– Vi er en lille gruppe venner, der har en båd liggende på en af de store sjællandske søer, og i år har nogle af os satset på at få en af søens store aborrer, fortæller Stig Bulow. – Forrige weekend fik en af medlemmer så en på 1,6kg, så i går skulle der satses – og det gav pote.

– Med fare for at sætte min troværdighed over styr, kommer her en kort beretning fra dagens tur. Efter Carstens trofæ-fisk fra forrige weekend, ville jeg give det endnu et forsøg på også at fange en aborre over det magiske kilo – og det skal jeg love for lykkes… Jeg kom egentligt lidt sent afsted, og var først ude af havnen halv tolv, og først oppe ved fiskestedet noget senere; men så skal jeg også love for, at det blev indhentet.

– Den korte version er, at jeg lå i godt 5 timer på de samme 100m og drev op over en skrænt på 14-8 meter vand – alt imens mit lille aborresæt kom på overarbejde; Jeg vil ikke bare prøve at komme med et tal for hvor mange fisk jeg havde i hånden, men toppen blev udgjort af en fuldstændig fantastisk fisk på lige godt 1,75kg og 47-48cm – en virkelig trofæ fisk – og med endnu to fisk over kiloet. Derudover vil jeg tro at jeg havde 20-25 fisk mellem 0,5-1kg, og så et fuldstændig uanstændigt antal `tusindebrødre` under det halve kilo. Jeg beholdt to fine spisefisk på 6-700gr som skal på grillen i morgen, og alle de andre svømmer videre!

– Fiskene blev allesammen fanget på en 25gr Jensen-pirk i rød/gul, og en lilla ophængerflue. Den store fik jeg i øvrigt sammen med en 4-500grams fisk, som havde taget ophængeren! Traditionen tro havde jeg også en drabelig fight, da en større gedde tog en af de aborrer, der havde taget min pirk, og først slap da den efter 10 minutter var helt oppe i overfladen – vil skyde den til +5kg!

– Der er fuldstændig magisk derude lige nu, med begyndende efterårsfarver.… og fisk er der nok af!’

 

Jans Lystfiskershop

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This