– Vi kender alle til det med at give sine ”kære” kælenavne, starter Lasse Damsted sin beretning til Fisk & Fri. Sådan fungerer det også med fiskepladserne i vores lille sammentømrede gruppe af ihærdige lystfiskere. Der findes alt fra Flaskehalsen, Mosen og Den døde Mands Plads – til Solskinspladsen, Stenen, Sumpen osv. – Alt sammen navne, der kunne beskrive en hvilken som helst anden plads på Fyn. Men som et andet kodesprog, er der alligevel ikke mange hardcore Fynske fiskere, der ikke ved, hvor vi har været.
– For et par dage siden havde Anders Poulsen og undertegnede Coronafri fra arbejdet, og det skulle udnyttes. Der var lovet fuld sol fra kl. 9 og hele dagen frem. Derfor ankom vi noget slukørede til ”Solskinspladsen” denne formiddag, hvor et tykt skydække hang over stedet, så langt øjet rakte. Og som navnet næsten antyder, så er solen ofte din ven, på lige netop denne plads…
– Da vi var kommet i tøjet, blev vi mødt af to andre fiskere, som forlod pladsen netop som vi ankom – og de kunne berette om lidt aktivitet. Så en chance skulle det selvfølgelig have! Vi lagde ud med Sill og Stripper for enden og fiskede med ophængerfluer, men efter et par timer, nærmede frustrationen sig: Fiskene var der i stort antal, men de var ekstremt forsigtige! Vi havde således cirka 15 kontakter, men kun tre fisk blev landet. Krogene blev kontrolleret ofte, men der var intet at komme efter der. Pladsen er dog ikke ligefrem ukendt, så vi blev enige om, at de nok havde set lidt af hvert, inden vores agn kom forbi.
– Efter tre timer pakkede vi sydhavsfrugterne og kørte efter middagsmad og andre pladser, men midt under maden kom den længe ventede sol frem fra skydækket! Vi kiggede lige kort på hinanden, og så skulle vi ikke bruge mange sekunder på at nå til enighed – tilbage til ”Solskinspladsen” i de rigtige forhold.
– Som sagt, så gjort: Tilbage igen – og denne gang slog det ikke fejl, for alle de korte kontakter, vi havde inden middag, blev vekslet til faste fisk denne gang. De næste to timer havde vi næsten bonanza-lignende forhold: Når en af os ramte fisk i en retning, kastede makkeren i den samme retning, hvilke ofte gav ham fisk også. De cruisede simpelthen rundt i mellem os i små stimer. Pludselig smækker en god fisk på min lille Fyggi-flue og begynder bare at pille line med det samme. Tyve sekunder efter vælter en god fisk fri af vandet, hvor vi desværre når at konstatere, at det ikke helt var en overspringer, jeg havde fat i! Fighten fejler bestemt ikke noget og da fisken glider i nettet er den i overraskende flot stand. Vi får skudt lidt billeder og måler den til 69 centimeter, hvorefter den kort tid efter svømmer ud, hvor den kom fra.
– Ganske få kast senere er den gal igen. Endnu en god fisk vælter fri ude på distancen og begynder igen at pille line, men efter et par minutters tovtrækkeri smider den krogen neden for vores fødder. Det er en fisk omkring de 65 centimeter, men hvorvidt det er en overspringer eller tyk falder vides desværre ikke. Efter den oplevelse er jeg ved at være mættet, og det samme er Anders! Han når dog lige at pille en flot tyk ”falder” omkring de 55cm på turen tilbage. Alt i alt har det været en super skøn dag i dejligt selskab, som altid. Vi sluttede på cirka 15-17 havørreder på dagen fordelt ligeligt i mellem os. Nogle gange gælder det bare om at kende sine pladser under alle tænkelige forhold – og den dag var solen vores ven – igen, igen.
Lasse Damsted med turens længste fisk.
