Alknuden blev til en laks
– Da klokken var tre ringede vækkeuret, og jeg sprang ud af fjerene for at lave kaffe, fortæller Kasper Røjsmose. – Derefter satte jeg mig i bilen med kurs mod det jyske lakseland. Men da jeg nåede Vejlefjordbroen, startede bekymringerne: Det var med begge hænder på rattet, for det blæste lige lidt mere end de havde lovet.
– Klokken seks stod jeg klar på parkeringspladsen, og havde konstateret at min faste tradition med at fiske enhånds til den første laks var hjemme nok ikke kunne lade sig gøre, fortsætter han. – Sæsonens første kast var en realitet, og fluen blev sendt ud over åen ved den standplads, som gav mig min premierelaks for to år siden. Hele min krop sitrede af spænding og eufori. Fluen drev ind til egen bred og blev nymphet tilbage. Men intet skete, og det gjorde sig gældende for det meste af dagen. Alle de faste standpladser blev fisket over flere gange, men uden resultat.
– Klokken 14 havde jeg mere eller mindre givet op og besluttede mig for at besøge min rigtigt gode ven i den lokale fiskebutik i Holstebro. Så en kaffedate blev arrangeret, og mens jeg sad der og hyggede mig, begyndte tankerne at falde på fiskeriet. Da jeg kørte fra åen, var der ikke mange tilbage, og hvad nu hvis fiskene havde fået ro og gik til biddet igen?
– Jeg tog derfor en hurtig beslutning, og før jeg vidste af det, stod jeg igen på parkeringspladsen, og der var kun én, som var ved at pakke sammen. Jeg havde det for mig selv. Hele stykket blev fisket igennem uden held, og med 50 meter å tilbage beslutter jeg mig at køre hjem.
– Sidste kast tænkte jeg og sendte fluen afsted. Den lander som den skal og svinger mod egen bred. Ude midt i åen sidder den fast i nogle alknuder, og så tæller kastet jo ikke, så den blev sendt afsted igen. Samtidig tager jeg min mobil op af lommen og ringer op for at sige, at jeg tager hjem. Mobilen blev placeret mellem øret og skulderen, mens jeg hørte et enkelt duuut, i det samme fluen bliver stoppet. Forbandede alknuder tænkte jeg og tog et skridt tilbage og trak med stangspidsen vandret, hvorefter det, som jeg troede var alknuder, svarede igen med et udløb på 25 meter ned af åen.
– Efter en dramatisk fight med en enkelt lufttur og en tur ind i sivene på modsatte bred kunne jeg trække den ind på lavt vand. Årets premierelaks var en realitet: En flot blank fisk på 95 centimeter og 7,5 kilo lå nu trygt i græsset. Nu kunne jeg starte eftersøgningen af min mobil, som lå i en mudderpøl længere oppe af åen. Fisken blev fanget på en 12’ #7/8 med et int./s3/s4 skydehoved og min lille gule flue med to tungstenkugler, slutter han.
