Det er sæson for spændende fiskefund på strandene, for når temperaturen falder, bukker mere sydlige arter ofte under og skyller op i forbindelse med efterårsstormene. Den 20. november fandt Line Holst således en kortsnudet søhest på Uggerby Strand. Fundet er ekstraordinært, for det er ifølge Henrik Carl fra Fiskeatlasset den første friske repræsentant af arten, der indsamlet herhjemme siden 1952 – og der kunne dermed både tages billeder til den kommende bog ”Atlas over danske saltvandsfisk” samt sikres en DNA-prøve. Den 28. november blev endnu en fristopskyllet kortsnudet søhest fundet – denne gang ved Vrist nær Harboøre. Også denne er indsamlet. Der findes to arter af søheste i vore farvande: almindelig søhest og kortsnudet søhest. De er begge meget sjældne, men de seneste par år er de blevet mere almindelige. Måske den globale opvarmning rykker deres udbredelse mod nord? Fanger eller finder du spændende fisk, hører Fiskeatlasset meget gerne fra dig (www.fiskeatlas.ku.dk eller www.facebook.com/Fiskeatlas).

FOTO: HENRIK CARL

 

Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This