STORBRASEN – KRONEDE DAGE VED RØGLE DAMMENE

Skånske Rögle Dammer rummer nogle imponerende brasen og suder, som den svenske specimenfisker Niklas Graberg har fisket efter i snart mange år nu. Foråret 2022 var ingen undtagelse, og han er netop kommet hjem fra en super vellykket tur, hvor han fik intet mindre end 15 brasen, 8 karper og 2 suder.

– I forhold til mængden af fisk, er det min bedste uge nogensinde, fortæller han. – Top fem på brasen lå på 7520, 7050, 6870, 6770 og 6540 gram samt yderligere syv fisk over 6 kg. Karperne vejede fra 9760 gram til 8880 gram, og som bonus fik jeg min næststørste suder nogensinde: 4070 gram. Ud over godt fiskeri og strålende vejr, kunne jeg dele de fantastiske fiskeoplevelser med mine gode fiskekammerater Lars Olausson, Simon Bäckström, Lucas Olausson, Andreas Pling Åkerlund, Niels Elmeskov, Stefan Persson, Leif Krause Stefan Moströmmed hvem jeg fik mange gode snakke og grin – samt delte en masse god mad, slutter han.

Har du selv været ude med medestængerne, så send os din beretning fra turen – samt et par gode fotos til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

 

Morgenstemning ved Røgle Dammene.

Morgenstemning ved Røgle Dammene.