– Kalendergymnastikken var i sidste uge gået op, så jeg havde fundet et hul til en fisketur, fortæller Nis Lauterbach. – Jeg havde booket en plads hos Marek, der sejler ud med Joanna, og vejrudsigten så lovende ud, så Marek havde annonceret, at vi skulle ud og se til nogle dybe vrag med udgangspunkt fra Hanstholm.
– Jeg havde taget godt med agn med i form af makrel, sild, tobis, rejer og blæksprutter – delvist på fruens opfordring, da der åbenbart dels er grænser for hvor meget agn, der må være i familiens fryser, og dels fordi jeg oplever, at medefiskeriet kan være særdeles effektivt.
– Afgangen var sat til 05:30, og jeg var der lidt over fem, hvor Marek allerede var i fuld gang med at sætte Joanna i vandet fra dens trailer, og kort efter stævnede vi ud. Selvom vinden var svag, var der lidt gamle dønninger, som desværre fik sat et par af turens øvrige lystfiskere ud at spillet, inden vi nåde det første vrag. Efter ca. en times sejlads var vi ved det første vrag, og vi startede blødt ud på godt 40 meter vand.
– Der var ikke meget liv at se på loddet, så jeg valgte at starte ud med at fiske med pirk og ophænger, da vraget var blevet annonceret som et “torskevrag”. Jeg nåde knapt nok ned, før der var bid, og det blev til en doublet med et par 3-4 kilos torsk. Der kom også lidt torsk til de øvrige lystfiskere, men det døde hurtigt ud, og vi satte kursen videre til næste vrag. Her var vi på 70 meter, og der var heller ikke meget liv at se her.
– Jeg satsede nu på medefiskeriet, og startede med at agne med makrel, og der kom hurtigt bid. Denne gang var det en lange, der havde ladet sig friste. Det skal siges, at vragfiskeri fra Joanna er blevet noget nemmere, efter at der i sommers er blevet monteret en elmotor i stævnen på den. Uden elmotorens hjælp drev vi nemlig med ca. 1,5 knob, men med elmotoren kan vi ligge bomstille, og fiske vraget systematisk af. Der kom flere andre langehug på vraget, men der var også noget andet der “nippede” nede i dybet, og jeg mærkede flere gange noget, der føltes anderledes end langer og torsk plejer at gøre. Det var dog svært at kroge, og når grejet kom op, var agnen pillet, og ikke bare flået af. Til alt held lykkedes at få kroget en af “pillerne”, til trods for at jeg medefisker med Owner longshaft i 7/0. På vej op var der ikke noget der ledte tankerne hen på noget vildt, men da fisken kom til syne var overraskelsen stor, for det var en rødspætte, der kom til syne. Og det var en særdeles velvoksen en af slagsen.
– Marek fik den sikkert gaffet, og vægten sagde 2,5kg. Det er helt sikket et vrag jeg godt kunne tænke mig at genbesøge, med fladfiske-takler i grejkassen. Vi rykkede efterfølgende ud til et vrag på ca. 100 meter, men igen var der dødt på loddet. Dette sted gav dog også lidt langer og få torsk.
– Derefter stod den på et stort vrag på 135 meter, her var heller ikke noget at se ved ankomsten, men der var fint gang i langerne, og vi fik også lokket lidt torsk til at bide. Her var størrelsen på torskene lidt større, og vi fik dem op til 8kg. Da det døde ud her, og armene begyndte at være lidt trætte oven på den lange vej fiskene skulle hives op, satte vi kursen hjem, og afprøvede et sidste vrag, hvor der igen var langer der lod sig friste.
– På vej til havnen blev tiden brugt på at gøre status over dagens fiskeri, og medefiskeriet havde vist sig klart mest effektivt på dagen. Jeg havde delt ud af agnen, så de øvrige deltagere også kunne få langerne i tale, men agnen fisket på takler med et lys, der blinkede, havde resulteret i, at jeg havde fået fyldt to baljer med 11 langer, 5 torsk og så den ene rødspætte. De øvrige lystfiskere havde fra en halv til en hel balje fyldt.
Nis Lauterbach med en fin torsk fra turen.
