rette styrke og teknik, men ulempen ved for lange stænger er også, at de bliver trættende at kaste med i længden. Som altid vil der derfor være tale om et kompromis, der passer den enkelte.
Aktionen siger bl.a. noget om, hvor blød stangen er, samt hvordan og i hvilken kurve den vil bukke sig, når den belastes under kast og fight. Skal man generalisere lidt er det ofte de lidt mere stive topaktions stænger, der bruges til fiskeri med kunstagn og store kroge, mens mere helaktionsprægede stænger oftest er det mest anvendte til fiskeri med agnfisk. En af årsagerne er, at man ved fiskeri med naturlige agn har den problemstilling, at krogene – afhængig af placeringen samt agnens beskaffenhed, relativt let rives ud af agnen, hvilket modvirkes med en blødere helaktionsstang.
Til fiskeri med fastspolehjul anvendes et helt almindeligt håndtag, som på den nederste stang.
Hvor kraftig skal geddestangen være?
Stangens kastevægt er normalt angivet på de fleste spinnestænger, så her er det ret let at træffe det helt rette valg. På de lidt længere stænger til medefiskeri med død eller levende agnfisk, er det stangens testkurve, der angiver, hvor kraftigt bygget den er. Har stangen eksempelvis en testkurve på 2 lbs, der vil være et passende valg til fiskeri med mindre agnfisk i fx 50-100 grams klassen, betyder det, at der skal et træk på 2 lbs (0,9 kilo) til for at klingen danner en vinkel på 90 grader med toppen. Går vi op i den tungere klasse vil det typisk være stænger med en testkurve på 2,75-3,5 lbs man vælger, når der skal kastes med tunge agnfisk i 2-300 grams klassen samt større lodder.
Agnens bevægelsesmønster kan påvirkes af både stangføring og bevægelser af stangen. Her gælder det helt generelt, at jo stivere stangen er, desto lettere kan man forplante stangens bevægelser ned til agnen, uden at de absorberes i klingen. Et godt eksempel på dette er jerkbaitfiskeriet, hvor man med korte kontante nøk i den ultra stive stang, give agnen sin helt specielle gang fra side til side. Afhængig af hjul og linevalg kan disse bevægelser dog også ofte skabes uden at bevæge stangen, men det er en anden historie.
Til bådfiskeri er det en fordel med korte baghåndtag, så der bliver bedre plads inde i båden.
Den perfekte geddestang til forskellige former for fiskeri
Stangens dimensioner skal selvfølgelig også passe til det fiskeri, som du dyrker. Ligger du eksempelvis og dørger med otte stænger i en lille robåd, kan det være en fordel med stænger, der har relativt korte baghåndtag. På den måde rager baghåndtagene ikke så langt ind i båden, hvorved man får større bevægelsesfrihed under det praktiske fiskeri. Et andet eksempel kunne være ved fiskeri fra land mellem træer og buske, hvor man ofte skal kaste under grene. Her kan for lange stænger være svære at kaste med uden at ramme grenene, mens man med betydeligt kortere stænger vil kunne kaste frit.
Et tredje eksempel kunne være, at du går og fiskeri efter ågedder langs egen bred i et område med en relativt bred bræmme med dybt mudder og siv langs kanten. Her får du brug for en længere stang, for at kunne styre agnen ind under egen bred – uden hele tiden at hænge fast i vegetationen. Tilsvarende vil en længere stang til strømvandsfiskeri nogle gange være en fordel, da man lettere kan styre linen – samt løfte den fri af vandet, når det er nødvendigt. På samme måde kan der i en række andre forskellige situationer være diverse faktorer, der dikterer bestemte stangvalg.
Modhug og fight – den optimale geddestang
Stangens længde og aktion set i forhold til krogenes størrelse og montage kan have stor betydning for, hvorvidt du kan sikre en god krogning i den hårde geddekæft. Længere stænger betyder ofte bedre linekontrol og en hurtigere opsamling af eventuel slækline i modhugget, hvilket er ensbetydende med, at længere stænger ofte kan øge chancen for en god krogning under bestemte former for fiskeri – især flådfiskeri.
I forhold til aktionen gælder det helt generelt, at jo stivere stangen er, desto bedre bliver kraftoverførslen til krogene i modhugget, hvilket indlysende nok giver et mere effektivt modhug. Sidst, men ikke mindst, skal stangen kunne bringe fisken sikkert i land, når først den er kroget. Hvis der er mange snags eller meget grøde, man skal presse fisken fri af, kan det være en fordel med en længere stang, som man lettere kan bruge til at styre fisken uden om forhindringer i vandet med. Men – der er også en ulempe ved lange stænger – og det er, at tyngdepunktet rykkes længere udefter, hvilket betyder, at fighten med større fisk bliver mere anstrengende.
Til kastefiskeri med softbaits, som her ved Rügen, er det ofte fastspolestænger på 8 fod, som er det mest populære.
Her skal der dog være tale om mange og store fisk, før det har betydning i praksis. Fisker du med mindre kroge er det ofte en fordel med lidt længere og blødere stænger, da klinger af denne type lettere absorberer fiskens hårde rusk med hovedet under fighten, hvilket er en anden årsag til at medefiskere – som typisk bruger mindre kroge end folk, der fisker traditionelt med kunstagn, oftest benytter denne type stænger.
