– Vind og vejr var i går aftes ikke optimalt, men vi besluttede at tage chancen – bare for lige at mærke vestkysten af, fortæller Irena Mathiasen. – Da vækkeuret ringede klokken 03.00, så det endnu værre ud, men når man alligevel er oppe – så fortryder man det, hvis man ikke kommer afsted. Vi valgte derfor at holde fast i planen. Nu måtte det briste eller bære.
– Min kæreste og jeg satte kursen imod Vestkysten, men klokken 06.00, da vi ramte den første plads, blev vi mødt af uklart og grumset vand, der var umuligt at fiske i. Øv! Vi kørte videre til en mindre plads og fandt en lille lomme med klart vand. Der var en smule skidt i vandet, som man stødte på 2/3 inde imod land. Det besværliggjorde fiskeriet, men det var dog stadig muligt, og jeg følte, at vi havde en chance for at ramme et par fisk.
– Efter en halv times tid så jeg pludselig en sølvblank side i en bølge langt ude. Jeg lagde al kraft i mit kast, og var i det øjeblik glad for at jeg havde valgt 8 fods stangen i stedet for den 6 fods, som jeg primært bruger. Jeg lod blinket synke en smule, tog et par hurtige omdrejninger på hjulet og holdt et langt spinstop. Blinket satte sig i noget, der et kort øjeblik virkede som bunden, indtil det begyndte at ruske godt. “JAAAAAAAAH!!!” Jeg nærmest skreg op imod vinden for at få Jacob’s opmærksomhed.
– Havbarsen svømmede hurtigt ind imod land, og kort efter begyndte den at trække mod venstre. Jeg fulgte efter på stranden og holdt kontakt til fisken. Ved den første gode bølge, hvor jeg havde en god vinkel på fisken, missede jeg at kane den op på stranden, men ved andet forsøg lykkedes det! Nu kunne jeg ånde lettet op. Årets første havbars var på land, og så på årets første tur! Fisken målte 62 centimeter, og jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre start på havbars sæsonen.
Du kan følge Irena på instagram
