En glad Thomas Holm med en 10,4 kilos gedde fanget på sardin-boostet sild.26-02-2008 – GEDDEFISKERIET KAN, som fiskeri efter andre fiskearter, være særdeles effektivt i de tidlige morgentimer. Til tider er det kun om aftenen eller lige inden solnedgang, at man fanger fisk. Nogen mener, at månen spiller en rolle, andre mener det er en kombination af månens faser, temperaturer, vandforhold og mange andre ting. Men en ting er i hvert fald sikkert. At fiske om morgen, kan være uhyre effektivt, som Thomas Holm kan berette. – Jeg ankom til søen kl. 8.00 og var færdig med at pakke ud 8.45, fortæller Thomas Holm – Jeg havde det helt store setup med i form af bidmeldere, diverse stænger og en stor spand med sild. – Efter et kvarters fiskeri, hylede min ene bidemelder. -Da jeg fik kontakt til fisken, kunne jeg mærke at det var en fin fisk, og efter en kort fight, og lidt tovtrækker frem og tilbage, kunne jeg håndlande en super flot gedde på 104 centimeter og 10,4 kilo. -Fisken blev fanget med en stor sild, boostet i starbaits sadinolie, slutter Thomas Holm.