– Vi startede på østsiden af Møn, men grundet for meget kridt i vandet besluttede min fiskemakker, ”Bombarda Claus” og jeg, at skifte plads og køre til Ålebæk. Sådan lyder det fra Jakob Mark Sørensen. – Vi ankom til pladsen omkring klokken 17.00. Vinden var svag fra skiftende retninger, der var fin strøm samt lette krusninger på vandet – det så lovende ud.
– Vi startede som sædvanligt med en kop kaffe, mens vi spottede efter fisk og diskuterede fiskeplanen. Uden at have spottet fisk gik vi i gang med at af-fiske vores spots. Claus fluefiskede, og jeg startede med spinnestangen for at dække noget strømvand af. Vores favoritpladser på revet var ikke nemme at affiske grundet drivende ålegræs, så vi måtte derfor bevæge os meget rundt efter pladser uden så meget ålegræs eller generende vind i forhold til fluefiskeriet. Jeg fandt et godt sted på kanten af revet med god strøm og let gang i vandet. Efter en lille times tid fik jeg et lille puf på wobleren, men ellers ingen aktivitet. Claus havde fisket nogle hundrede meter af uden at mærke noget!
– Som aftenen skred frem, så vi flere gode fisk springe ud af vandet, den ene var en 3+ér inden for kastelængde, men vi kunne dog ikke få dem til noget, hverken på flue eller spin. Vi fiskede i alt ca. 800 meter stræk af. Spots vi kender godt, og som ofte holder fisk, men ingen hug.
– Ved 21.15 tiden mødtes vi igen ved vores lejr. Vi var ved at miste troen på at fange noget, fordi vinden havde lagt sig. Vandet var begyndt at blanke af og strømmen var aftaget. Samtidig var vi ved at være lidt trætte efter pladsskifte, og flere timers fiskeri uden et hug – så vi talte om, at det bare er en af de dage, hvor der er fisk, men som ikke er til noget. Vi besluttede derfor, at vi stille og rolig vil fiske tilbage mod parkeringen. Jeg siger til Claus, at jeg lige vil prøve ”stenen på kanten af revet” igen, fordi jeg tidligere havde haft et puf, og fordi jeg håbede på, at der stadig var lidt strøm og ikke for meget ålegræs.
– Jeg havde min favoritflue ”Vaskebjørnen” på, da jeg fisker mig ud til stenen, som jeg gerne vil stå på. Efter cirka 10 minutters fiskeri har jeg fortsat hverken set eller mærket noget, bortset fra insekter som lander på overfladen. Jeg siger til mig selv, fem kast mere, inden det må være tid til et flueskifte, som skal være et sidste forsøg med en tørflue. Jeg kaster ud og når at tage nogle træk, da der cirka 20 meter ude, kommer et kontant og tungt hug – BUM! Endelig er der flex på klingen. Jeg løfter stangen, og kan mærke at det er en god fisk, som er tung, går dybt, og hurtigt tager nogle udløb. Jeg får styr på fluelinen og lægger pres på fisken, og med god flex på klingen får jeg fisken under kontrol. Første gang den ”ruller” sig i overfladen og jeg ser ryggen og halen kan jeg se, at det må være en rigtig god fisk, i hvert fald en 3+ér – og mulig ny PR på flue, så den vil jeg gerne have på land.
– Mit net har jeg ikke med ude, og i de store sten er den ikke nem at kane i land. Claus står og fisker et par hundrede meter længere henne. Jeg råber til ham, at den er rigtig god. Han spørger om jeg skal have hjælp – og svaret er selvfølgelig ”Ja, tak”. Han kommer i land, løber hen til mig med nettet, og uden de store udfordringer får vi sikkert fisken i nettet – YES SÅDAN! En følelse af lykke og eufori rammer mig, og en lidt svær dag på kysten sluttede fantastisk med ny PR på 75cm og 5.1kg. Den dag tror jeg aldrig jeg kommer til at glemme. 1000 tak for hjælpen Claus!
