EN FIN KARPESÆSON PÅ SKANDERBORG SØ

– Jeg har i 2024 fisket efter karper på den 650 ha store Skanderborg sø, og resultatet blev imponerende, fortæller Kristian Graubæk. – Efter en sløv start med koldt vejr i april- maj, og træghed med at finde karperne, begyndte det at gå hurtigt da jeg først fandt dem.

– Da det er første år, jeg har haft fisket karper på Skanderborg, valgte jeg en defensiv strategi med at fiske på potentielle trækruter – og fordi det var tidligt på sæsonen, også større lavvandede områder med siv. Omkring Sankt Hans, da jeg havde talt med de lokale og derved sporet mig ind på, hvor der blev fanget fisk, rykkede jeg til andre områder og begyndte så småt at se rullende karper. Det var en fremgang, men der var endnu ingen karper i båden.

 

Kristian Graubæk med en flot karpe fra Skanderborg Sø

Kristian Graubæk med en flot karpe fra Skanderborg Sø

 

– I starten af august, en glohed og stille dag, fandt jeg karperne. De var i stort antal i grøden på lavt vand, ude midt på søen. Nu var jeg på dem, men de var apatiske. En tilstand jeg efterfølgende oplevede flere gange til mellemsvær frustration. I slutningen af august fandt jeg igen karperne, og denne gang kom huggene hurtigt efter hinanden. Efter fem døgn havde jeg haft 18 karper forbi båden. Igen blev de apatiske og jeg skiftede til et andet potentielt område, hvor jeg kun nåede at få 1, inden jeg skulle hjem pga. dødsfald i den nære familie.

– To uger senere var jeg tilbage og fiskede her et 3. område med karper. Når de var i hugget, var det intenst fiskeri med lange distancer, hårdt vejr og meget korte hugperioder. Sæsonen er nu slut og det er endt op med 29 karper i båden på 8 døgn, ud af de 6 uger jeg fiskede der. Skanderborg sø er en meget spændende sø med flotte karper, der med tiden nok skal blive store, slutter @kgraubaek.

 

Friluftsland

 

 

Kristian Graubæk med en flot karpe fra Skanderborg Sø

Forshaga Akademin

ABORRE FESTIVAL VED SKANDERBORG SØ

– Den 25 september klokken 8-16 får du muligheden for at deltage i en spændende og lærerig dag i smukke omgivelser, lyder det fra Effektlageret. – Til Effektlagerets store aborrefestival, kan du komme med ud i eksperternes både og afprøve de teknikker, som du har lært om ved workshopsene på land. Her lærer du om selve grejet, de forskellige teknikker, brug af ekkolod og meget mere. Arrangementet bliver lavet i samarbejde med Skanderborg Lystfiskerforening, som du hele dagen kan møde i deres klubhus på stedet, hvor du kan høre om foreningen, samt købe en pølse og vand/øl.

Arrangementet foregår ved Vester Mølle/Skanderborg Sø, Oddervej 80, 8660 Skanderborg. Det er et gratis arrangement, og ingen tilmelding er nødvendig. Der vil være diverse workshops, hvor du kan møde blandt andet Garmin, Westin og Rapala/VMC. 

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

Aborre Festival 2022

Forshaga Akademin