Thomas Holm og Søren Madsen har sammen startet den nye specimen-blog GreenImage.dk. Her er Søren med en enorm spejlkarpe på 18,2 kilo!

2.5.2012 – DE TO ERFARNE specimenfiskere Thomas Holm og Søren Madsen fra Fyn har netop startet deres egen blog, GreenImage.dk, hvor de fortæller om deres fangster og kommer med forskellige tips til dit specimenfiskeri.

Både Thomas og Søren har utallige storkarper på samvittigheden med flere eksemplarer på over 18 kilo – og det er danske fisk vel at mærke – så man kan bestemt se frem til flere spændende beretninger på deres nye blog. Læs blandt andet rapporten om Sørens fiskeri den seneste uge, hvor ikke så få karper har måtte en tur på land, her i blandt spejlkarpe på hele 18,2 kilo! Thomas har desuden også flere gange været aktuel i Fisk & Fri, blandt andet med hans sensationelle geddefangster på død agn, og senest i februar-nummeret af Fisk & Fri (nr. 1/2012), hvor der fortælles om karpefiskeriet i den legendariske franske sø Lac de St. Cassien.

Bloggen kan besøges på adressen www.greenimage.dk.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This