Fluefiskeri med gummifluer ligger nok de færreste på sinde, men til tider kan de være rasende effektive. Her giver Fisk & Fri’s Rasmus Ovesen dig nogle bud på, hvordan du kan få flex på klingen med »fluer« af silikone og gummi.
Tekst og fotos: Rasmus Ovesen
Særligt de åbne kysters havørreder er glade for tobisimitationer, og særligt i klart vand kan en gummitobis fiske suverænt godt. Her er det én af Savage Gear’s Sandeel Slugs.
INDRØMMET, jeg er én af de fluefiskere, som vil gøre nærmest hvad som helst for at fange en god fisk. At jeg dog også – i lighed med mange andre fluefiskere, er nærmest bevidstløst dikteret af traditioner og gældende normer og regler, kan jeg heller ikke fornægte. Måske netop derfor, gik der mange år fra den dag, hvor jeg fyldte et par fabriksproducerede tangloppe- og rejeimitationer i silikone i min flueæske, til jeg rent faktisk fik taget dem i brug. At de skulle vise sig at være lynende effektive, kom vel egentlig ikke bag på mig. De lyste jo nærmest op i flueæsken med deres bløde transparente skær, naturtro proportioner og livlige antenner og ben – og de måtte i sagens natur producere rå mængder fisk. Men om det var samvittighedsmæssigt forsvarligt at fiske med dem, var en helt anden sag.
Mit umiddelbare forbehold gik på, at en flue givetvis skal være bundet af traditionelle fluebindingsmaterialer og bindetråd for at kunne kaldes en flue i regulær forstand. Det kan der helt sikkert være noget om, men det betyder ikke, at man nødvendigvis skal være restriktiv med, hvad man binder for enden af forfanget. I sidste ende handler det jo mere om, at man rent faktisk fanger nogle fisk, end hvilke »fluer« de bliver fanget på.
Lexa Nymferne blev ligesom Lexa Rejerne produceret af Axel Karlshøj fra Sorø. De var enormt populære dengang, hvor man ikke havde skrubler over at fluefiske med gummidyr.
LEXAREJEN, som var en lille rejeimitation med livlige ben og følehorn i støbt latex, blev der ikke stillet de store spørgsmål til, da den blev lanceret i slutningen af 70’erne. Den fangede nemlig imponerende mængder fisk. Den var enormt populær i en lang årrække, men i 1994, stoppede produktion til manges store skuffelse. Herefter gik disse »gummifluer« lidt i glemmebogen, og selvom der er kommet fluetyper til, som ikke kræver fluebinding i traditionel forstand, men blot limning – så har mange kystfluefiskere i dag svært ved overhovedet at forestille sig, at der findes alternativer til de traditionelt bundne fluer. Men det gør der bestemt!
Der findes efterhånden et hav af små, lette gummijigs, der egner sig fortrinligt som gummifluer, hvis de trækkes og limes på fluekroge i passende størrelser. Ser man sig lidt om på Internettet, vil man kunne finde alt fra små tanglopper til rejer over i små wiggle shads til tobisimitationer – alt sammen i gummi eller silikone og i mange forskellige størrelser, farver og udformninger. Formår man at fiksere dem ordentligt på en krog, så de ikke slider sig fri i forbindelse med kastene, så egner de sig fortrinligt til kystfluefiskeri. Desuden kan man få specialdesignede offsetkroge til disse gummidyr, som gør det muligt at fiske dem henover eksempelvis blæretang eller ålegræs, uden at man nødvendigvis hægter op.
Sandeel Slugs egner sig fortrinligt til fluefiskeri fra kysten. Monteret med en offset krog – eksempelvis Savage Gear’s Slug Offset Hook – kan man fiske den grødefrit hen over blæretang og ålegræs.
SILIKONE OG GUMMIFLUERNE er interessante af flere grunde. For det første er mange af dem ganske naturtro, hvilket i særdeleshed kan være en fordel, når der fiskes i klart vand, eller når fødemængderne langs kysten er rigelige.
For det andet har gummi- og silikonefluerne et helt andet fylde og tilstedeværelse i vandet end traditionelle kystfluer. Det betyder ikke blot, at de syner af mere i vandet, men det medfører samtidig, at de også flytter en del mere vand, og at de derfor er »hørbare« for havørreden på en helt anden måde. De efterligner med andre ord de reelle byttedyrs lydaftryk i vandet bedre en traditionelle kystfluer.
For det tredje har silikone- og gummifluerne den fordel, at de har en relativt naturtro tekstur, konsistens og fylde. De udgør dermed en mere troværdig mundfuld for havørreden end en traditionel kystflue gør, og havørreden spytter derfor sjældnere fluen.
Lexarejen er desværre ikke i produktion længere, men kan man støve et par gamle eksemplarer op, er de som regel garanti for nogle solide hug.
ÉN AF ULEMPERNE med nogle af de lidt større gummidyr er, at de kan være en smule tunge at kaste på grund af deres solide kroppe. Med lidt god træning og eksempelvis en 9,6’ #8 fluestang med lidt rygrad er det dog kun et spørgsmål om, at man forfiner sin kastestil en smule. Decideret umulige eller ubehagelige er gummidyrene nemlig ikke at kaste med.
SELVE MONTERINGEN af gummidyrene kan klares ved at forsyne en egnet krog med et tyndt lag bindetråd, som kan udgøre en absorberende limbund og eventuelt nogle indbundne »modhager« af eksempelvis ståltråd eller lignende. Herefter limer man krogskaftet med en god sekundlim, og trækker gummidyret ned over selve krogen. Når først limen er tørret op, kan man være rimelig sikker på, at selve gummidyret ikke slider sig af krogen – hverken under kastet eller når fisken hugger. Det er desuden vigtigt at vælge en krog, som har et fornuftigt kroggab, der eksponerer krogspidsen i tilstrækkelig grad.
AF GUMMIDYR på det hjemlige marked, som egner sig til kystfluefiskeri, kan nævnes: Savage Gear’s Sandeel Slug, Cannibal Shad, og 3D Prawn samt GULP Alive Tobis, Swimming Eel og Børsteorm. Desuden findes der et væld af gummidyr på nettet, hvoraf mange – især de japanske – er særdeles naturtro.
