ENDELIG KOM DEN STORE HAVØRRED PÅ LAND
– Traditionen tro var brødrene Benjamin og Jonathan Ipsen på deltagerlisten ved efterårets Snurrebasse Cup, hvor dagene var fuldt booket på fiskeri. – Vi havde ved sidste års konkurrence tabt en flot fisk, der sagtens kunne have gjort sig gældende i toppen, så målet var klart, fortæller de. – Denne gang skulle den store blanke i nettet!
– Vi havde i ugen op til konkurrencen sat et par timer om dagen af til diverse forberedelser, og havde været ude på lidt forskellige pladser for at testfiske. Og et billede tegnede sig hurtigt, så planen var klar, at det var på det nordlige Stevns, at slaget skulle slås!
– Lørdagen var den første fiskedag, og vores plan lod til at holde stik. Vi fandt hurtigt en god stime trækkende fisk på mellem 45-50 cm, men den helt store lod sig ikke narre, trods flere viste sig i overfladen. Grejboksen blev flere gange blev endevendt for at finde nøjagtig den agn, der kunne gøre udslaget. Senere på dagen døde fiskeriet hen, men i jagten på en større fisk, søgte vi længere sydpå, og kom nærmere en god plan, for søndagens fiskeri
– Søndag morgen gik turen igen til samme spot, som vi var startet på om lørdagen. Vi var overbeviste om, at fiskene var inde, og forholdene var tæt på optimale, så de skulle bare hugge – før eller siden. Den første fisk nær 60 centimeter kom også hurtigt i nettet hos Jonathan, og der var mere end god grund til at tro, at den helt store var der ude nu! Stemningen var høj. Vi lage yderligere en masse kast ud i vifteform, og i det samme vi troede klokken var blevet for mange, fik Benjamin pludselig travlt, for en ordentlig blankfisk på cirka 3 kg havde kastet sig over den rå gennemløber, og sprang med det samme højt fri af vandet efterfulgt af et godt udløb! Vi så på hinanden, og var hurtigt enige om, at den her fisk var vigtig! Fisken kæmpede bravt, og var mere fri af vandet end under, og Benjamin gjorde det hurtigt klart, at Jonathan gerne måtte stå klar med nettet, for denne fight var ikke helt under kontrol…
– Desværre var den dårlige mavefornemmelse ikke uden grund, for cirka 5 meter fra netkanten lavede fisken et sidste spring, der skulle vise sig at blive fatalt, og kampen var tabt. NEJ, IKKE IGEN!!! – råbte Benjamin højt, da det nu var det samme scenarie som sidste år. Stemningen var lidt trykket, da vi desværre måtte se os slået, og vi kørte videre mod næste spot. De næste timer bød på småfisk som trøst, men den store gemte sig igen for os.
– Vi begyndte stille at nærme os de sidste timer af fiskedagen, og vi blev enige om, at vandskiftet måtte være det sidste håb, for at vi kunne finde en god fisk på den samme plads, der i perioder havde leveret i løbet af weekenden. På vejen dertil, passerede vi en anden lille plads, som vi kendte mindre godt, men vi vidste, at årstiden var god til pladsen, og at det højest ville tage en halv time at fiske den, så vi lavede et kort stop her, før det egentlige mål. Vi kom ned til pladsen og startede den første gennemfiskning uden tegn på liv. På vejen tilbage kastede vi søgende ud i bæltet igen, og pludselig viste pladsen sig fra sin bedste side, da Benjamin igen fik en kærkommen overraskelse! – Der var den Jonathan!, sagde Benjamin beslutsomt, og i det samme, sprang en kanon havørred fri af vandet! Jonathan hjulede ind, så det glødede, og var på sekunder klar med nettet. Denne gang skulle den bare helt ind!
– Fighten var tung med gode udløb og flex på klingen, men i modsætning til tidligere på dagen, så var fisken helt under kontrol. Havørreden kom nærmere, men tog flere korte udløb, og holdt sig længe på cirka fem meters afstand. – Den er ikke klar endnu brormand, pas på med bremsen, sagde Jonathan. – Bremsen er fin, den skal bare være klar, svarede Benjamin rimelig roligt, selvom hele kroppen rystede i nervøsitet. Det her var hans rekordfisk til dato! Kort efter lagde fisken sig på siden, og et kæmpe brøl af lykke lød over Øresund, da Jonathan hurtigt så sin chance, og førte netkanten sikkert under fisken! Den var hjemme, og målet var nået! En kanon flot hunfisk lå i nettet, og resten af dagen bød nu på latter, eufori, og lidt afsluttende fiskeri. Sikke en dejlig weekend!
Fisken målte godt 70,5 cm med en vægt på cirka 3,5 kg, og blev fanget på en lille rå 10 grams gennemløber.
Førstepladsen i efterårets Snurrebassecup var på 74,2 centimeter og blev fanget af Thomas Jul Andersen.
