TROLLINGMASTER BORNHOLM 2021?
Sidste år blev den legendariske laksetrollingkonkurrence Trollingmaster Bornholm aflyst. Spørgsmålet er nu, om det samme kommer til at ske i 2020, hvor det store arrangement er planlagt til at løbe af stablen d. 21-24 april?
Vi har talt med Jan Jørgensen fra TV2 Bornholm, der arrangerer Trollingmaster:
– I 2020 var der udsolgt med 445 både, hvilket skete i løbet af en dags tid i oktober 2019. Alle fik tilbudt penge tilbage eller overflytning til 2021. Cirka 15 både valgte penge tilbage, og alle andre blev så rykket til 2021. De 15 huller blev fyldt op fra vores venteliste. Forleden tilbød vi deltagere, som allerede nu vidste, at de ikke under nogen omstændigheder ville deltage i et arrangement i slutningen af april pengene tilbage eller en overflytning til 22. To har fået penge tilbage og tre er blevet flyttet.
– Det betyder, at vi lige nu har vi så 440 både tilmeldt til Trollingmaster 2021 i april. Der er stadig 30 på venteliste, men vi flytter ikke nogen ind i konkurrencen, før vi kender myndighedernes regler for arrangementer til den tid, for lige nu er det jo forbudt. Vi kan ganske vist lave TV fra studiet på havnen, som du også så, at fx ”Vild med dans” kunne, men der vil jo være en forsamling på ca. 1200 mennesker. De udenlandske deltagere kan heller ikke komme til Danmark, og det er i omegnen af 120 både.
– Som du kan regne ud, så har vi alle mulige scenarier. Det kan være, at vi kan gennemføre, hvis forsamlingsloftet er blevet hævet, men de udenlandske deltagere kan ikke komme til landet. Det kunne være en mulighed, men reelt er det alt sammen gætværk, for reglerne ændrer sig hele tiden. I går indførte den svenske regering i øvrigt krav om negativ test, hvis man skal i transit Ystad-Øresundsbroen, slutter han.
Vi følger løbende op på situationen her på Fisk & Fri.
Foto: Flemming Pauk, TV 2/ Bornholm