Hvor kraftig stangen skal være afhænger selvfølgelig også af, hvor store fisk man regner med at fange – og under hvilke forhold. Det siger sig selv, at fisker man efter smågedder på 1-5 kilo kan man sagtens klare sig med eksempelvis en let spinnestang med en kastevægt på fa 15-40 gram, hvilket er en stang, der også sagtens vil kunne lande en virkelig stor fisk, hvis du fisker på helt åbent vand. Fisker du derimod i vande med tætte grødebælter og sunkne træer, hvor man kan bliver tvunget til at sætte hårdt mod hårdt på en stor fisk eller kan risikere at skulle bugsere en fisk indhyllet i 50 kilo grød ind – så skal der bruges noget kraftigere grej. Tæt grøde stiller dog ikke altid stor kraft til kraftig grej: Fisker du fx på lavt vand 0,5-1meter vand fra båd, hvor du bare kan følge fisken og få den fri, hvis den sætter sig fast, kan man slippe afsted med noget lettere grej, end hvis der er større dybde eller du ikke fisker fra båd. Selv på åbent vand kan man dog blive tvunget til at lægge hårdt pres på en fisk – eksempelvis hvis den tager kursen mod ankertovet.
Så længe line, forfang og kroge er i orden, vil man – i relation til det at kunne lægge det nødvendige pres på selv store fisk, dog sjældent komme ud for at have brug for stænger med en kastevægt over 100 gram eller en testkurve på 2 lbs.
Når krogen skal sættes, er stangens stivhed en stor for ce, men når fisken skal fightes, er det optimalt med en ikke alt for stiv stang, der lettere absorberer de hårde rusk og hjælper til at udtrætte
fisken. Klingens aktion vil derfor altid være et kompromis mellem disse to ekstremer.
Tre gode allroundstænger til gedder
Skal du vælge tre – og kun tre – stænger, der dækker hele spektret af kastefiskeri efter gedder er et oplagt valg følgende. 1) En stiv 9 fodsstang med topaktion og kastevægt på 20-50 gram til det lette spinnefiskeri, 2) En 6,6 fods jerkbaitstang med en kastevægt på 50-100 gram, som du kan bruge til alt fra jerk- og swimbaits til tunge softbaits og woblere og 3) En 12 fods ”karpestang” med en testkurve på 2,5 lbs til alt kastefiskeri med levende og død agn.
Hvilken geddestang skal jeg vælge?
Som skitseret findes der et væld af forskellige geddestænger, der hver især dækker nogle specifikke behov. Her får du et godt bud på de mest almindelige stænger til de mest gængse former for geddefiskeri.
Geddespin med mindre spinnere, blink, softbaits og woblere: Til dette fiskeri ville man typisk vælge en stang på 8-9 fod, men god rygrad og en kastevægt fra 20-50 gram. Den valgte længde vil give gode, lange kast og en god linekontrol.
Let jerkbaitfiskeri med hardbaits i klassen 20-50 gram vil minde meget om ovenstående – blot noget kortere og stivere. Her vil en længde på 6-7 fod og en mere udpræget topaktion være at foretrække.
Tungt geddespin med softbaits og woblere. Her foretrækker de fleste stænger på omkring 8 fod med en kastevægt på 30-100 gram – evt 50-130 gram, hvis der er tale om meget store baits. Stangen skal ikke være for blød, men må meget gerne kunne arbejde dybt ned i klingen, når der er fisk på. Tungt jerkbaitfiskeri med hardbaits i 50-150 grams klassen vil typisk foregå med en noget stivere stang på 6-6,6 fod længde. Jo tungere agnen er, desto mere stiv skal stangen være for at kunne forplante stangens bevægelser til agnen.
Når du fisker med multihjul giver det et bedre greb om både hjul og stang at bruge en stang med et såkaldt triggerhåndtag. Triggeren ligner – som navnet antyder – en aftrækker på et gevær, og den sikrer, at hånden ikke skrider så let i forhold til hjul og stang.
Dørg med store kunstagn og naturlige agn. Her anvendes ofte relativt kraftige stænger på 60-180 grams kastevægt på 8-9 fod med et relativt kort baghåndtag. Jo større kroge der bruges, desto stivere skal de være.
Kastefiskeri med flåd og levende agn, sker oftest med agnfisk i 50-150 grams klassen som relativt let flås af krogen i kastet. Her er det ofte helaktions stænger på 12-13 fod med en testkurve på 2-2,25 lbs, der er optimale.
Kastefiskeri med død agn. Ofte anvendes sild og makrel i 150-300 grams klassen, og her vil det ofte være 12 fods helaktions stænger med en testkurve på 2,75 – 3,25 lbs, der er sagen.
Fiskes der med montager, som muliggør brugen af markant mindre kroge – fx releasetakler, kan man ofte gå ned i lidt lettere og blødere stænger – uden at gå på kompromis med at kunne lande fiskene, hvilket ofte gør det lidt sjovere at fighte dem.
Fittings og materialer på geddestænger
Standarden på øjer, håndtag og fittings anno 2018 er oftest så høj på stænger over 5-700 kroner, at det reelt set ikke har den store betydning for dine fangster, om man vælger det ene eller det andet.
Få det fulde overblik over alle teknikker og metoder til geddefiskeri i bogen Geddefeber som du kan købe på dansk signeret her (REKLAME)
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2018
Til almindeligt kastefiskeri med mindre – mellemstore agn er man ofte bedst udrustet med en nifods stang, der har en kastevægt på cirka 20-50 gram. Stangen bør ikke være for blød, men skal samtidig kunne arbejde dybt ned i klingen, når en større fisk kroges.
