CORONA LOKKER FOLK UD AT FISKE
– Et stigende antal solgte lystfiskertegn vidner om øget interesse for det rekreative fiskeri, lyder det fra Fiskeristyrelsen på fiskeristyrelsen.dk – Tendensen med øget salg af lystfiskertegn fra foråret er fortsat henover sommeren. Sammenlignet med sidste år er der således blevet indløst væsentlig flere lystfiskertegn i år.I 2020 købte 146.000 lystfiskere et årstegn mellem januar-august 2020, hvor der sidste år 2019 kun blev købt knap 116.000 i samme periode. Dvs. en stigning på 30.000 årstegn i 2020 sammenlignet med sidste år. Ud over lystfisker-årstegn kan man købe dags- eller uge-lystfiskertegn samt fritidsfiskertegn.
– Indtægterne fra salg af fisketegn går til fiskepleje i danske søer og vandløb. Når salget af fisketegn øges, øges indtægterne til fiskeplejen tilsvarende. I år er der fra 1. januar til 31. august således indløst lystfiskertegn for knap 29,5 mio.kr., mens der sidste år blev indløst fisketegn for lidt over 25 mio. kr. i samme periode. Det svarer til en stigning i 2020 på godt 4,3 mio.kr. svarende til +17% ift. sidste år, slutter udmeldingen fra Fiskeristyrelsen.
Du kan læse mere om køb af fisketegn her.
Læs mere om hvad indtægterne fra fisketegnet går til her.