– Jeg er stadig ret ny i fiskeverdenen, og var egentlig mest med ved Blue rock forleden, fordi Mikkel lige var begyndt at fiske stør, skriver Ann Ingildsen. – Jeg er dog generelt til den lidt nørdede side, så at lære og opleve nyt, var bare fedt. – Vi ankom omkring 11.00, og det var da ikke, fordi vejret var på vores side. Der var faktisk jævn storm med hård sidevind samt snevejr, men vil du fiske, så kender du vilkårene… Vi begyndte at rigge til, og jeg havde hørt man skulle bruge nogle pop-up’s som ville flyde i vandet. Mikkel havde rigget til med en enkel, men tænkte at det lignede der var plads til 2 pop ups, så satte en orange og hvid på med Spicy salmon. Der gik et par timer, Inden min bidmelder endelig alarmerede, og så var jeg ellers klar til at tage kampen op med lidt guidning fra sidelinien et par gange, men ind kom min nye pr på ca 23 kg. En fed oplevelse. Knæk og bræk derude